mandag den 25. januar 2016

"Monster" af Patrick Ness

Denne anmeldelse er skrevet af gæsteblogger Marie Brøgger Najbjerg. Marie læser kunsthistorie og er i gang med at skrive speciale om illustrationer i nyere YA litteratur.

Jeg har fået lov til at være gæsteanmelder af bogen Monster. Jeg stødte første gang på bogen hos min specialevejleder og særligt bogens flotte og dragende visuelle elementer gav mig ikke noget valg - Her var der en bog, jeg måtte læse!


Oplysninger:
Forfatter: Patrick Ness, efter ide af Siobhan Dowd
Illustrator: Jim Kay (Bonusinfo: Hvis navnet ringer en klokke, kan jeg afsløre, at det også er ham, der har fået tildelt den ærefulde, men også udfordrende rolle at illustrere samtlige Harry Potter-bøger. Faktisk var det hans illustrationer af "Monster", der gav ham jobbet.)
Udgivelsesår: 2015
Genre: Young Adult fiction
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 215

Hans mor er alvorligt syg af kræft, og hans far er rejst til USA for at bo sammen med sin nye kone og barn. 13-årige Conor kæmper for at holde sammen på det hele i hjemmet samtidig med, at en stor ensomhed fylder ham i skolen. Om natten hjemsøges han af et forfærdeligt mareridt, men en nat får han besøg af et andet monster, end det, der normalt truer ham. Monsteret er et levende, stort og frygtindgydende takstræ, og det fortæller, at Conor selv har hidkaldt ham, selvom det i Conors øjne bare er endnu en ond drøm. Da Conor næste morgen står ud af sengen, er gulvet fyldt med takstræsnåle - Måske monsteret alligevel var mere end bare en drøm? Men hvis monsteret er virkeligt, hvad vil han så Conor?

Resumeet vækker genklang af genren fantasy eller eventyr, men selvom fortællingen handler om et overnaturligt monster, og bogen rummer elementer fra eventyrgenren, er bogens temaer og handling utrolig tæt på læserens egen virkelighed og rammer ind i vores verden. Det er ikke en fortælling om magi, at blive en helt eller kæmpe mod mørkets magter og sejre. Faktisk gør fortællingen flere gange det modsatte af, hvad man skulle forvente - og det er netop pointen! Bogen ønsker at afspejle vores virkelighed med alle de modsætninger og kompleksiteter vi møder. I det ene øjeblik er en person god, i det næste øjeblik er han ond, og hvem skal egentlig straffes for det onde, der sker?


Men det vigtigste tema, som bogen tager op, er sorg, og hvordan vi taler om de svære ting. Efter at Conors mor blev syg, er der pludselig ingen, der vil snakke med ham i skolen, og ingen, der stiller krav til ham i undervisningen. Og ensomheden bliver kun værre i takt med, at morens sygdom forværres. Selvom vi ser verden ud fra Conors blik, kan jeg ikke lade være med at identificere mig med klassekammeraterne. For er det ikke sværere at tale om det, som er hårdt frem for det, som er godt? Pludselig kan man have svært ved at se et menneske i øjnene, fordi man ikke ved, hvad man skal sige, eller man er bange for at sige noget forkert. Og har man selv været den person, der har gået igennem svære perioder, har man måske oplevet ensomhed. Bogens illustrationer er med til at skabe en grå og kaotisk stemning, som afspejler Conors indre verden. Billederne gør på den måde fortællingen mere sanselig og kraftfuld, og jeg tror bestemt ikke, at fortællingen ville have gjort ligeså stort indtryk på mig, hvis jeg kun læste den som tekst.

Bogen kan læses af alle, og jeg synes, at unge (og voksne), som kæmper med sorg, ville kunne få særlig meget glæde af den. Ja, du læste rigtigt: glæde. For selvom bogen i dens egen unikke, dystre tone handler om sorg, destruktive tanker og frygt, så er den i sit budskab utrolig forløsende.

tirsdag den 19. januar 2016

At bedømme bøger

Indtil videre har jeg undladt at tildele de bøger, jeg har anmeldt her på bloggen, et vist antal stjerner/hjerter. At sammenfatte sin bedømmelse i den form for karaktergivning er ellers en udbredt praksis indenfor boganmeldelse, så hvorfor har jeg ikke gjort det? Jo, for det første har jeg endnu ikke taget mig tid til at udforme selve grafikken, der kræves, og er også lidt usikker på, hvordan jeg skal gribe det an. For det andet kunne jeg jo benytte muligheden for at finde ud af, om det kunne lade sig gøre at skrive anmeldelser uden. For selvom jeg har dannet mig en mening om en bog, synes jeg faktisk, det kan være enormt svært at beslutte om den skal have tre, fire eller fem stjerner, og endnu sværere at begrunde hvorfor.

For der kan jo være så mange grunde til, at jeg kan lide, eller ikke lide en bog. Selvom en bog måske ikke sprogligt eller litterært set er noget særligt, kan noget ved plottet eller karaktererne røre mig dybt. I andre tilfælde er det netop sproget eller den måde, historien er skrevet, som imponerer mig. Måske spiller forfatterens baggrund ind på en betydningsfuld måde. Måske er en bog objektivt set et fantastisk værk, men rammer alligevel forbi mig som læser, fordi jeg ikke lige var i den rigtige målgruppe. Så når jeg skal tage hensyn til alle disse forskellige forhold, hvordan er det så lige, de fem stjerner skal fordeles?

Jeg føler, at stjernerne i virkeligheden er en grov, uretfærdig og arbitrær forenkling af min oplevelse af det, at læse et bog. De siger i hvert fald ingenting, hvis ikke ordene i min anmeldelse forklarer, hvad de er tildelt for. Og er stjernerne så i sidste ende nødvendige? Det eneste argument, jeg kan komme i tanke om, for at bruge stjernerne er, at de ser flotte ud, og at de giver læseren en hurtig indgang til anmeldelsen. Han/hun kan med det samme se, om anmeldelsen er positiv eller negativ. Samtidig giver det også mulighed for at dømme, ikke bare bogen, men også min anmeldelse, på forhånd.

Min konklusion er nok, at jeg sagtens selv kan undvære stjerner i mine anmeldelser. Hvis det viser sig at nogen af mine læsere savner dem, kan jeg jo tage sagen op til revision :) Har du tanker eller erfaringer vedrørende dette emne, så skriv endelig en kommentar til mig herunder eller på instagram.


PS. Jeg er i gang med at læse Vi, de druknede. De 700 sider virkede så afskrækkende, at jeg tænkte, jeg hellere måtte tage hul på den med det samme. Ellers fik jeg det nok aldrig gjort! Jeg er nu knap halvvejs, og endnu ikke klar til rigtig at sige noget om den.

tirsdag den 12. januar 2016

Skatte i reolen #1

I Skatte i reolen vil jeg præsentere nogle af de bøger fra mine reoler, som jeg er allermest glad for at eje. Det er selvfølgelig alle sammen rigtig gode bøger, men nogle af dem er jeg også glad for, fordi det er en særligt fin udgave, eller fordi der knytter sig en bestemt historie ved. Desuden er det en god lejlighed til at give opmærksomhed til nogle gamle bøger, der fortjener nye læsere.


Den første bog fra reolen, som jeg gerne vil vise jer, er klassikeren Jane Eyre af Charlotte Brontë fra 1847. Den er en kærlighedshistorie, men mest en historie om identitet, at finde sig selv og ikke mindst leve med sig selv. Den er meget alvorlig, men også meget smuk, og nok en af de bøger jeg er allermest glad for at have læst i hele mit liv. Jeg købte denne fine Great Writer's Library udgave på en bazar i Den Danske kirke i London for ca. 10 år siden, og nu er det helt utroligt at tænke på, at jeg kun gav £1 for den.


Den næste bog, The Curious Incident of the Dog in the Nighttime, udgivet i 2003, (dansk titel: Den mystiske sag om hunden i natten) er også én, jeg har købt i London, dog ikke brugt. Jeg var inde i min lokale boghandel, Waterstone's på Camden High Street, og købte denne bog bare fordi jeg syntes titlen var interessant. Jeg havde ikke hørt om den før. Men den viste sig at være en fantastisk rørende og sjov historie om en 15-årig dreng med aspergers syndrom. Det blev én, jeg er vendt tilbage til flere gange, og sidste gang, jeg læste den, græd jeg til slutningen.


Den sidste bog, jeg vil vise jer i denne omgang, er faktisk to bøger: Brødrene Løvehjerte (1973) og Ronja Røverdatter (1981) af Astrid Lindgren. Dette er nogle rigtig flotte udgaver, udgivet i 2007 i anledning af Astrid Lindgrens 100 års fødselsdag. Jeg har også en gammel udgave af Brødrene Løvehjerte, som jeg har haft siden jeg var lille, og som nu er temmelig slidt. Det er nogle smukke fantasy-fortællinger, der virkelig tager fat om livets store spørgsmål. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har læst disse bøger, og kunne slet ikke forestille mig min barndom uden dem.

Skriv gerne en kommentar nedenfor og lad mig vide, hvad du synes om denne type indlæg.

tirsdag den 5. januar 2016

"The Martian" af Andy Weir


Læst på engelsk.
Denne bog har jeg fået i julegave.
Bogen er også udgivet på dansk (samme titel) af DreamLitt i 2015.

Oplysninger:
Forfatter: Andy Weir
Udgivelsesår: 2011
Genre: Science Fiction
Forlag: Crown
Antal sider: 369

Ved et temmelig sort uheld bliver astronauten Mark Watney ladt alene tilbage på Mars. Han ved godt, det er umuligt at overleve alene på denne øde, i hundrede procent bogstaveligste forstand livsforladte planet. Men han beslutter alligevel at gøre et forsøg. Bevæbnet med en opfindsomhed, der er få forundt og en tilsyneladende ukuelig humor, lykkes det ham i løbet af nogle dage at gøre sin situation mere eller mindre stabil. En plan om, hvordan han måske en dag kan slippe væk fra planeten, begynder at tage form i hans hoved. Men forude venter så mange forhindringer og usikkerheder, at det ville tage pusten fra enhver almindelig jordbo.

Da det går op for NASA, hvad der er sket, begynder sideløbende med Watney's ensomme kamp på Mars, en kamp for rumagenturets ledere, der skal finde ud af, om det på nogen måde kan lade sig gøre at få Watney hjem. Flere og flere kræfter involveres. Sagen får snart verdensomspændende konsekvenser, og interessekonflikter opstår.

En af de ting, der fra begyndelsen tiltrak mig ved denne fantastiske bog, var dens meget enkle og originale præmis. Da jeg gik i gang med at læse den, var det eneste, jeg vidste om den også netop at den handlede om en person, der var strandet på Mars. Men der gik ikke lang tid, før jeg opdagede masser af andre gode egenskaber ved bogen.

The Martian er ikke en bog, du skal læse, hvis du ikke kunne tænke dig at blive klogere på forskellige videnskabelige grene som fx botanik, matematik, kemi, fysik og selvfølgelig rumfart. Bogen er helt vanvittigt realistisk, ikke mindst på grund af den (så vidt, jeg kan bedømme) absolut opdaterede videnskab, den inddrager. Men jeg oplevede ikke på noget tidspunkt at dette gjorde bogen tung at læse. Tværtimod var det med til øge spændingen såvel som følelsen af, at dette virkelig var sket. Faktisk var jeg overbevist om, at Andy Weir selv var astronaut, for hvordan kunne han ellers fortælle så virkelighedstro og selvfølgeligt om at befinde sig i en fremmed planets atmosfære, eller bevæge sig vægtløst rundt inden i et rumskib? Jeg var overrasket, da jeg fandt ud af, at rumfart "kun" er en hobby for forfatteren.

Selvom Mark Watney er videnskabsmand, astronaut og egentlig lidt af en supermand, er han alligevel en hovedperson, jeg som læser nemt kunne relatere til og holde af, ikke mindst på grund de talrige, dybt (selv)ironiske kommentarer, der præger hans logbogsoptegnelser, hvilke udgør det vindue, læseren som hovedregel følger ham igennem. Derudover er han af og til også bare meget menneskelig, fx når han indrømmer, at han savner sine forældre og ville gøre alt, for at lade dem vide, han stadig er i live.

De afsnit af bogen, der foregår på jorden, hos folkene i NASA, er heldigvis forholdsvis korte i forhold til de afsnit, der foregår oppe på Mars. Det er jo trods alt deroppe, alle de virkelig seje ting sker, og jeg havde ikke lyst til at forlade Watney særlig længe ad gangen. Men NASA-afsnittene er også spændende, og man når faktisk at få et ret tydeligt billede af de forskellige personer. På et tidspunkt havde jeg lidt svært ved at kende to eller tre af dem fra hinanden, men jeg tror det skyldtes 1) at det var så spændende at jeg var nødt til at læse meget hurtigt, og 2) at det var midt om natten og jeg var træt, men kunne ikke lægge bogen fra mig.

The Martian er alt i alt en velskrevet og godt fortalt historie, der fik mig til skiftevis at skraldgrine og bide negle, og jeg kommer til at gå og tænke tilbage på den med glæde og forundring længe endnu. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at se filmen!

lørdag den 2. januar 2016

Tilbageblik på 2015 og læsemål for 2016 (TBR fokus #1)

Nu, hvor det nye år allerede er over os, er det på sin plads at se tilbage på det år, der er gået, og frem til det, der venter forude.

Som nogle af jer sikkert ved, har hjemmesiden goodreads.com en funktion, der giver dig mulighed for at udfordre dig selv til at læse et bestemt antal bøger i løbet af det indeværende år. På et hvilket som helst tidspunkt på året kan du så se, hvor langt foran eller bagud du er i forhold til at nå det mål, du har sat dig.

Som det fremgår af min goodreads side, har jeg ikke nået det mål, som jeg satte mig for i 2015, nemlig 20 bøger. Faktisk har jeg kun nået at læse 16, hvilket i mine egne ører lyder af forsvindende lidt. Heldigvis er jeg rigtig glad for, at det netop blev de 16 bøger, jeg fik læst. De var nemlig alle gode læseoplevelser, og faktisk har jeg svært ved at vælge årets bedste bog. Dog må jeg sige, at Bogtyven af Markus Zusak var et særdeles godt bekendtskab. Det samme var Flavia de Luce og drengen i galgen af Alan Bradley og En flænge i himlen af John Green (selvom den alligevel ikke kunne måle sig med Gåden om Alaska, som jeg læste forrige år. (Begge på engelsk)). Desuden havde jeg et glædeligt gensyn med Beka Cooper i de to første bind af Tamora Pierce’s trilogi af samme navn, som er nogle af mine absolut yndlings fantasy bøger.


At starte en bogblog er jo et ret stort læserelateret projekt i sig selv, så derfor vil jeg være forsigtig med, hvilke læsemål jeg yderligere sætter mig for 2016. Dog har jeg det helt generelle mål at prioritere læsning højere, så jeg er tryg ved at bibeholde målet for antal læste bøger på 20, og håber måske også på at kunne skyde et stykke over. Men jeg ønsker ikke at presse mig selv; det skal være læseglæden, der driver værket, ikke pligtfølelsen :)

I løbet af de sidste 1-2 år har jeg, hver gang, jeg har hørt om en bog, jeg syntes lød interessant, søgt efter den på goodreads.com og sat den på min TBR. Og selv om der kun har været 3-4 booktubere, jeg har fulgt fast, er det blevet til en enormt lang TBR. Den virker praktisk talt endeløs. Derfor vil jeg nu forsøge at lave en liste på bare 10 bøger, som jeg kan fokusere på i den nærmeste fremtid.

I 2016 ønsker jeg fortsat at udfordre mig selv til at læse lidt flere “voksne” og “litterære” bøger end jeg har gjort hidtil. Jeg kunne også godt tænke mig at finde tid til en eller to “vigtige” bøger om et aktuelt emne (i stil med Uden dig er der intet os, som jeg allerede har anmeldt her på bloggen). Samtidig vil jeg gerne udforske genrerne science fiction, historisk fiktion og klassikere mere. Og selvfølgelig er der stadig en masse spændende bøger indenfor fantasy (min mest velkendte genre), der byder sig til. Jeg er allerede i gang med Haidi Wigger Klaris’ serie Dæmonherskerens arving, og kunne godt tænke mig at prøve kræfter med Louise Haibergs Dæmondræberen og Kenneth Bøgh Andersens Den store djævlekrig, fordi det var de forfattere, jeg mødte på Bookeaters Convention. Så er der jo også de bøger, jeg fik i julegave, og dem, der i forvejen har stået længe og ventet i reolen.

Alt i alt kunne listen over mine første ti fokus-bøger se sådan ud:

  • Vi, de druknede af Carsten Jensen (voksen/litterær)
  • Da Vinci’s Tiger af L. M. Elliott (ungdom/historisk)
  • Alt det lys, vi ikke ser af Anthony Doerr (historisk)
  • Mind Games af Teri Terry (ungdom/sci-fi)
  • Skæbnens kald af Haidi Wigger Klaris (ungdom/fantasy)
  • Dæmondræberen af Louise Haiberg (fantasy)
  • Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen (børn/fantasy)
  • Mastiff af Tamora Pierce (fantasy)
  • Mårbacka af Selma Lagerlöf (biografi/erindring)
  • Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee (klassiker)

Når jeg har læst halvdelen af bøgerne på denne liste, vil jeg give mig selv lov til at ryste posen, som man siger, og lave en ny fokusliste med ti titler, hvor de ulæste fra forrige liste kan gå igen eller blive sorteret fra, alt efter, hvad jeg har lyst til på det pågældende tidspunkt.

Hvordan håndterer du en endeløs TBR? Hvilke læsemål har du for 2016? Skriv meget gerne en kommentar herunder, og fortæl!