søndag den 25. marts 2018

Tolkien Reading Day 2018


Glædelig Tolkien Reading Day!

I dag, den 25. marts, samme dag som Frodo kastede ringen i Dommedagsbjerget, afholdes den årlige, internationale Tolkien Reading Day. Årets tema er Home and Hearth: the many ways of being a Hobbit.

Dagen indbyder naturligvis til at læse alt hvad du lyster af Tolkiens forfatterskab, både fiktion og fagtekster. Jeg er stadig i gang med Silmarillion som jeg derfor vil fortsætte med at nyde langsomt, bid for bid. Mytesamlingen, der danner grundlag for Ringenes Herre, er nemlig temmelig tung lekture, men den er også måske det mest fremragende eksempel på Tolkiens uovertrufne fantasi, fortælleevne og forståelse for sprog og kultur.

Den udgave af Silmarillion som er vist på billedet, har jeg fået af min far, fra hans egen reol, sammen med det kort over Beleriand bøgerne ligger på. Den opslåede bog er David Day's Guide to Tolkien's World - a Bestiary. Den har jeg fået i fødselsdagsgave af min mor for nogle år siden, og den er fuld af flotte illustrationer, men desværre er der ikke så mange af dem der er i farver.

Hvis du vil vide lidt mere om mit forhold til Tolkien, kan du læse denne anmeldelse. På et tidspunkt vil jeg også skrive et indlæg, hvor jeg viser dig min særlige Tolkien-hylde i reolen, og alle de bøger der står på den.

Tolkien Reading Day er stiftet af The Tolkien Society i England. Du kan læse mere om klubben og dagen på deres hjemmeside.

fredag den 9. marts 2018

Opsamling #7 - del 2

Fordi jeg havde læst så mange bøger siden sidste opsamling, valgte jeg at dele dette indlæg op i to. (Du finder første del ved at klikke her.) Nu kommer så anden del, hvor jeg beskriver de seneste fem bøger, jeg har læst: To meget forskellige fantasy-bøger, en YA juleromance, en roman om ondskab samt en bog om det at skrive.


Let It Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Denne bog købte jeg brugt af en anden bogblogger sidst på efteråret, og selv om der også var mange andre bøger, jeg gerne ville læse på det tidspunkt, syntes jeg det var oplagt at læse den op til jul. Det gjorde jeg så, og det har jeg ikke fortrudt. Det er tre romantiske YA-noveller, der hver har sine hovedpersoner, og som alligevel hænger lidt sammen i et større perspektiv. Det er alle nogle søde, sjove og velskrevne historier, men den, jeg allerbedst kunne lide, var den af Maureen Johnson. Det overraskede mig lidt, for jeg plejer jo at prise alt, hvad John Green laver, til skyerne. Der var nu heller ikke noget i vejen med John Greens historie. Det var den jeg næstbedst kunne lide, og den var meget typisk John Green. Men efter min mening bare ikke hans bedste værk. I hvert fald fik jeg lyst til at læse mere af Maureen Johnson. Jeg må lige se, hvor jeg kan klemme hende ind henne på min TBR ...

Carlo Chuchios gyldne drøm af Lloyd Alexander
Dette var en bog, jeg hele vejen igennem havde svært ved at lægge fra mig. På flere punkter mindede den mig om Paulo Coelhos Alkymisten. Carlo Chuchio var bare meget bedre! Jeg har skrevet en særskilt anmeldelse af den i dette indlæg.

Mødet ved milepælen af Sigurd Hoel
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive Mødet ved milepælen. Den er i hvert fald en Meget Alvorlig Bog. Den er også en bog, der tager sig god tid, og det varer lidt før man kommer ordentlig ind i historien. Jeg ved egentlig heller ikke om 'historien' er det rigtige ord. Der er ikke noget plot som sådan. Den handler mere om et emne, eller et spørgsmål: Hvor kommer det onde fra? Hvorfor bliver mennesker nazister? Alligevel er der et væld af personer og masser af små (og nogle store) begivenheder og flashbacks.

Da jeg nåede cirka midtvejs måtte den lige ligge på hylden et par måneder, før jeg havde mod på at fortsætte, men jeg havde også gang i en del bøger på én gang. Jeg var ikke sikker på, jeg ville blive færdig, men jeg tror, jeg alligevel vendte tilbage til den dels fordi jeg gerne ville se om den havde et svar på sit spørgsmål, dels fordi den faktisk var virkelig godt skrevet. Den første og den sidste tredjedel syntes jeg dog var mest spændende og vedkommende. De handlede hovedsagelig om hovedpersonens modstandsarbejde. Den midterste del handlede meget om hans studietid og de piger han var sammen med, og jeg syntes ikke det alt sammen var lige relevant.

Hvis du kan lide at læse bøger, der ikke fremstiller mennesker som glansbilleder, men bare sådan som de er, med gode og dårlige intentioner, styrker og svagheder, så er denne bog et godt bud.

Monstre (Død verden bind 1) af Louise Haiberg
Det var egentlig slet ikke meningen, jeg ville være gået i gang med denne serie. Jeg læser ikke helt så mange fantasybøger for tiden end jeg tidligere har gjort, og selv om jeg godt kan lide Louise Haibergs skrivestil, havde jeg egentlig tænkt mig at vente et stykke tid før jeg gjorde mig bekendt med hendes forfatterskab ud over Dæmondræber-trilogien. Og i så fald ville jeg nok have valgt Dinea som den næste bog.

Men jeg havde brug for at lytte til en lydbog, og e-reolen ville af en eller anden grund ikke virke på min telefon. Så kom jeg i tanke om at forlaget Tellerup havde lagt Monstre ud som gratis lydbog på YouTube. Altså begyndte jeg at lytte. Begyndelsen var faktisk ret spændende. Gennem første halvdel af bogen glædede jeg mig over at genfinde den skrivestil, jeg havde sat så meget pris på i Dæmondræberen. Jeg kan også godt lide zombiehistorier, og det var rigtig hyggeligt at denne virkede til at trække på alle de tilhørende genrekonventioner. Det eneste minus var, at det hele virkede en lille smule klichépræget, men det var ikke noget, der generede mig så meget. Jeg var trods alt godt underholdt.

Men så tog historien en drejning som kom helt bag på mig, om som jeg havde lidt svært ved at forlige mig med hele vejen frem til slutningen. Så samlet set var jeg ikke ovenud begejstret. Jeg har dog på fornemmelsen, at det drejer sig om personlig smag, så hvis du elsker fantasy, vil jeg bestemt ikke fraråde dig at gå i gang med denne serie.

Når det så er sagt, så er jeg alligevel lidt nysgerrig efter at få svar på de mange spørgsmål denne første del af trilogien stiller. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan det går Nera og Aiden, og selvfølgelig om/hvordan det lykkes menneskeheden at overvinde zombietruslen til sidst. Så måske fortsætter jeg på et tidspunkt. Men det bliver sandsynligvis som biblioteksbøger, og ikke nogen jeg vælger at bruge penge og reolplads på.

Til sidst vil jeg dog tilføje, at en ting, jeg rigtig godt kunne lide ved hovedpersonen Nera, var hendes dagbog, og ikke mindst de tanker hun gjorde sig om sit eget og sine venners eftermæle. Disse elementer gav historien en vis dybde, og var det, der allermest gav Nera personlighed.

On Writing af Stephen King
Denne bog består af to dele. Første del rummer en række erindringer fra forfatterens liv, lige fra barndommen til voksenlivet. Den anden handler om det at skrive, og ikke mindst om, hvordan man skriver godt.

Jeg er sikker på, at når jeg på et tidspunkt kigger tilbage på 2018, vil denne bog stå som en af de bedste jeg har læst, hvis ikke den bedste. Jeg har skrevet en separat anmeldelse af den, som du kan læse ved at klikke her.

Det var altså de fem bøger. Hvis du har læst nogen af dem, hører jeg meget gerne om din oplevelse i kommentarerne herunder. Det vil også være hyggeligt, hvis du bare skriver hej.

søndag den 4. marts 2018

"On Writing" af Stephen King


Forfatter: Stephen King
Originaltitel: On Writing (Dansk titel: Om at skrive)
Udgivelsesår: 2010 (første udgave: 2000)
Genre: Erindringer/fagbog
Forlag: Scribner
Antal sider: 291
"Finally the nurse called my mother in from the waiting room, and the two of them managed to hold me long enough for the doctor to get his needle in. I screamed so long and so loud that I can still hear it." 
On Writing er muligvis den bedste bog, jeg kommer til at læse i år.

Det er en bog, jeg har fået anbefalet fra flere pålidelige kilder, og den består af to dele. Første del indeholder nogle nøje udvalgte erindringer fra forfatterens liv, lige fra den tidlige barndom til voksenlivet. Erindringer som - ifølge ham selv - måske kan fortælle noget om, hvordan en forfatter formes.

Og hvilke erindringer! Han er et hundrede og ti procent ærlig omkring både gode og svære perioder i sit liv, deriblandt perioder med alkohol- og stofmisbrug, omkring sin familie og de trange kår, han voksede op i, og også levede en del af sit voksenliv i. Kald mig bare sart, men sådan en ærlighed kan nogle gange godt vække en følelse af væmmelse i mig. Det gjorde den også her. Men alt var fortalt med en fortælleteknisk elegance og smagfuld intelligens, der helt fik mig til at se igennem væmmelsen og glemme at blive forarget. I stedet blev jeg bare rørt. Bjergtaget, fascineret og rørt.
"And no matter how much I want to encourage the man or woman trying for the first time to write seriously, I can't lie and say there are no bad writers. Sorry, but there are lots of bad writers."
Den anden del, som fylder noget mere end første del, er en lang række små, enkle kapitler, hvor Stephen King fortæller alt hvad han ved om at skrive godt. Det var egentlig på grund af dette, at jeg havde fået anbefalet bogen, og den skuffede bestemt heller ikke på den front. Anden del er lige så fantastisk velskrevet som første del. Og hvis du kan lide at skrive, så er denne bog den rene guldgrube. Det synes jeg i hvert fald. Stephen King har en ret organisk, og samtidig pragmatisk, tilgang til det at skrive. Ingen plotskemaer, spændingskurver og alt det sædvanlige junk. På en måde gør han det hele så enkelt - og alligevel så svært. Måske vil du slet ikke kunne se dig selv i hans tilgang. Men jeg kan huske, at det var nogenlunde sådan, jeg tænkte om det at skrive dengang jeg var barn, og ikke vidste ret meget andet om det, end at jeg havde lyst til det.
"If you substitute "Oh sugar!" for "Oh shit!" because you're thinking about the Legion of Decency, you are breaking the unspoken contract that exists between writer and reader - your promise to express the truth of how people act and talk through the medium of a made-up story."
Jeg har engang hørt en forfatter sige: "Alle de forfattere jeg kender, har svært ved at skrive." Jeg forstår, hvad han mener. Jeg har også svært ved at skrive. Hvis jeg skal være ærlig, så er hele denne blog nok en overspringshandling for ikke at skulle skrive en "rigtig" bog. Men ikke Stephen King. Jeg tror ikke, han kunne lade være med at skrive fiktion, om det så gjaldt hans liv. Det er vist bare den måde, hans sjæl trækker vejret på.

Som du måske kan fornemme, kan jeg slet ikke få armene ned. Det er lidt sjovt, for jeg tror ikke, jeg kan komme i tanke om særlig mange personer, der er mere forskellige fra mig selv end Stephen King. Jeg beundrer ham for hans ærlighed og evne til at hvile i sig selv, (hvori forskellen nok ligger). Der er virkelig ikke noget pis med ham. Alligevel er der mange af hans værdier, jeg personligt tager afstand fra, også selvom jeg ikke nødvendigvis kan komme med overbevisende argumenter imod dem. Beklager, Stephen. Jeg er nok bare ikke så stærk en person som dig.

Selvom jeg var helt vild med denne bog, var det ikke en, jeg bare slugte på nul komma fem. Jeg læste lidt ad gangen, og nogle gange lå den på hylden i flere uger eller måneder, før jeg fik lyst til at læse videre. Jeg tror, det er fordi den gjorde så stort indtryk på mig, og var så indholdsrig, at jeg var nødt til at tage mig god tid til at fordøje den undervejs, bid for bid.

Der er ingen tvivl om, at Stephen King er gjort af et helt særligt stof, både som menneske og forfatter. Det har denne bog overbevist mig om. Den har også overbevist mig om at jeg simpelthen  læse bare én af hans fiktionsbøger. Hvilket er et problem, for jeg er virkelig bange for at læse den slags Meget Skræmmende Gysere. Ønsk mig held og lykke!

Hvad er den bedste Stephen King-bog, du har læst?