fredag den 26. januar 2018

"Carlo Chuchios gyldne drøm" af Lloyd Alexander


Forfatter: Lloyd Alexander
Originaltitel: The Golden Dream of Carlo Chuchio
Udgivelsesår: 2011 (orig. 2007)
Genre: Fantasy
Forlag: Forlaget Flachs
Antal sider: 327
"Til sidst sov jeg, så dybt og fast som aldrig før. Jeg vågnede udhvilet, styrket og i højt humør. Indtil jeg opdagede noget. Bortset fra mine underbukser var jeg nøgen. Min kappe, taske, hver en trevl - væk. Det var Baksheesh også."
Denne bog købte jeg på Bogforum 2016. Det var ikke en bog, jeg havde planlagt at købe - faktisk havde jeg aldrig hørt om den før - men jeg kunne med glædelig overraskelse genkende forfatterens navn, og måtte uden tvivl se nærmere på den. (Af Lloyd Alexander har jeg tidligere læst serien Kampen om Landet Prydain, hvilken jeg rigtig godt kunne lide, og har skrevet lidt om i dette indlæg.) Carlo Chuchios gyldne drøm kostede kun 30 kroner, så jeg kunne ikke lade den ligge. Siden da har den stået og pyntet i reolen indtil en dag i december, hvor jeg lige netop havde lyst til at læse sådan en historie, som jeg fornemmede gemte sig mellem siderne på denne bog - fuld af spænding og mystik.

Jeg var heller ikke nået ret langt ind i bogen, før det blev tydeligt, at dette var indbegrebet af en rigtig røverhistorie. Hovedpersonen, den unge Carlo, smides på porten af sin onkel, der endelig har fået nok af hans uduelighed. Det kan heller ikke benægtes at Carlo er lidt af et fjols, det kan han godt selv se. Selvom han gør sit bedste, ender tingene ofte med ballade og ulykker.

Carlo må altså forlade sin hjemby Magenta. Og det går hverken værre eller bedre end at han finder et skattekort skjult i en bog. En bog som han dagen forinden har fået foræret ganske gratis af en mystisk boghandler, som han aldrig havde set før på den ellers så velkendte markedsplads. Da Carlo prøver at finde boghandleren igen, er han borte, og ingen har hørt om ham. Carlo beslutter selvfølgelig at lede efter skatten. Måske kan han en dag vende tilbage til Magenta som en rig mand.

Kortet fører ham til landet Keshavar, hvor han møder nogle skumle typer, deriblandt den løgnagtige, sleske og dovne Baksheesh, som Carlo mere eller mindre frivilligt ansætter som kameldriver. Med på rejsen kommer også en smuk og ilter pige ved navn Shira, der er blevet bortført af slavehandlere og nu forsøger at finde hjem. På deres vej møder de en fjerde rejsefælle: Salamon, en gammel, rar mand med en fortræffelig evne til at glædes og forundres over selv de mindste ting.
"Kharr-loh," sagde hun, "der er en ting mere, du skal vide. Og du skal forstå det nu. En dag vil jeg forlade dig."
Carlo og hans venners rejse bliver lang og farefuld. De møder både venlige, gavmilde mennesker, en hel del luskebukse, såvel som mordere og forbrydere af den værste slags. Hele tiden må de være snilde, hurtige og beslutsomme. Det store spørgsmål er selvfølgelig: Er skatten overhovedet virkelig?

Jeg var helt vild med den her bog. Den er et herlig historie, som finder sted i en verden der minder meget om det virkelige Mellemøsten i gamle dage. Den er bare tilsat et blidt drys af eventyr og magi, som man næsten ikke bemærker, men som er med til at gøre historien til noget unikt. Lloyd Alexander benytter mange arabiske udtryk, der er med til at give historien indlevelse og troværdighed, og som får bogen til at virke velresearchet.

Sproget er generelt rigtig godt, varieret og flydende. Dog har Baksheesh nogle replikker, der kan være lidt vanskelige at hakke sig igennem, men til gengæld er de virkelig sjove, så jeg syntes det var besværet værd. Der var også et par steder, hvor jeg havde fornemmelsen af, at jeg som oversætter ville have valgt en anden løsning, men det kunne have været meget værre. Den eneste rigtig irriterende ting ved bogen var, at den af en eller anden uforklarlig grund benyttede den engelske form for citationstegn ved direkte tale, hvor hvert nyt afsnit indledes med et nyt citationstegn, selv om det er den samme person, der taler. Det var forvirrende.

Når man kommer et stykke ind i bogen begynder man at ane, at dette ikke bare er en overfladisk, underholdende historie. Den er ganske vist mesterligt fortalt med masser af humor og fjollede karakterer og bizarre hændelser. Men man skal ikke kradse særlig meget i overfladen før en dybere mening viser sig at være til stede.

Carlo bliver vidne til ting, han ville ønske, han ikke havde set, og må træffe beslutninger, der har altafgørende betydning, ikke bare for ham selv, men også for dem, der rejser sammen med ham. Han må spørge sig selv, hvad det i virkeligheden er, han søger, og lære at acceptere, at tingene nogle gange ikke er, og heller ikke kan blive, som man ønsker dem. Carlos rejse kommer til at handle om meget mere end bare en søgen efter en skat, og bliver til en dannelsesrejse for ham selv såvel som for læseren.

Jeg vil sige, bogens målgruppe både er teenagere og voksne med et åbent sind.

Carlo Chuchios gyldne drøm er en historie, der giver mere end den lover. Bogen er virkelig godt skruet sammen. Den har alt det, en god historie skal have, og læseren føres igennem fortællingen med fuldstændig sikker hånd. Lloyd Alexander, der døde i 2007, (Carlo Chuchio var hans sidste udgivelse), var en virkelig dygtig forfatter, som jeg sagtens kunne finde på at læse mere af i fremtiden.