torsdag den 31. august 2017

"Moln - Jorden husker" af Michael Kamp

Jeg fik ikke taget et billede af bogen, før den skulle afleveres på biblioteket, så dette billede er venligst udlånt af Simone fra boghjoernet.dk.

Forfatter: Michael Kamp
Udgivelsesår: 2011
Genre: Gyser/ungdomsbog
Forlag: Tellerup
Antal sider: 217

En teenage-gyser med noget på hjerte. Sådan ville jeg beskrive denne bog, hvis jeg kun måtte bruge én sætning.

I 2014 hørte min mand og jeg Michael Kamp fortælle om livet som gyserforfatter på Bookeaters Convention. Vi kunne begge rigtig godt lide foredraget, selvom jeg normalt går i en stor bue uden om gys og gru. Det var da også min mand, der lånte denne bog på biblioteket og overtalte mig til, at han skulle læse den højt for mig. Det blev til en hel række (u)hyggelige eftermiddage og aftner i sofaen. Og jeg må sige, jeg er glad for at have læst (eller rettere hørt) bogen, men jeg er også rigtig glad for, at jeg ikke gjorde det alene!

Hvert kapitel rummer sin egen lille historie om en eller flere af de store elever på skolen i den lille provinsby Moln. Med hver historie danner der sig dog også et større -- og hurtigt mere og mere skræmmende -- billede af skolen og livet for indbyggerne i Moln. De gør tingene på deres egen måde i Moln, og med god grund. Indbyggerne må tage visse forholdsregler, for der lurer mange uforklarlige farer ...

Bogen er rigtig vellykket, både som gyser og som ungdomsbog. Nu skal der ganske vist ikke så forfærdelig meget til at skræmme mig, men i en lang periode efter at have læst bogen var jeg meget hurtig til at tænde lyset, når jeg skulle op og tisse om natten, hvor jeg tidligere ikke havde noget imod at gøre det i mørke.

Forfatteren demonstrerer desuden en rigtig fin indsigt i livet som teenager og skoleelev. Dialogerne og karakterernes reaktioner passer til målgruppen. Og bogen tager underhånden fat om en del tunge emner, som mange unge i dag må tumle med alene. Den formår ydermere at give disse emner en åben og fordomsfri behandling, selvom historien og gyset hele tiden står som det centrale i læseoplevelsen.

Bogen rummer også en del humor, og den er meget opfindsom med henblik på at skabe skræk og rædsel. Måske skal man tænke sig om to gange, før man ignorerer en åndssvag kæde-sms, og måske skal man bare være evigt taknemlig for, at det ikke er nødvendigt at barrikadere sit hus for med frygt og bæven at holde jul, sådan som det er tilfældet for indbyggerne i Moln ...

Michael Kamp har en baggrund som folkeskolelærer, og den baggrund synes jeg han har brugt på bedste vis til at skabe et genkendeligt univers med Moln skole i centrum. Bogen vil også gøre sig godt i danskundervisningen. Et nærliggende spørgsmål er måske, om forfatteren er mere lærer end forfatter. At dømme ud fra Moln - Jorden husker er det ikke tilfældet. Bogen virker ikke på nogen måde til bevidst at være skrevet med henblik på undervisning -- noget som ofte kan virke hæmmende og irriterende. Det er nok nærmere fifty-fifty. Bogen er i hvert fald rigtig god, og når jeg tænker tilbage på foredraget, ville jeg også gerne have oplevet Michael Kamp som lærer.

Michael Kamp skriver godt. Sproget er enkelt og letlæseligt, men dermed hverken fladt eller kedeligt. Historierne er velkomponerede. Gys, beskrivelser, dialoger og så videre går virkelig op i en højere enhed, som gjorde at jeg levede mig rigtig meget ind i historien. Sidst men ikke mindst mindede bogen mig, på godt og ondt, om en vigtig sandhed: Lærere er også mennesker. Hårdtarbejdende mennesker, som vil vores børn det bedste. Har du værdsat en lærer i dag?

tirsdag den 27. juni 2017

Ny bog på vej fra John Green

For få dage siden bekendtgjorde John Green, en af mine yndlingsforfattere, i en video på YouTube, at han har skrevet en ny bog.

Du kan tro, jeg hoppede i stolen af glæde over den nyhed!

Bogen udkommer i USA den 10. oktober, og bærer titlen Turtles All the Way Down. Den handler ifølge forfatteren om en ung kvinde, der forsøger at løse et mysterium samtidig med at hun må kæmpe med en psykisk sygdom. På Amazon står der desuden at hovedpersonen hedder Aza Holmes, og at historien handler om livslangt venskab, et uventet gensyn, Star Wars fanfiction og tuataraer (en slags øgle, der lever på nogle små øer ud for New Zealand).

John Green siger i videoen, at historien selvfølgelig er opspind, men alligevel meget personlig, fordi han selv lider af en psykisk sygdom (OCD med bl.a. depression som følge).

Jeg har ikke glædet mig så meget over en ny udgivelse i meget lang tid, og det er ikke blot fordi jeg kan lide John Greens forrige bøger og gerne vil læse mere fra hans hånd. Igennem flere år har jeg fulgt ham på hans og hans brors fælles YouTube-kanal, hvor han bl.a. har været meget åben omkring sit mentale helbred og sin usikkerhed om hvorvidt han nogensinde ville færdiggøre en bog igen (det er fem et halvt år siden hans sidste bog, The Fault In Our Stars, udkom).

Faktisk er han ikke så meget en af mine yndlingsforfattere som et af mine generelle store forbilleder som menneske. At han så også er virkelig dygtig til at skrive bøger er på en måde bare en bonus. Mange af de udfordringer, han har stået og står i, er jeg ikke selv fremmed for. Så halvdelen af glæden over Turtles All the Way Down skyldes også bare, at det endelig er lykkedes for ham. Sådan, John!

Se videoen "My New Book" her:



Og se evt. videoen "Failing to follow up The Fault in Our Stars" her:


mandag den 15. maj 2017

Begrænsningens kunst

For nylig var jeg til bogsalg på mit lokale bibliotek. Biblioteker afholder jævnligt bogsalg for at komme af med materialer der enten er blevet forældet, dvs. ikke længere udlånes ofte nok til at det kan betale sig at have dem stående, eller er blevet for slidte. Materialerne tages fra løbende, og giver plads til de nye bøger, som bibliotekarerne beslutter at bestille hjem.

Jeg har oplevet at nogle biblioteker sætter en fast pris pr. materiale, fx 5 kr. Men på mit bibliotek kan man fylde en hel bærepose for 20 kr. Det føles næsten som om, det er gratis, og det kan være svært at begrænse sig.

Begrænsningens kunst er én, jeg bestandig forsøger at lære mig selv, og på vej ned til biblioteket, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle nøjes med at købe 3-4 bøger. Jeg havde også bestemt mig for særligt at kigge efter bøger, jeg ikke kendte i forvejen, altså at det skulle være en slags skattejagt. Og jeg ville hovedsagelig gå efter (litterære) romaner for voksne (kvinder).

Jeg havde hele formiddagen, og gav mig god tid til at kigge hver enkelt kasse grundigt igennem. Den første bog, jeg besluttede ikke at stille tilbage, hed Juttas år og var skrevet af Jette Kjærboe. Jeg valgte den, fordi den lod til at opfylde ovenstående kriterier, og fordi jeg godt kunne lide forsiden. Desuden var den i ret god stand.

Mens jeg gik videre fra kasse til kasse, følte jeg mig en lille smule splittet. De typiske biblioteksindbindinger er ikke just kønne, heller ikke selvom bogen ikke er slidt. Langt de fleste bøger, der udgives nu om dage, har jo rigtig flotte omslag, så det er da lidt ærgerligt, at det er nødvendigt at udstyre dem med en ensfarvet ryg og kedelige, ens, hvide bogstaver. bare fordi de skal være biblioteksbøger. Men det er der nok ikke så meget at gøre ved, med det slid, bøgerne skal kunne holde til.

Det fik mig bare til at tænke på, at hvis jeg nu fandt en bog, for eksempel en gammel klassiker, som jeg virkelig gerne ville eje, ville jeg mon så i virkeligheden hellere købe en ny, ubrugt udgave, end et slidt bibliotekseksemplar, selvom det ville være meget dyrere? Der var i hvert fald nogle bøger, som så interessante ud, men som jeg alligevel lod stå, fordi de var meget slidte. Det er ikke fordi, jeg ikke vil risikere at blive set med en slidt bog i hånden. Jeg går i høj grad ind for at genbruge bøger og bruge biblioteket. Men hvis jeg i virkeligheden er villig til at betale mere for en nyere/pænere/bedre udgave af en bestemt bog, hvorfor så ikke lade genbrugsbogen gå til en anden, der ikke har mulighed for det? Selvom det selvfølgelig er indholdet, der er det vigtigste, betyder bøgernes æstetik også noget for mig, og i dette tilfælde blev den et nyttigt middel i min kamp for at lære begrænsningens kunst.

Alligevel forlod jeg biblioteket med hele ti bøger - omregnet, 5 kg eller 28 hyldecentimeter nyt læsestof. Dette er, hvad jeg fik med i posen:



Zarens kurér og Rejsen til jordens indre af Jules Verne (1876 hhv. 1864)
En smule slidte, men ellers store og ret flotte udgaver af disse to science fiction-klassikere udgivet af Hernov i hhv. 1978 og 1977. Det, der i sidste ende fik mig til at lægge dem ned i posen, var de originale illustrationer. Jeg har for nogle år siden, på engelsk, læst Rejsen til jordens indre samt et par andre af Jules Vernes kendte klassikere med stor begejstring. Nu har jeg i hvert fald ingen undskyldning for ikke også at få læst Zarens kurér.


Mordet i Orientekspressen af Agatha Christie (1934)
Min mand er stor fan af Agatha Christie og har flere gange anbefalet mig at læse bl.a. ABC-mordene. Jeg er også meget fascineret af historien om Christie som person og forfatter. Derfor fandt denne lille bog også vej ned i posen, selv om forsideillustrationen ikke just tiltalte mig. Jeg har faktisk allerede læst den, siden jeg kom hjem fra bogsalget, og kunne rigtig godt lide den. Den var både sjov, spændende og overraskende, og jeg satte desuden pris på det gammeldags sprog.

Dommen og andre fortællinger af Franz Kafka (1935)
Da jeg, for vel snart ti år siden, i forbindelse med mine studier, læste Der Prozess, blev jeg øjeblikkelig fan af Kafka, selv på tysk, og det siger ikke så lidt. Denne bog var nok den mindst kønne i hele stakken, men jeg valgte den alligevel fordi jeg var bange for, den ikke længere ville kunne fås andre steder. Helt i laser er den heldigvis ikke, og også ret lille, så den er nem at have med i tasken.


Kaninbjerget af Richard Adams (1972)
Så vidt jeg husker er denne børnebogsklassiker en af min søsters yndlingsbøger. I hvert fald har hun engang sagt, at jeg bare skulle læse den - hvilket jeg ikke har fået gjort endnu. Her fandt jeg den imidlertid i en ret pæn udgave fra Gyldendals bogklub fra 1975. Faktisk ser den ikke ud til nogensinde at have været en biblioteksbog, men har tilsyneladende tilhørt en person ved navn Lars Rasmussen. Mystisk ... Wikipedia siger, at selvom denne roman er udgivet som børnebog, er der også noget at hente for voksne, og det er den slags børnebøger, jeg bedst kan lide.

Vindue uden udsigt af Jane Aamund (2011)
Jeg tror ikke, jeg har læst nogen bøger af Jane Aamund før, men det passer godt med mit ønske om at læse flere danske forfattere. Ligesom Juttas år, valgte jeg denne bog ud fra de kriterier, jeg havde sat op før jeg tog af sted til bogsalget. Bagsideteksten virkede rigtig interessant. Det lyder som om, den ud over at handle om livet som kvinde også berører et andet emne, som jeg synes er meget vigtigt, nemlig sociale ulighed. Det skader heller ikke, at den binder historie og nutid sammen. Glæder mig til at læse den!


Juttas år af Jette Kjærboe (2006)
Ud over de ting, jeg har nævnt ovenfor, valgte jeg denne bog, fordi den ifølge bagsideteksten foregår i Danmark under anden verdenskrig, med afstikkere til 1600-tallets Frankrig, Amerika i slutningen af 1800-tallet, samt Litauen under nazisternes magtovertagelse. Synsvinklen skifter mellem en masse forskellige karakterer fra kapitel til kapitel. Jeg håber, bogen viser sig at være et godt valg. Den ser ikke særlig slidt ud, hvilket tyder på, at den er blevet kasseret fra biblioteket, fordi den ikke er blevet lånt ud særlig ofte. Jeg håber ikke, det er fordi den er kedelig, men at den er en af de mange bøger, der bare ikke har fået den omtale, den fortjener.

The Heart of the Country af Fay Weldon (1987)
Igennem årene er jeg af og til stødt på kortere tekster af Fay Weldon i forbindelse med undervisning, og har ind imellem også hørt forfatteren omtalt meget positivt. Så da jeg faldt over denne bog, var det en chance for at stifte lidt bedre bekendtskab med hende, og så endda på originalsproget.


Skaberens kort af Emilio Calderon (2006)
Egentlig er dette en spionroman - en genre, jeg plejer at gå i en bue udenom, og stort set aldrig har beskæftiget mig med før. Det var derfor med en vis skepsis, at jeg, efter at have studeret bagsideteksten nøje, lagde denne bog ned i posen. Det, der overbeviste mig til sidst var, at der igen var tale om en bog, der foregår under krigen, på et bibliotek, at den også rummer en kærlighedshistorie, og at den er en hyldest til byen Rom. Så der kan jo ikke være spionage fra første til sidste side, vel? Desuden giver den mig mulighed for at krydse Italien af på min Reading The World-liste.

Egelykke og andre skuespil af Kaj Munk (1949)
I sommers var jeg sammen med nogle venner på en rundvisning i Kaj Munks præstegård i Vedersø i Vestjylland. Det var en stor oplevelse, hvor jeg blev en hel del klogere på en ret excentrisk dansk forfatter, der faktisk har skrevet rigtig meget. Jeg ved ikke, om dette er en bog, jeg kommer i gang med lige med det samme, men der sker jo heller ikke noget ved, at den får lov at stå i reolen et stykke tid.

Har du læst nogle af de ovennævnte bøger? Hvad synes du om spionromaner? Har du også svært ved at begrænse dig, når der er udsigt til næsten gratis bøger? Glæd en blogger ved at efterlade en kommentar, også hvis du bare vil sige hej :)

søndag den 30. april 2017

Dewey's Readathon April 2017: Søndag

I dette indlæg kan du løbende følge min deltagelse i Readathonets anden halvdel. Klik her, hvis du vil se, hvordan første halvdel forløb.

8.00
Jeg vågnede cirka 6.30 med glædelig forventning til endnu en halv dag i læsningens tegn. Jeg valgte at læse en anden bog end i går, bare for forandringens skyld. Så jeg lagde Harry Potter til side og fandt Wonder af R.J. Palacio frem. Jeg downloadede den til min Kindle for 3-4 dage siden, og havde allerede læst de første 11 sider, hvilke virkede lovende. Jeg læste en god halv times tid, før jeg stod op, gik i bad og lavede morgenmad.


Nu hvor maven er fyldt og jeg sidder i sofaen iklædt joggingbukser og med computeren og en stor bunke snacks ved siden af mig, er jeg mere end klar til at læse videre om August og hans første dag på Beecher Prep. I næste opdatering skal jeg nok vise jer et billede af mine snacks. Godmorgen og god læsning til jer alle sammen!

09.25
Jeg er nået til side 84 i Wonder, og det er tid til en pause og nogle snacks, samt en lille tur ud på de sociale medier. Overvejer, om jeg skal læse et lille stykke i Silmarillion lidt senere (5 sider i Silmarillion svarer til ca. 50 sider i en normal bog).

Her er et udvalg af mine (mindre sunde) snacks:


11.12
Hvad sker der lige? Hvorfor går tiden cirka tre gange hurtigere end den plejer? Jeg fatter slet ikke, at der er under tre timer tilbage nu. Jeg læser stadig Wonder, og den er virkelig god! Har også kigget lidt på instagram og nogle andre blogs, hvilket er hyggeligt. Men jeg tror jeg dropper at deltage i flere minichallenges. Jeg lægger pludselig mærke til, hvor lang tid det tager at skrive fem sølle linjer på et blogindlæg, gå på toilettet, tage et billede og lægge det ud på instagram, spise mad osv. Seriøst! Hvor bliver tiden af?? Der er mange andre deltagere, der læser meget hurtigere end mig. Det havde jeg nok også regnet med, men jeg bliver alligevel lidt panisk, når jeg kigger på mit page count, der p.t. stadig er under eller omkring 300. Nå, det vigtigste er selvfølgelig ikke, hvor mange bøger, man kan læse på 24 timer, men at man får noget ud af dem, man læser. Det gør jeg heldigvis, og jeg nyder også readathon-stemningen. Hep hep hep :)

12.08
Jeg er nu over halvvejs i Wonder. Tid til frokost.

12.59
En time tilbage. Jeg fik ikke læst noget i Silmarillion, men holdt mig til Wonder. Den er virkelig, virkelig god. Efter frokost skiftede jeg læseplads fra sofaen til havestuen.


Nu vil jeg hente noget te og chokoladeis til at hjælpe mig over målstregen.

14.03
Så er Dewey's Readathon forbi for denne gang. Jeg er stadig ret overrasket over, hvor hurtigt, timerne syntes at flyve af sted. Jeg troede, jeg ville have meget mere tid til at læse! Jeg blev ikke færdig med Wonder, men det gør nu ikke noget. Jeg havde jo sagt fra starten, at jeg ikke ville hænge mig i, om jeg blev færdig med nogen bøger, men mere i, hvor mange sider jeg nåede at læse. Det samlede antal sider nåede op på 345 (106 sider i Harry Potter, 239 sider i Wonder).

For kun en halv time siden sad jeg og tudede over Wonder, selv om jeg ikke engang var nået til slutningen. Jeg ved ikke engang helt, hvad jeg skal skrive, eller lave nu. En del af mig har lyst til bare at blive siddende og læse videre, en anden del har lyst til at gå en tur i den dejlige eftermiddagssol, en tredje har lyst til at tage en lang lur.

Det har været en fantastisk oplevelse at være med, og jeg regner med at gøre det igen til efteråret. Forhåbentligt kan jeg undgå andre aftaler samme weekend, så jeg kan forberede mig lidt bedre og være lidt mere udhvilet.

Det bedste har været at læse rigtig meget, det er klart, men det har også haft stor betydning at vide, at så mange andre har gjort det samme, på samme tid. Og jeg er virkelig glad for alle de kommentarer, jeg har fået både her på bloggen og på instagram. Tak for dem! Det har været så skønt at læse sammen med jer.


P.S. Husk, at det ikke er for sent a donere til Room to Read. Selv et lille beløb gør en forskel, og du vil sandsynligvis ikke savne pengene bagefter. Det er hurtigt og nemt at donere. Tjek readathonets officielle hjemmeside for mere info.

lørdag den 29. april 2017

Dewey's Readathon April 2017: Lørdag

I dette indlæg vil jeg løbende opdatere min deltagelse i første halvdel af Dewey's Readathon. I morgen vil jeg lave et nyt indlæg. På den måde bliver det forhåbentligt mest overskueligt. Jeg regner også med at lægge et par billeder ud på instagram i ny og næ (Link til min instagram findes i søjlen til højre). Men ikke mere snak, for festen er jo allerede i fuld gang, og jeg er endelig kommet hjem og kan gå i gang med at læse og alt hvad der ellers hører med.

Kl. 15.20
Jeg havde lovet mig selv at begynde festen med at donere et beløb til Room to Read (dette kan du læse mere om på readathonets hjemmeside), og det er hermed gjort! Det var super nemt at gøre med visakortet, ingen problemer med forbindelse eller noget. Jeg vil opfordre dig til også at huske at donere, hvis du har muligheden.

Den første bog, jeg vil læse i, er Harry Potter og Fønixordenen, som jeg allerede har været i gang med i nogle dage. Til at bekæmpe min træthedshovedpine har jeg desuden et ingefærshot, som jeg vil drikke lige så snart jeg har skrevet denne opdatering færdig. Vi ses derude i internet-land om lidt. Rigtig god læselyst til jer alle sammen!


Kl. 17.52
Ingefærshottet hjalp på hovedpinen, hvilket var dejligt, og Harry Potter var det helt rigtige valg til at få mig godt fra start. Jeg er jo allerede godt inde i fortællingen og nyder fortsat at genopdage historien og universet. Men jeg har haft rigtig mange ting, jeg skulle de sidste to dage, og kom først i seng over midnat i går og skulle også tidligt op i dag, så selv om jeg hygger mig, går læsningen ikke super hurtigt lige nu. Jeg kan mærke, jeg virkelig er træt, og det sker ret ofte, at der er en linje, jeg lige må læse to gange. Heldigvis behøver jeg ikke tænke på madlavning, for min mand og min svigermor er i køkkenet, hvor de er ved at lave lækre, hjemmelavede pulled pork-burgere. De siger, maden er klar om en halv time ...

Kl. 18.10
Nu ved jeg godt, jeg kom lidt sent i gang, men det er som om tiden bare går alt for hurtigt! Jeg har slet ikke nået at deltage i nogen minichallenges endnu, og ved heller ikke, om jeg får det gjort før i morgen. Jeg kan vist ikke helt overskue det, før jeg får en god nats søvn, og der ikke længere er gæster i huset.

Kl. 19.51
Så er aftensmaden spist og vores dejlige gæster sendt godt af sted. Fik også lige startet vaskemaskinen. Nu vil jeg sætte mig med en kop te og fortsætte læsningen. Dolores Umbridge (Dolora Nidkjær) er lige blevet udnævnt til storinkvisitor på Hogwarts, så det er en nervepirrende tid ...

Kl. 21.34
Efter endnu en læsestund trængte jeg til en pause, så jeg tog på en lille tur rundt til et par andre bloggere for at se, hvordan det gik hos dem. Og så viste det sig også, at der faktisk var dukket en minichallenge op, som jeg lige kunne overskue at udføre, nemlig "Show Us the Weather," så jeg var lige ude i haven og knipse dette billede (Jeg er ikke gået i gang med at læse Alt det lys, det var bare lige den bog, der passede til temaet):


Da det var gjort var jeg dog endnu ikke helt klar til at læse videre. Jeg overvejede at skifte bog, men min mave var begyndt at rumle en lille smule, så jeg tænkte, det nærmere var tid til at tilberede en snack. I går var jeg ude at spise vaffelis med veninderne, samt til fødselsdag, hvor der blev serveret en hel del kage, og her tidligere i dag blev der som sædvanligt også sendt en kæmpe slikskål rundt til Lørdagshøjskole, så jeg kunne bare mærke på kroppen at den havde brug for noget sundt og fiberrigt. Så jeg skrællede en portion gulerødder, som jeg regner med vil vare til i morgen også, og fandt den hjemmelavede hummus frem, som jeg lavede i går.


Husk at drikke et glas vand, piger og drenge! Og læs videre, hep hep hep!

Kl. 22.26
Med en god portion snacks og et par kapitler mere af Harry Potter indenbords, er det tid for mig at få en god nattesøvn. Alt i alt er jeg godt tilfreds med min første dag, omstændighederne taget i betragtning. Gæster og readathon er ikke den allerbedste kombination, men det kunne ikke lige blive anderledes denne gang. Trods travlhed og træthed og det faktum at det er mit første readathon, og der er en del ting, jeg lige skal have styr på, fik jeg læst 97 sider i dag (og måske får jeg lige klemt et par sider mere ind, når jeg har børstet tænder og lagt mig under dynen).

Tak til alle jer, der har fulgt med så langt, både her på bloggen og på instagram. Det har virkelig været sjovt at skrive opdateringerne såvel som læse jer andres. I morgen opretter jeg et nyt indlæg, hvor I er mere end velkommen til at komme og heppe på mig igen. Fortsat god læselyst til jer, der fortsætter ud på de små timer!

torsdag den 27. april 2017

Dewey's Readathon April 2017: Forberedelser


Dewey's 24-Hour Readathon, en online, verdensomspændende læsefest, finder sted fra på lørdag kl. 14.00 til søndag kl. 14.00. Jeg var inde og melde mig til på den officielle hjemmeside i sidste uge, og har de seneste dage gået og overvejet, hvad jeg måske vil hive ned fra reolen når dagen kommer, hvordan jeg skal forberede mig, og hvad jeg egentlig forventer af mig selv og arrangementet.

Da jeg også har besluttet mig for at deltage i Lørdagshøjskolen i Odense (rigtig spændende undervisning om Bibelen) fra kl. 9.00 til 13.30, kommer jeg nok først i gang med festen en time eller to efter åbning. Men så burde der heller ikke være nogen forstyrrelser resten af læsedøgnet.

Jeg har set at mange deltagende bloggere og bookstagrammere offentliggør en læseliste forud for Readathonet, hvilket også er meget oplagt. Bare ikke lige for mig. Jeg har ganske vist nogle bøger for øje, som jeg tror, jeg har lyst til at læse, men jeg har ikke lyst til at "love" at læse noget bestemt. Jeg vil nemlig gerne give mig selv totalt frit valg hele læsedøgnet igennem. Det betyder også, at jeg ikke vil fokusere så meget på at blive færdig med de bøger, jeg læser, men hellere skifte lidt rundt mellem flere forskellige bøger undervejs, for på den måde tror jeg, jeg får læst flest sider.

På grund af stress kan jeg ikke længere koncentrere mig om at læse så længe ad gangen, som jeg har kunnet tidligere, og derfor er jeg også ret spændt på, hvordan Readathonet egentlig kommer til at gå. Jeg har aldrig tidligere prøvet at tælle, hvor mange sider, jeg kan læse på et døgn, så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag. Men dermed kan jeg jo også tillade mig at være tilfreds med bare at gennemføre.

Med "gennemføre" mener jeg dog ikke at holde mig vågen og læse i 24 timer. Jeg regner helt klart med at sove fra kl. ca. 23.00 til 06.00. Ellers er jeg ret sikker på, at læsefesten ikke bliver nogen succes for mit vedkommende. Og så håber jeg, at mit relativt store behov for pauser vil gå hånd i hånd med muligheden for at deltage i de løbende minichallenges, følge med i nogle af de andre deltageres læsning, samt at tilberede mine yndlingssnacks og lave en masse te.

Da jeg var ude at handle ind i dag, sørgede jeg for at skaffe et lille lager af gode ting og sager: Cashew-nødder, mørk chokolade, frugtstænger, is, chips og hot holiday dip. Desuden regner jeg med at lave en stor portion gulerodsstænger og hjemmelavet hummus - uhm! Mon ikke, jeg kan holde den kørende?

Om jeg vil lave et blogindlæg, hvor jeg løbende opdaterer slagets gang, eller om jeg vil holde mig til opdateringer på instagram og så skrive et samlet blogindlæg med dagens højdepunkter til sidst, ved jeg ikke helt. Hvis der er nogle af jer, der har gode argumenter for eller imod nogen af delene, er I meget velkommen til at skrive en kommentar.

Lige nu har jeg det som om, at Readathon er en stor, indbydende buffet, og jeg har lyst til at prøve lidt af det hele. Jeg håber ikke, jeg når at blive mæt før jeg er halvvejs :) Jeg glæder mig bare rigtig meget til at læse sammen med jer.

onsdag den 19. april 2017

TBR-liste #5


Hvis jeg skulle give min nye TBR-liste en overskrift, skulle den hedde "Bøger jeg har haft stående i reolen alt for længe."

Da jeg havde skrevet listen, gik det op for mig, at der faktisk ingen fantasybøger var på den. Det var ikke et hundrede procent bevidst valg, men egentlig helt okay. Har du fulgt min blog et stykke tid, ved du, at det ikke er fordi jeg ikke bryder mig om fantasy, tvært imod. Men jeg har, gennem længere tid, forsøgt at udvide min litterære horisont med andet end fantasy. Det er bare gået lidt trægt indtil videre. Det betyder nu ikke, at jeg ikke kommer til at læse noget fantasy overhovedet det næste stykke tid. Jeg er nemlig stadig i fuld gang med at genlæse Harry Potter, (er i skrivende stund over halvvejs i Flammernes pokal).

På listen har jeg imidlertid fået samlet en del forskelligt, både nogle 2. Verdenskrigsrelaterede klassikere, nogle mere eller mindre litterære romaner, nogle nøje udvalgte børne- og YA-bøger, og en fagbog om skrivning. Så man kan ikke sige, at det bliver ensformigt. Mange af disse bøger ved jeg i øvrigt meget lidt om i forvejen, hvilket jeg synes er rigtig godt.

The Bell Jar af Sylvia Plath
Da jeg skrev denne bog øverst på listen, vidste jeg ikke meget andet om den, end at den var en moderne klassiker og Sylvia Plaths eneste udgivelse. Som teenager hørte jeg første gang om The Bell Jar, da jeg så filmen 10 Things I Hate About You, hvor hovedpersonen læser den. Siden har den ligget i baghovedet som en bog, jeg burde læse en dag, og jeg blev på ny mindet om den, da Gyldendal genudgav den på dansk sidste år. En hurtig søgning på bibliotekets hjemmeside har imidlertid afsløret, at bogen delvist er baseret på forfatterens eget liv, og handler om en ung kvinde, der får en depression og forsøger at begå selvmord. Det lyder jo lidt trist, men den skulle også være en vittig og skarp kommentar til samfundet i 1950'erne, så den kan jo ikke være trist hele vejen igennem. Jeg regner med at bestille den hjem til biblioteket når jeg er kommet lidt længere med Harry Potter.

On Writing af Stephen King
Denne bog fik jeg i julegave af min mand. Den er både en autobiografi og en bog om det at skrive, og eftersom King er en mester indenfor sit felt, har jeg ret høje forventninger til denne bog.

Esben-bøgerne af Knud Erik Pedersen
Tre små børnebøger fra begyndelsen af 1980'erne, som jeg har lånt for længe siden af min mor, og som jeg virkelig burde få læst og leveret tilbage. Da hun lånte mig dem, sagde hun, at hun havde en fornemmelse af, at disse små historier havde et autobiografisk element. Jeg glæder mig til at få læst dem, for de ser virkelig hyggelige ud, og jeg er spændt på, hvad de rummer.

Lumikki-trilogien af Salla Simukka
Dette er også en af de bøger, der står i reolen og råber på at blive læst. Faktisk er det kun første bog i serien, jeg ejer. Jeg fik den for længe siden på Bookeaters Convention, hvor jeg fiskede den op af en fiskedam fuld af gratis, indpakkede bøger. Det første, jeg lagde mærke til, da jeg pakkede den ud var, at forfatteren var finsk. Jeg er ret vild med Finland og har været der fire gange, men jeg kan faktisk ikke huske nogensinde at have læst en bog af en finsk forfatter. Det kan jeg passende råde bod på nu. Jo mere, jeg kiggede på Rød som blod, som er titlen på første bind, jo mere interessant virkede den. At dømme ud fra bagsideteksten er serien noget så specielt som en YA-krimi, og derudover benytter den sig af referencer til det klassiske eventyr om Snehvide. What's not to like?

Gådefuld sejlads af Erskine Childers
Denne bog har jeg fået i julegave sidste år, og for at gentage mig selv fra mit indlæg om julegavebøger, handler denne bog fra 1903 om afværgelsen af en tysk invasion af Storbritannien. Den var Winston Churchills yndlingsbog, og der er ingen der rigtig ved, om handlingen er virkelig eller fiktiv. Det lyder som alle tiders mysterium tilsat et strejf af historiens vingesus.

Your Presence is Requested at Suvanto af Maile Chapman
Denne bog har jeg fået for længe siden af min svigermor, som vist havde fået den af en af sine kollegaer, der skulle rydde op i sine bøger. Jeg kender ikke forfatteren, og ved ingenting om denne bog udover, hvad omslaget har kunnet fortælle mig, men det er også nok til give mig lyst til at læse den. Den foregår i 1920'erne på Suvanto, et afsidesliggende sanatorium for kvinder, i en skov i Finland. Hovedpersonen er den amerikanske sygeplejerske Sunny Taylor, der er taget til Suvanto for at flygte fra fortiden. En dag ankommer en både temperamentsfuld og reserveret tidligere danseinstruktør, Julia Dey, til sanatoriet som patient, og Sunny ser det som sin opgave at trænge igennem Julias lag af vrede og indelukkethed. Jeg har på fornemmelsen, at det måske er en lidt mystisk og sælsom bog frem for en feel-good historie. I alle tilfælde er jeg spændt på, hvad den har at sige om Finland, 1920'erne, kronisk sygdom, kvindelighed mv. Fotografiet på omslaget er angiveligt taget af den finske designer Alvar Aalto.


Wonder af R.J. Palacio
Jeg troede faktisk, dette var en YA-bog, men nu hvor jeg tjekker efter, viser det sig, at den er kategoriseret som børnebog. Jeg ejer ikke selv bogen, (endnu), men jeg har gerne villet læse den lige siden udgivelsen i 2012, hvor jeg så den i et nyhedsbrev fra forlaget Random House, og efterfølgende lagde mærke til, at flere booktubere og bogbloggere lod til at elske den. Og selv om jeg ikke ved så meget om bogen andet end at den handler om en dreng med et deformt ansigt, er der noget ved den, der minder mig om The Curious Incident of the Dog in the Nighttime, som er en af mine absolutte yndlingsbøger nogensinde. Jeg håber, den viser sig at være lige så god.

Mødet ved milepælen af Sigurd Hoel
Dette er en bog, som både min mor og min far har anbefalet mig at læse. Jeg kan faktisk ikke huske hvem af dem, der har givet mig den udgave, jeg har stående i reolen. Den har stået der længe uden at jeg har fået den læst, sikkert fordi den er lang og tætskrevet, og forsiden ikke er specielt indbydende. Men så vidt jeg kan forstå, foregår den i krigstiden, en tid, der er begyndt at fascinere mig mere og mere de senere år. Så nu har jeg altså valgt at sætte den på listen. Så håber jeg, den viser sig at være spændende, når jeg kommer i gang med den.

Konkyliesamlerne af Rosamunde Pilcher
Dette er også en bog, min mor flere gange har sagt, jeg skulle læse. Hun ejer stakkevis af Rosamunde Pilcher-bøger. Jeg købte denne paperback-udgave til en billig penge engang, hun og jeg var på loppemarked sammen, og det er egentlig lidt underligt, jeg aldrig har fået taget mig sammen til at læse den, for jeg er faktisk ret sikker på, jeg vil kunne lide den.

Anne Franks dagbog af Anne Frank
Denne bog fik jeg til min konfirmation, for at det ikke skal være løgn. Jeg har gjort mindst ét forsøg på at gå i gang med den mens jeg stadig gik i folkeskole, og jeg kan også huske at vi har læst uddrag fra den i skolen. Dengang oplevede jeg den som en noget gammel og tør ting, og jeg havde sikkert ikke helt så meget øje for hvor unik en historisk kilde den er, som jeg har nu. I hvert fald har jeg tænkt mig, den skal ud af reolen endnu engang, snart.

lørdag den 8. april 2017

"Helte og hobbitter" af Jakob Levinsen


Forfatter: Jakob Levinsen
Udgivelsesår: 2002 (2013)
Genre: Faglitteratur
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Antal sider: 208

Dette indlæg er både historien om, hvordan jeg selv blev fan af Tolkien, og en anmeldelse af Helte og hobbitter - Tolkien og hans verden.

"[Tolkien karakteriserer] The Realm of Faërie som "stort, dybt og højt, og fyldt med mange ting: Alle mulige dyr og fugle findes der; grænseløse have og talløse stjerner; fortryllende skønhed og allestedsnærværende fare; både glæde og sorg så skarpe som sværd." -- Citat fra bogen, side 74.

Da jeg var tolv år sendte min far mig en pakke, der indeholdt en bog med titlen Hobbitten. I det vedlagte brev udtrykte han sit håb om, at jeg ville få lige så stor glæde af dette eventyr, som han selv havde haft. Jeg kendte på det tidspunkt stort set intet til J.R.R. Tolkien eller hans bøger. Jeg læste selvfølgelig bogen, men jeg tror ikke, oplevelsen blev den introduktion til Oxford-professorens forfatterskab, min far havde forestillet sig. Jeg syntes bogen var aaaaalt for langtrukken og kedelig, sproget var for gammeldags, jeg syntes ikke, jeg kunne identificere mig med karaktererne, og forsideillustrationen gjorde ikke noget for at hjælpe. Hobbitten var ret anderledes end de bøger, jeg plejede at læse i den alder, (oftest hestebøger og YA-realisme), så jeg var slet ikke gearet til den.

Det var først da min veninde cirka fem år senere overtalte mig til at se Peter Jacksons storslåede filmatisering af Ringenes Herre, at jeg fik øjnene op for kvaliteterne i Tolkiens univers. Jeg blev i høj grad fascineret af de smukke elvere og deres sprog, hobbitterne med deres hjemlige vaner, Gollums tragiske fornedrelse, alle de heltemodige (og nogle knap så heltemodige) menneskelige karakterer, og ikke mindst dybden og tyngden i hele Ringens modvillige færd mod Dommedagsbjerget. Min veninde og jeg så filmene igen og igen, og snakkede om dem i en uendelighed. Vi læste også bøgerne, men selv om jeg havde langt bedre forudsætninger for at værdsætte dem, end da jeg første gang stiftede bekendtskab med Hobbitten, var det omfangsrige værk alligevel temmelig tungt at komme igennem, og jeg må indrømme, at selvom jeg nød dele af bøgerne, forekom skrivestilen mig stadig noget tung og langtrukken, og det skete ret ofte at jeg tabte tråden. Alligevel styrkede læsningen af Ringenes Herre blot min fascination og beundring af Tolkiens værk og ambition, og jeg begyndte at se hele hans forfatterskab om Arda (verdenen, hvor Hobbitten og Ringenes Herre foregår), som en sammenhængende enhed.

Netop denne sammenhængende enhed, og lidt til, er Helte og hobbitter af Jakob Levinsen en udmærket introduktion til. Med sine omtrent tohundrede sider er denne tredje redigerede udgave overskuelig, samtidig med at den går i dybden med de helt rigtige ting. Bogen skildrer Tolkiens store ambition om med sit værk at give England sin egen mytologi, og hvordan hele Ardas historie, (hvoraf Hobitten og Ringenes Herre kun udgør et lille udsnit) og alle de små og store historier, den rummer, er i udvikling helt fra Tolkiens ungdom til hans død i 1973.

Derudover forklarer den ret udførligt om Tolkiens syn på det eventyrlige (som en forløber til fantasygenren) og siger også en del om hans inspirationskilder, bl.a. Kalevala, Beowulf, Niebelungenlied, Vølsungesagaen og mange andre. Der redegøres for hans mindre kendte tekster, og man lærer også en del om sønnen Christopher Tolkiens arbejde med at samle, redigere og udgive de manuskripter, hans far aldrig nåede at blive færdig med; et arbejde, der stadig er i gang.

Under læsningen glædede jeg mig over, hvor sprogligt bevidst Levinsen er i sin fremstilling. Sproget er ikke blot præcist og kompakt, hvilket jeg vil sige er mindstekravet for en udgivelse af denne type, det er også flot, varieret og omhyggeligt, og dette giver lige en ekstra tand af læseglæde. Mange af sætningerne er derfor også lange og grammatisk avancerede, så hvis ikke du sætter pris på en sproglig udfordring, kan det være, du ikke vil finde helt så megen glæde over den sproglige stil, som mig.

Da jeg var inde på goodreads.com for at markere Helte og hobbitter som læst på min profil, opdagede jeg til min forundring at den ikke havde fået særlig gode anmeldelser derinde. Et af de store kritikpunkter syntes at være at store dele af bogen bestod af "unødvendige referater" af handlingen i Hobbitten og Ringenes Herre. Jeg forstod med det samme, hvilke kapitler der mentes, men jeg vil påstå, at disse afsnit er andet og mere end blot handlingsreferater. I disse kapitler præsenterer Levinsen faktisk en meget kvalificeret og opmærksom læsning af Tolkiens hovedværker, hvor der redegøres for forskellige fortælletekniske greb, fx tempo, symbolik, paralleller, samt betydningsfulde citater, forskellig baggrundsviden og meget andet, der i høj grad hjælper læseren til at få et større udbytte af Hobbitten og Ringenes Herre.

Også for forfattere og forfatterspirer med hang til det fantastiske, er der masser af godt at hente i Levinsens bog. Den går som sagt virkelig i dybden med Tolkiens forfatterskab og viser, hvor dygtig en forfatter, han var. Og hver gang, jeg stødte på et tema, motiv, eller en anden form for ide, der kunne skabe en god historie, skrev jeg det ned i stikord, og endte med at have en meget lang liste, sprængfyldt med højkoncentreret inspiration.


Ligesom jeg i år har et overordnet mål om at genlæse Harry Potter, har Helte og hobbitter fået mig til at overveje, om ikke et af mine læsemål næste år skal være at genlæse Ringenes Herre. Jeg tror og håber, jeg som læser er ved at blive så moden, at jeg kan læse dem med endnu større udbytte, og måske også uden at fare vild undervejs :)

mandag den 27. marts 2017

Opsamling #5

Sidste gang, jeg lavede en opsamling, var midt i oktober, så det er på høje tid, at jeg får gjort det igen. Ellers glemmer jeg vist helt, hvad jeg syntes om de forskellige bøger.

Den To-Be-Read liste, jeg lavede dengang, ser nu således ud:



Som det fremgår, har jeg lavet ni ud af tolv hak. Derudover har jeg læst ni andre bøger (hvoraf nogle dog er i samme serie som dem på listen). Den samlede opsummering kommer her:

Den faldne djævel (Den store djævlekrig, bind 6) af Kenneth Bøgh Andersen
Dette var en fantastisk afslutning på en lige så fantastisk serie. Kenneth Bøgh Andersen kan altså skrive så det er en fryd, og samtidig fortælle en historie, der både er sjov og gør indtryk dybt ind i sjælen. Jeg overvejede at skrive en anmeldelse, men det er der jo så mange andre, der har gjort. Og i hvert fald havde jeg ikke noget væsentligt at tilføje til Den Lille Bogblogs udmærkede anmeldelse.

Kongens krucifix (Nøglens vogtere, bind 3) af Lene Dybdahl
Denne bog er slutningen på endnu en fantasytrilogi for børn og unge, som jeg synes rigtig godt om. Jeg har skrevet separate anmeldelser af alle tre bøger, og du kan finde linkene under "anmeldelser" i menuen, men her er lige et hurtigt link, så du kan læse mere om bind 3.

Tir-Näzrals arving (Stjernekrønikerne, bind 1) af Mads Schack-Lindhardt
Jeg valgte at læse og anmelde denne fantasyroman på opfordring fra forfatteren, og det var heldigvis også en ret god læseoplevelse. Så vidt jeg ved, arbejder forfatteren i øjeblikket på at få udgivet bind 2, og jeg ser frem til at se, hvordan historien kommer til at udvikle sig. Du kan evt. klikke her og læse hele anmeldelsen.

Sjælens pris (Dæmonherskerens arving, bind 3) af Haidi Wigger Klaris
Selvom de to foregående bind i serien ikke var 100% mig, valgte jeg alligevel at bede forlaget om et anmeldereksemplar af denne bog. Jeg ville i hvert fald gerne vide, hvordan historien sluttede, og som jeg også skrev i anmeldelsen, er der faktisk også meget godt at hente, hvis bare man ikke har forventninger om et spændende og udfordrende sprog eller et kompliceret plot.

Frændeløs af Hector Malot
At spørge andre mennesker om deres yndlingsbøger kan være en god strategi til at opdage nye bøger og genrer. Da jeg spurgte en af mine veninder, hvad hendes yndlingsbog var, svarede hun "Frændeløs." Jeg havde ikke engang hørt om denne børnebog, selvom den er en klassiker, men heldigvis gav hun mig lov til at låne den. Det er en lille, sød historie, som er velegnet til højtlæsning for børn, og jeg kan sagtens forestille mig, hvorfor den gjorde indtryk på min veninde, da hun var lille, på samme måde som Brødrene Løvehjerte har gjort ved mig.

De forsvundne levn (Fallen, bind 4), af Lauren Kate
Fallen-serien er en paranormal kærlighedshistorie målrettet teenagepiger, og har været rigtig guilty pleasure-læsning for mig. Luce og Daniels kærlighedsforhold er ekstremt romantisk og meget følelsesbaseret og dramatisk, og selvfølgelig er de begge to unge og smukke (det vil sige, teknisk set er Daniel, som jo er en engel, tusindvis af år gammel. Men han ligner en, der er på alder med Luce, så derfor kalder vi ham ikke pædofil). Det er lige før, det bliver for meget af det gode, selv for mig. Men noget, som jeg syntes, gjorde denne serie til noget særligt, er den melankolske stemning, de fine beskrivelser og det rolige fortælletempo. Bind fire var mindst lige så godt som de foregående. Jeg ved, der er flere bøger i serien, men lige for tiden trænger jeg til at læse noget andet end YA, så dette er et godt sted at stoppe, eller i det mindste holde pause, fordi serien efter bind 4 får nye hovedpersoner.

Dæmondræberen, trilogi af Louise Haiberg
Denne serie er lidt ligesom hovedpersonen Dominic selv: Hård udenpå, men blød indeni. Disse tre murstensromaner rummer en del flere bandeord, vold, blod og voksent indhold, end hvad jeg plejer at læse. Jeg måtte også lige overveje en ekstra gang, om de nu også var noget for mig. Men det var de overraskende nok. Der er mange barske hændelser, og bogen handler meget om det onde og det gode i os alle. Jeg blev stillet ansigt til ansigt med ondskaben og lidelsen -- ting, det ellers kan være nemt at lukke øjnene for. Disse ting gør, at jeg siger historien er hård udenpå. Det, der gør den blød indeni er, at under den hårde skal, er historien en helt klassisk beretning om det gode mod det onde, hvor de traditionelt gode værdier står i centrum. Hvis ikke det havde været sådan, ville bøgerne nok ikke lige have været mig. Derudover vil jeg sige, at Louise Haiberg er virkelig dygtig til karakterudvikling, og jeg kan forestille mig, hun også har måttet lave en hel del historisk research for at skrive denne serie.

Løgnens træ af Frances Hardinge
Denne YA-roman, der foregår i 1800-tallet, og handler om en pige, der forsøger at opklare mordet på sin egen far, er en af de bedste bøger, jeg har læst længe. Den har rigtig meget af byde på, både hvad angår sprog, tematik, plot, karakterer osv. Den har vundet prisen Costa Book of the Year i 2015, en pris der gives til bøger skrevet af forfattere baseret i UK og Irland, og jeg synes prisen er yderst velfortjent. Læs hele min anmeldelse af bogen ved at klikke her.

Vi andre bor her bare af Patrick Ness
Her er endnu en standalone, som var en fornøjelse af læse, og jeg burde have skrevet en ordentlig anmeldelse af den, men fandt bare ikke tid til det. Patrick Ness har virkelig fingeren på pulsen når det drejer sig om, hvad der faktisk foregår inde i hovedet på teenagere, og så skriver han også brandgodt. Desuden har han en god fantasi og en skarp iagttagelsesevne. Bogen er rå og ærlig (men ikke på en socialrealistisk måde) og udtrykker et syn på teenagere som hele mennesker med reelle problemer, og mange relevante emner kommer under behandling, fx venskab, seksualitet, livsværdier og psykisk sygdom. Samtidig er det en af den slags bøger, der får én til at se, at der altid er et glimt af håb et eller andet sted ude i horisonten, og at fællesskab kan opstå under de mest uventede forhold.

Harry Potter, bind 1-3, af J.K. Rowling
At genlæse hele Harry Potter-serien på originalsproget er et af mine overordnede læsemål for 2017, og det har været med den største gensynsglæde, at jeg nu er kommet igennem de tre første bøger. Jeg har savnet Harry, Ron, Hermione og deres skole og deres familie og venner mere end jeg anede. Mange skønne detaljer var blevet glemt i årenes løb, men bliver nu genopdaget. Glæder mig som et lille barn til at fortsætte med bind 4-7.

Dragerne, Oprørerne og Soldaterne (Sagaen om Talon, bind 1-3), af Julie Kagawa
Dette er en YA fantasyserie som er blevet meget rost, men som har skuffet mig en lille smule. Bøgernes præmis er original, og det er en meget actionpacked og spændende historie, men sprogligt har den ikke meget at byde på, især ikke den danske oversættelse. Der kommer to bind mere i serien, og sandsynligvis vil jeg læse dem, om ikke andet så bare for at finde ud af, hvordan det hele ender. Klik her for at læse hele min anmeldelse.

Nøglen til Cecilie og Sommersonater (Cecilie, bind 1 og 2) af Bodil Sangill
Disse to bøger handler om den 20-årige Cecilie, der er adoptivbarn og har oplevet en del svigt i sin barndom. Hun arbejder som kassedame ved købmanden og har ikke den store selvtillid. Men så arver hun et hus af sine gamle voksenvenner og begynder at sy billedtæpper, og lidt efter lidt kommer hun tættere på at finde sig selv og sine talenter. Og måske også Gud. Og måske også kærligheden. I bagsideteksten beskrives forfatterens skrivestil som "eftertænksom," og efter at have læst bind 1, syntes jeg, det var en stor underdrivelse. Der skete nærmest ingenting i historien, og det meste af tiden befandt man sig inde i Cecilies hoved. Men det var faktisk en rar afveksling. I bind to var det som om, der begyndte at ske lidt mere, men det blev stadigvæk fortalt på en meget udramatisk måde. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har læst en bog, hvor forfatteren har benyttet sig af så få dramatiske virkemidler, og det tager jeg virkelig hatten af for, for det gjorde på ingen måde historien kedelig. Det er også denne komplet udramatiske skrivestil, der forhindrer mig i at kalde Cecilies historie for en "sød" historie. Jeg vil hellere sige, det er en god historie. Det eneste, der irriterede mig lidt ved disse to bøger var, at sproget lød noget gammeldags i mine ører, også i dialogerne, som jo skulle forestille at foregå mellem nutidens unge. Men bortset fra det, er jeg virkelig glad for at have læst dem. Især kunne jeg godt lide at bøgerne også i høj grad er en hyldest til den kreative proces og det kreative sind. Jeg ved ikke, om der kommer flere bøger i serien, men hvis der gør, vil jeg helt klart læse dem.


Det blev næsten til en hel anmeldelse af Cecilie-bøgerne, men det er også dem, eller i hvert fald nummer to af dem, jeg har mest i frisk erindring.

Jeg håber, du er blevet inspireret af at høre lidt om mine seneste læseoplevelser. Næste indlæg her på bloggen kommer sandsynligvis til at handle om min næste TBR-liste. Jeg skal bare lige have den skrevet ... :)

Jeg glæder mig stadig til Dewey's 24-hour Readathon den 29. april. Hvis du ikke kender til dette internationale læsearrangement endnu, så har forfatter Katja L. Berger skrevet en fin introduktion til det på sin blog. Hun har selv deltaget flere gange. Du kan også gå direkte til Readathon'ets hjemmeside.

Har du selv læst nogle af de ovennævnte bøger, eller vil du høre mere om dem, så læg endelig en kommentar. Også, hvis du bare har lyst til at sige hej.

torsdag den 23. marts 2017

"Soldaterne" (Talon 3) af Julie Kagawa


Originaltitel: Soldier
Forfatter: Julie Kagawa
Udgivelsesår: 2017
Genre: Fantasy/YA/Kærlighed
Forlag: HarperCollins Nordic
Antal sider: 335

Denne bog er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Tredje del af Talon-sagaen, Soldaterne, udkom i Danmark den 1. marts 2017. Serien, der er skrevet af amerikanske Julie Kagawa, omfatter i alt fem bind.

I Soldaterne kommer vi igen i selskab med de kendte hovedpersoner fra bind et og to, Ember, Riley, Dante og Garret. De befinder sig stadig midt i den århundreder gamle, skjulte krig mellem dragernes magtsyge organisation Talon og dens modstandere, den retskafne Sankt Georgs Orden, der består af menneskelige soldater. Midt i kampens hede er Ember stadig i tvivl om hvorvidt hun føler sig mest som drage eller mest som menneske - og har svært ved at gennemskue, hvad det betyder for hendes forhold til Garret og Riley, der begge er forelsket i hende. Samtidig følger vi Dantes vej op gennem rækkerne i Talon. Men I denne bog melder en ny spiller sig også på banen i det hæsblæsende kapløb på tid og taktik, nemlig den asiatiske drage Jade. Og grufulde hemmeligheder fra både Garrets og Dante og Embers fortid dukker op til overfladen.

Forestil dig en historie om drager, der kan forvandle sig til mennesker, og i hemmelighed har levet side om side med os i århundreder. Lige her midt i vores moderne samfund. Fedt ikke? Denne grundlæggende ide synes jeg er noget af det bedste ved Talon-sagaen, og dermed også denne bog. Drager, der forvandles til mennesker har vi set flere vellykkede eksempler på i litteratur og film, fx Eustace i Narnia og Haku i Chihiro og heksene. Men i Talon-sagaen møder vi altså fænomenet i en helt anden skala, og det er godt fundet på.

Soldaterne rammer, ligesom de foregående bind i serien, målgruppen godt. Det gælder både de temaer, historien berører, såsom forelskelse, identitet og selvstændighed, samt personernes sprog og væremåde. Og selvom det klassiske trekantsdrama fylder forholdsvis meget i historien, synes jeg der var passende langt imellem scener med kys og kram, så det blev ikke for meget af det gode. Der er også tale om forholdsvis uskyldige kys og kram, som alle kan være med på.

Desværre har jeg nok mere negativt end positivt at sige om bogens sprog og komposition. Jeg oplevede gennemgående sproget som temmelig stift og klodset, og stort set uden variationer, sproglige billeder, eller andre ting, der normalt gør en bog lækker og interessant at læse. Mange steder skinner den originale, engelske grammatik så meget igennem, at læseren nærmest selv skal gøre halvdelen af oversættelsesarbejdet. Dog er det blevet bedre i forhold til bind et og to, hvor jeg ind imellem havde lyst til at kaste bogen fra mig i frustration over antallet af grammatiske fejl. Men her i bind tre er der stadig en hel del stavefejl og grammatiske uskønheder. Og det synes jeg, er et problem, for hvordan skal unge udvikle et godt sprog, hvis ikke de møder det i de bøger, de læser? Det er ikke nemt at være forlag i Danmark, det ved jeg godt. Der skal sælges rigtig mange bøger, for at tingene kan løbe rundt. Alligevel synes jeg, det er at skyde sig selv i foden at sende bøger på gaden, der er ikke er bedre redigeret og korrekturlæst, end Talon-sagaen. For ganske vist kan det holde udsalgsprisen nede, hvor teenagere og studerende kan være med, men det gør bogen til en blandet fornøjelse at læse, og en del af målgruppen er måske ikke engang opmærksom på problemet, og ved ikke, hvad de bliver snydt for.

Julie Kagawa er 3-5 måneder om at skrive en bog. Jeg ville ønske, hun var villig til at bruge 6-10 måneder, og dermed få tid til at gøre noget ud af den sproglige del. Det er selvfølgelig klart at noget af originalsprogets skønhed let går tabt, når der skal oversættes, men jeg tror ikke kun, det er det, der er problemet her.

Hvad angår bogens komposition, så er den delt op i kapitler, hvor de fire hovedpersoner på skift får lov at agere jeg-fortællere. En af udfordringerne med at have flere jeg-fortællere er, at gøre hver fortællers stemme så individuel, at de let kan skelnes fra hinanden, især når de geografisk opholder sig på samme sted. Det er ikke helt lykkedes for Kagawa her i Soldaterne. Det skete ofte at jeg kort efter et kapitelskift måtte bladre tilbage og tjekke, hvis hoved jeg var inde i lige nu. Det samme gjorde sig gældende i bind et og to. Med Talon-sagaen er det dog også første gang, Kagawa forsøger sig med flere fortælleperspektiver, så vi kan jo håbe, hun bliver bedre til det med tiden. Jeg har heldigvis set værre tilfælde.

Historien har på en måde tre forskellige gear, den bevæger sig fremad i. Der er et gear der hedder action, et der hedder spænding, og et der hedder i-tvivl-om-følelser. Ud over nogle spredte flashbacks, der giver baggrundsinformation, bevæger historien sig næsten kun rundt i disse tre gear. Der er sparet på beskrivelserne. Det giver en følelse af, at tingene gentager sig og karakterernes tanker kører i ring, og det bliver noget ensformigt og langtrukkent, før vi når til det sidste store opgør allerbagerst i bogen. Især kunne personernes indre, følelsesmæssige konflikter godt gøres en del kortere, uden noget væsentligt gik tabt. For at bryde ensformigheden kunne forfatteren også godt have brugt flere ord på at udfolde noget af al den skønne lore, der ligger bag dragerne som mytologisk væsen. Det er noget, der meget kort dukker op hist og pist i historien, for så blot at blive trumfet igen af action- og spændingsmomenterne, og det er jo lidt ærgerligt.

Men tilbage til nogle af de ting, Soldaterne faktisk gør rigtig godt. Action- og kampscenerne er vellykkede. Desuden har Kagawa i organisationen Talon skabt en skurk, der både er hjerteløs, ond, magtfuld og ikke mindst mystisk. Det mest skræmmende ved dem er, at vi endnu aldrig rigtigt har fået at se, hvor langt deres magt rækker - men det er langt. Og i dette bind fremstår Talon lige så mastodontiske og nådesløse som altid, samtidig med at Rileys undergrund blot synes mere og mere sårbar. Det er en gribende kamp mellem David og Goliat.

Desuden har jeg lige fra begyndelsen været begejstret for bøgernes evne til at belyse en konflikt fra flere vinkler. Vi ser tingene både fra dragernes og Sankt Georgs Ordenens synspunkt, og begge parter har deres egne bevæggrunde og tror selv, de gør det rigtige. Historien viser også, hvordan splittelser mellem grupper ofte er baseret på usande og unuancerede billeder, parterne har dannet sig af hinanden.

Talons ekstreme magtsyge, uigennemsigtighed og trang til at udføre tankekontrol såvel som etisk uforsvarlige eksperimenter på deres egen race, ledte mine tanker hen på situationen i Nordkorea, en situation, jeg vil betegne som en af verdens absolut største kriser i nyere tid. Det er rigtig fint at bogen tager sådanne dilemmaer op, og det bliver spændende at se, om serien har noget videre at sige om dem i de kommende to bøger.

Kan du lide action og spænding skal du også nok få dit behov dækket i Soldaterne. For selvom der var afsnit, jeg fandt langtrukne, var der stadig den overordnede spænding, som holdt mig fangen indtil sidste side. Hvis jeg skulle karakterisere bogen med ét ord, ville jeg nok vælge "spænding." For Kagawa forstår virkelig at opbygge og vedligeholde spænding. Desværre til en grad, så spændingsknappen bliver trykket helt i bund, mens visse andre knapper nærmest forbliver urørte.

Da jeg hørte Julie Kagawa tale om sine bøger sidste år, oplevede jeg hende som utrolig inspirerende, og jeg syntes, hun havde rigtig mange fornuftige ting at sige i diskussionen om YA fantasy-genren. Derfor havde jeg måske forventet lidt mere af Talon-sagaen, end hvad jeg fandt. Samlet set er min vurdering, at: 1) bøgerne sprogligt ikke har meget at byde på, 2) Plottet og historien er okay, men ikke noget ud over det sædvanlige, og 3) de vigtige temaer drukner hurtigt i mere underholdende elementer som kærlighed og spænding.

Hvis du vil læse denne bog, så skal du gøre det mest for underholdningens skyld. Det er i hvert fald ikke en bog, der rigtigt rørte mig eller satte nogen tanker i gang hos mig. Og så vil jeg nok anbefale at læse serien på engelsk, hvis det er en mulighed for dig.

torsdag den 9. marts 2017

Generel opdatering

Punkt 1: Jeg er her stadig!

Punkt 2: Jeg er i gang med at genlæse Harry Potter, og det er bare SÅ dejligt! Da jeg nåede til det sted, hvor Harry første gang ankommer til Hogwarts, fik jeg en klump i halsen. Det var som om, jeg selv kom tilbage til Hogwarts efter at have været væk i mange år, og minderne om alle de stunder, både glade og smertelige, jeg har tilbragt på det slot i selskab med Harry, Ron og Hermione, vældede frem. Det gik også op for mig på ny, hvor dygtig en forfatter J.K. Rowling er. Bøgerne er velkomponerede, sproget er flydende og intelligent, handlingen rummer både spænding, humor og alvor. Det er ikke så sært at historien om Harry er blevet et verdensomspændende fænomen og et symbol på åbenhed, fællesskab og en masse andre positive værdier for min generation. Jeg er på ny blevet bevidst om, hvor stort indtryk de bøger gjorde på mig første gang, jeg læste dem, og hvordan de har været med til at forme mig som person i løbet af de snart tyve år, der er gået siden da. I dagens anledning har jeg gravet en enormt gammel YouTube-video op med (ja, du gættede det) mit store forbillede John Green, der blandt meget andet godt, taler om sin entusiasme for Harry Potter. Se den, hvis du keder dig. Den varer tre et halvt minut. Og se evt. også hans bror, Hank Green (der også er mit store forbillede), synge en sang fra 2013, hvor han forsøger at overtale J.K. Rowling til at skrive flere bøger.


Punkt 3: Jeg har nu genlæst de første tre Harry Potter-bøger, men ser mig nødsaget til at tage en lille pause inden jeg fortsætter med bog fire. Harper Collins Nordic har nemlig været flinke at sende mig et anmeldereksemplar af Soldaterne, bind tre i Julie Kagawas ungdomsfantasyserie Sagaen om Talon. Denne bog har jeg også glædet mig til at læse, og jeg er allerede godt i gang, så den bliver sandsynligvis en af de næste bøger, jeg anmelder.

Punkt 4: Om cirka halvanden måned, nemlig den 29. april 2017, løber Dewey's 24-Hour Readathon endnu engang af stablen, og jeg agter at deltage i dette halvårlige læsemaraton for første gang. Jeg regner ikke med at kunne holde mig vågen og læse alle fireogtyve timer, for jeg har altså brug for min nattesøvn, men jeg glæder mig til at have en hel lørdag, hvor jeg ikke skal lave andet end at læse, og selvfølgelig følge med i de løbende udfordringer og heppe på andre deltagere. Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har planer om også at deltage. For mere information, besøg 24hourreadathon.com.

tirsdag den 21. februar 2017

"Løgnens træ" af Frances Hardinge


Originaltitel: The Lie Tree
Forfatter: Frances Hardinge
Udgivelsesår: 2016
Genre: Historisk/fantasy
Forlag: Turbine
Antal sider: 445

Løgnens træ er mit første møde med Frances Hardinges forfatterskab, hvilket jeg havde høje forventninger til. Jeg havde regnet med at den første Hardinge-bog, jeg på et tidspunkt skulle læse, var Cuckoo Song, da det var den, jeg fik anbefalet af forfatteren Teri Terry i forbindelse med et interview til Bogforum 2015, men muligheden for at læse Løgnens træ bød sig pludselig, da min veninde havde brug for hjælp til at vurdere nogle nye bøger til sit skolebibliotek.

Løgnens træ var også den første bog, jeg læste i år, og det var skønt at starte læseåret ud med en bog med så meget kød på. Frances Hardinge er virkelig noget ud over det sædvanlige. Sproget er tip-top. Det er smukt og betydningsmættet, og fyldt med overraskende metaforer. Historiens grundlæggende ide om et sjældent træ, der vokser og næres af løgne for derefter at sætte frugter, der afslører dybe hemmeligheder, er dybt original og fuld af potentiale. Og potentialet udnyttes rigtig godt i bogens tilfredsstillende, indviklede plot.

Hardinge mestrer den kunst det er, at skabe dybe, troværdige karakterer, der hverken er 100% onde eller 100% gode. Naturvidenskaben er et af bogens helt store temaer, især i relation til løgn/sandhed/tro. Hovedpersonen, 14-årige Faith, har i løbet af bogens handling til opgave at bevise bogens hovedudsagn for læseren, nemlig at piger/kvinder er lige så kloge som drenge/mænd. Det gør hun meget overbevisende i sit forsøg på at opklare mordet på sin egen far.

I løbet af historien stifter læseren også bekendtskab med mange af hverdagens skikke, særegne for viktoriatiden - også nogle af de mere bizarre, hvilket er fantastisk underholdende. Bogen handler også om det at være rig/fattig, at være på vej fra barn til voksen, og om, hvad der motiverer mennesker. Der er nul romantik, i hvert fald hvad angår hovedpersonen, hvilket jeg synes er en dejlig afveksling, og noget der gør at bogen også egner sig fint til drenge.

Bogen giver desuden en ret overbevisende skildring af, hvordan man tænkte i viktoriatiden, herunder især den konflikt, der var mellem kirken og naturvidenskaben på grund af Darwins opdagelser. Og selv om bogen i sidste ende favoriserer en evolutionær/ateistisk tænkning, var den ikke hurtig til at dømme eller afvise tanken om skabelse, men formåede at vise forståelse for begge sider af diskussionen, og det kunne jeg godt lide.

Alt i alt en virkelig velskrevet, indholdsrig historie, der udfordrer på flere planer, og i det stille faktisk også underholder. Jeg ville ønske, jeg havde læst den som teenager.

søndag den 8. januar 2017

Læsemål for 2017

Hvordan skal min læsning udvikle sig i det år, der står foran os? I hvilken retning ønsker jeg, bøgerne skal bevæge mig hen? Dette har jeg især tænkt over i tiden mellem jul og nytår, hvor jeg også gjorde status for min læsning i det forgangne år.

Mit mest konkrete læsemål for 2017 er at genlæse nogle gamle favoritter, nemlig Harry Potter-serien af J.K. Rowling og Jane Eyre af Charlotte Brontë. Begge vil jeg læse på engelsk.


Desuden har jeg nogle lidt mere løse mål, der ikke drejer sig om nogen bestemte bøger, men om at fokusere på bestemte kategorier af bøger. I 2017 agter jeg således at skrue ned for YA-fantasy og op for gamle klassikere og "almindelige" romaner. Det kunne også være spændende at læse et par science-fiction-klassikere og nogle Pulitzer-vindere. Og selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig at få læst nogle af de bøger, der står i reolen, som jeg bare aldrig er nået til. Jeg agter også at blive ved med at læse noget historisk fiktion. Heldigvis kan nogle af alle disse mål jo kombineres.

De kvikke vil muligvis bemærke, at der er kommet en ny fane i bloggens menu med titlen Læsemål. Jeg har nemlig tilføjet en ny, fast side til bloggen, hvor jeg har planer om at samle de mere generelle af mine læsemål, som ikke kan rummes i en almindelig TBR-liste, såsom ovennævnte mål for 2017 og et nyt og meget, meget stort og uoverskueligt projekt, jeg også har besluttet at kaste mig ud i, i år, nemlig Reading the World. Dette projekt går i al sin enkelthed ud på at læse mindst én bog fra hvert eneste land i verden, og vil selvsagt komme til at tage mig betydeligt længere tid end et enkelt år. Hop over på Læsemål for at læse mere om det.

Sidste mål for min læsning i 2017 må være at få en god start på Reading the World. En god start vil for mig være at læse mellem 5 og 10 bøger fra lige så mange lande, gerne fordelt på mindst 3 kontinenter.

Ønsk mig held og lykke :)

onsdag den 4. januar 2017

Julens firkantede gaver


Denne jul var jeg så heldig at få fire af den slags gaver, vi læseheste bedst kan lide: Den flade, firkantede slags, der viser sig at indeholde en rigtig spændende bog. To af dem havde jeg ønsket mig, og de andre to var overraskelser, jeg aldrig havde hørt om før. Men alle fire er rigtig interessante på hver sin måde, og derfor får de nu hver især en lille præsentation.


Gådefuld sejlads af Erskine Childers
Originaltitel: The Riddle of the Sands. Denne roman var en af overraskelserne, og jeg fik den af min far og hans kone. Den er udgivet i 1903 og handler om afværgelsen af en tysk invasion af Storbritannien. Bagsideteksten rummer især to oplysninger, der gør mig nysgerrig efter at komme i gang. Den ene er, at bogen var Winston Churchills yndlingsroman (og pligtlæsning i det engelske admiralitet). Den anden er, at der i tidernes løb er gjort adskillige forsøg på at afdække om bogens handling er virkelig eller fiktiv, men at det aldrig har været muligt at finde frem til et endegyldigt svar. Så der er jo lagt op til det helt store mysterium, og det er sikkert ikke en bog, hjernen bliver færdig med før længe efter, man har vendt den sidste side. Denne udgave er fra forlaget Thaning & Appel.


On Writing af Stephen King
Dette var en af de bøger, jeg havde ønsket mig, og jeg fik den af min elskede ægtemand. Jeg ønskede mig den fordi jeg i 2017 håber at komme endnu tættere på min drøm om at blive forfatter, og jeg har fået denne bog anbefalet af flere forskellige forfattere, og også af min meget litteraturelskende engelskunderviser fra lærerseminariet. En amerikansk anmelder har kaldt bogen "den bedste bog om skrivning. Nogensinde." Jeg håber, vedkommende har ret. Det, som jeg synes var interessant ved netop denne bog er, at den er lige så meget en selvbiografi som en bog om skrivning. Jeg må indrømme at jeg stort set ingenting har læst af Stephen King. For det første læser jeg forsvindende få krimier, og for det andet mener min søster, at King har en skrue løs. Men det kan jo være, jeg får lyst, når jeg først har læst On Writing. Under alle omstændigheder tror jeg nok, jeg vil kunne bruge hans skrivetips.


The Jane Austen Writers' Club af Rebecca Smith
Dette er endnu en bog om skrivning, men fra en helt anden vinkel end Stephen Kings. Jeg fik den som en overraskelse af min svigerinde og hendes mand, som havde fundet den i en boghandel i Bristol her i efteråret. De ved begge, hvor meget jeg holder af Jane Austen. Bagsideteksten lover, at bogen er fuld af nyttige skriveøvelser, smukke illustrationer og oplysende citater fra Jane Austens romaner og breve. Det lyder jo som rent guf. Forfatteren skriver også selv romaner, og er faktisk i slægt med Jane Austen. Et kig på de første sider afslører, at bogen er inddelt i ti kapitler, der hver handler om et særligt emne indenfor det at skrive en roman, såsom plot, miljø, karakterer, synsvinkel osv, alt sammen pakket ind i Jane Austen-tema. Og så virker det til at bogen også benytter sig af den dejlige humor, jeg holder så meget af ved Austen.


Denne dag, et liv af Jens Andersen
Denne bog skrev jeg på min ønskeliste efter at have læst Astrid Lindgrens Krigsdagbøger 1939-1945 tidligere på året, og det var min svoger og svigermor, der opfyldte dette ønske. Bogen er en biografi om Astrid Lindgren, et af mine store forbilleder, både som menneske og forfatter. Astrid Lindgren døde i 2002, og der står på bogens bagside, at dette er den første nordiske biografi om hende i 40 år. Den handler både om hendes liv og hendes forfatterskab, og jeg glæder mig meget til at vide mere om hendes inspirerende, komplekse personlighed og forhåbentlig drage nytte af hendes visdom og indsigt. Bogen indledes med et citat af Astrid fra 1983: "Hvad der ikke er livets mening, det ved jeg. At skrabe penge og ting og sager sammen, at leve et kendisliv og føre sig frem på ugebladenes kendissider, at være så bange for ensomhed og stilhed, at man aldrig når i fred og ro at tænke: Hvad gør jeg med min korte stund her på jorden?"

Jeg håber, du fik noget ud af at høre om mine boglige julegaver. I hvert fald synes jeg selv, det er nogle fantastiske gaver, jeg har fået. Det næste blogindlæg, jeg har planer om at skrive, vil handle om mine generelle læsemål for 2017.