onsdag den 25. oktober 2017

"Anne Franks dagbog"


Forfatter: Annelies Marie Frank
Originaltitel: De Dagboeken van Anne Frank
Udgivelsesår: 1993
Genre: Erindringer
Forlag: Aschehoug
Antal sider: 304

"Vi kan ikke gøre andet end så roligt som muligt at afvente enden på denne misère. Både jøder og kristne venter, hele Jordkloden venter, og mange venter på døden."

Når nogen spørger mig hvad jeg er i gang med at læse, og jeg så fortæller dem titlen, eventuelt efterfulgt af en lille forklaring om, hvad det er for en slags bog, er det næste spørgsmål som regel, "er den god?" Og det er jo i mange tilfælde også det mest naturlige at spørge om. Den, der spørger vil sikkert gerne have mulighed for at vurdere, om bogen er noget for ham/hende, og om den er værd at bruge tid på.

Der kan være mange forskellige grunde til at man vælger at vurdere en bog som god. Nogle gange er det fordi plottet bare er skruet mesterligt sammen. Andre gange kan det være fordi sproget er poetisk og flydende. Det kan være, vi møder nogle karakterer, der er så dybe og godt beskrevne, at vi næsten tror, de er virkelige. Det kan også være at historien er så gribende og rørende at vi bare bliver revet fuldstændig med. Ofte vil det nok være en kombination af disse og eventuelt andre ting.

Der findes også nogle bøger, hvor det ikke på samme måde giver mening at spørge om den er god. I hvert fald skal vi så forstå begrebet "god" på en lidt anden måde. Og det er fordi, at værket i kraft af sin egen natur er hævet over de kriterier, vi normalt bedømmer ud fra. Sådan en bog er Anne Franks dagbog.

"Ja, Kitty, Anne er et meget mærkeligt barn, men jeg lever også i en mærkelig tid og under endnu mærkeligere forhold."

I Amsterdam i juni 1942, til sin tretten-års fødselsdag, får den jødiske pige Anne Frank en dagbog. En hel bog fyldt med blanke sider. Hun bliver enormt glad for den. På trods af, at hun er en populær pige, føler hun sig ensom, og håber, dagbogen vil blive en slags erstatning for en fortrolig veninde. Hun begynder at fortælle dagbogen, som hun giver navnet Kitty, om sig selv og sine tanker, sin familie, sin skole og sine venner, både med alvor og humor. Det bliver hurtigt tydeligt, at Anne har en usædvanlig god observationsevne, er meget (selv-)reflekterende for en pige på sin alder. Man fornemmer også hvilke værdier, der præger familien Franks hjem. Anne har mange forholdsvis moderne synspunkter på ting som uddannelse, ligestilling og personlig frihed.

Mindre end en måned senere går familien, der består af Anne, hendes mor og far, samt storesøsteren Margot, under jorden for ikke at blive ofre for nazisternes jødeforfølgelser. De flytter ind i "Baghuset," som bliver deres hjem de næste to år. Her lever de i skjul sammen med en anden jødisk familie, van Daan, samt en enlig mand, Dussel. Der hersker de strengeste sikkerhedsregler. I dagtimerne tør de ikke lave den mindste støj. De kan aldrig gå udenfor, og maden er ringe og ikke særlig varieret. Dermed bliver der vendt op og ned på Annes tilværelse, men hun fortsætter ufortrødent med at skrive dagbog.

Hovedvægten ligger på Annes indre liv. Hun skriver om sine egne tanker, glæder og frustrationer og sin personlige udvikling. Forholdet til familien betyder meget for hende. Hun gengiver også ofte forskellige episoder fra livet i Baghuset, både de muntre og de konfliktprægede. Hun gør sig mange mere eller minde typiske teenage-tanker hvad angår drenge og seksualitet. Men også den politiske situation får nogle ord med på vejen i ny og næ.

"Den der er glad, vil også gøre andre glade."

Annes dagbog rummer sandsynligvis ikke hele sandheden om livet i Baghuset. Men som en rød tråd gennem alle brevene løber hendes ukuelige positivitet. På trods af alt det onde der sker omkring hende, insisterer hun igen og igen på at fokusere på alt det smukke, der findes i verden, og på det gode, der findes i mennesker. Dette budskab har givet håb og trøst til mange læsere, deriblandt Nelson Mandela, dengang han sad i fængsel på Robben Island.

Anne Franks dagbog er enestående. At gå under jorden var for hendes familie et slags selvvalgt fangenskab. De valgte en midlertidig indespærring i håb om en dag igen at kunne leve i frihed. Desværre kom de fleste af dem aldrig til at opleve det. Men gennem Annes dagbog kan vi opleve lidt af, hvordan det var at være dem, en jødisk familie under anden verdenskrig, og om hvordan det er at være en teenagepige, hvis liv, fremtid, håb og drømme fra den ene dag til den anden bliver forvandlet til glasmosaikker, der hvert øjeblik kan splintres og gå tabt for evigt.

lørdag den 21. oktober 2017

Dewey's Readathon Oktober 2017

Dette indlæg vil løbende blive opdateret indtil slutningen på Dewey's Readathon i morgen kl. 14.00.

Lørdag kl. 11.03 - forberedelser og forventninger
Så oprandt dagen, den 21. oktober, hvor alle læseheste med god samvittighed kan tilbringe et døgn fordybet i de bøger, de allerbedst kan lide. Lige nu er der 1.458 deltagere, der har meldt sig til på Readathon'ets hjemmeside, og hvor er det en inspirerende tanke, at jeg er med i så stor en læsefest!


Jeg har haft meget travlt her i efterårsferien, og har ikke nået at planlægge min deltagelse i ret mange detaljer. Men jeg havde besluttet mig for at begynde på mindst en ny bog til Readathon'et, som skulle være min Readathon-bog. Jeg havde både John Greens Turtles All the Way Down og Rosamunde Pilchers Konkylie-samlerne i tankerne, men Turtles er stadig ikke blevet afsendt (skal lige have fat i bookdepository.com, for de burde have sendt den for længst, og jeg kan snart ikke vente længere!!), og da jeg vågnede i morges havde jeg faktisk også lidt mere lyst til at gå i gang med en børnebog. Efter en tur rundt i hjemmets bogreoler har jeg nu plukket fire kandidater ud:
  • Silas og den sorte hoppe af Cecil Bødker (Silas serien bind 1)
  • Konkylie-samlerne af Rosamunde Pilcher
  • Vindens navn af Patrick Rothfuss
  • Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay af J.K. Rowling
Desuden er der to bøger, jeg allerede er i gang med, som jeg også har tænkt på, jeg kunne snuppe et kapitel eller to i, til afveksling. Det er Stephen King's On Writing, som jeg ofte har nævnt, og Rhett and Link's Book of Mythicality, som jeg ikke har nævnt før. Rhett and Link er to fyre, der har et underholdende show på YouTube, der hedder Good Mythical Morning. Jeg har fulgt dem i et par år. I starten syntes jeg de var ret mærkelige, men nu er jeg kommet til at holde meget af deres humor og de ting, de laver. Jeg er allerede over halvvejs i bogen, som jeg lytter som lydbog, og sandsynligvis vil jeg skrive en anmeldelse af den, når jeg engang er blevet færdig. Den er rigtig god.

Jeg har planer om at bage vafler i løbet af dagen, og hvis jeg er heldig, kan jeg nok overtale the hubs til at købe lidt snacks ind til mig, når han ordner dagens indkøb. Så jeg tror ikke, jeg går ned på kalorier :)

Jeg håber, I andre, der deltager, også er oplagte og godt forberedte, og ikke mindst at I har udvalgt nogle rigtig gode bøger. God læselyst.

Lørdag kl. 14.01
Ligesom i april har jeg begyndt Readathon'et med at donere et beløb til eventets officielle indsamling til organisationen Room to Read. Jeg vil opfordre dig til at gøre det samme :) Du kan finde indsamlingen på Readathon'ets hjemmeside under menupunktet Give! eller komme direkte til samme sted ved at klikke her.

Derudover er vaffeldejen næsten færdig og kan snart stå og trække et par timer indtil det bliver tid til vaffelpause.

Det betyder at øjeblikket nu er kommet, hvor jeg skal vælge, hvilken bog, jeg vil gå i gang med. I næste opdatering skriver jeg sikkert mere om, hvad jeg vælger, og hvorfor.

Lørdag kl. 15.34
Jeg har læst de første fire kapitler af Silas. Jeg har ikke læst den siden jeg var barn, og havde du spurgt mig for et par timer siden, om jeg kunne huske nogen detaljer fra den, ville jeg have sagt klart nej. Alligevel føles historien så velkendt. På hver eneste side sker der ting, som jeg ved, jeg har læst før, uden dog rigtigt at kunne huske det. Det er lidt som når man drømmer den samme drøm to gange, eller har dejavu.

En af kattene lader til at ville holde mig med selskab på sofaen. Max hygge. Men maven er begyndt at rumle, så nu tror jeg, det er tid til at bage vafler!


Lørdag kl. 17.43
Mens jeg bagte vafler, dækkede min søde ægtemand et flot kaffebord. Vaflerne blev rigtig lækre, og der blev endda en lille stak til fryseren.


Jeg har nu læst to kapitler mere i Silas og lyttet til et kapitel i The Book of Mythicality. Kan også mærke, at jeg ikke har fået helt nok søvn de sidste par dage, så overvejer om en lille lur inden aftensmaden er en god investering?

Lørdag kl. 20.57
Jeg lyttede et kapitel mere i Mythicality, hvorefter jeg sov en god times tid mens min søde, bedre halvdel lavede aftensmad. Jeg tror, det var en god ide med den lur, for nu går det rigtig godt med læsningen igen. Er netop nået til kapitel ti i Silas, og hvor er den bare god!

Jeg har ikke deltaget i nogen minichallenges indtil videre, og gør det sandsynligvis heller ikke til dette Readathon. Jeg vil hellere fokusere på bare at læse. Jeg har heller ikke kigget særlig meget på andre deltageres opdateringer, men jeg regner med at besøge og kommentere deres indlæg når eventet er forbi.

Lørdag kl. 22.48
Siden sidste opdatering har jeg nu færdiggjort både Rhett and Link's Book of Mythicality og Silas og den sorte hoppe. Jeg hygger mig så meget med historien om Silas, at jeg besluttede mig for at fortsætte med næste bog i den serie, Silas og Ben-Godik. Den er jeg nu ca. en fjerdedel inde i, og den er mindst lige så spændende som den første.


Men jeg trænger også til en lille pause nu, og vil derfor forberede mig på at gå til køjs. Måske vil jeg snuppe et kapitel eller to mere inden jeg lægger mig til at sove, men jeg skriver nok ikke flere opdateringer før i morgen formiddag.

Fortsat god læselyst til jer, der fortsætter ud på de små timer!

Søndag kl. 10.10
Jeg kunne ikke se nogen grund til at forsømme bibellæsningen på grund af Readathon, så inden jeg stod op i dag, læste jeg de tretten sidste kapitler i Første Mosebog. Det er historien om israelitternes stamfader Jakobs søn Josef, der af misundelse bliver solgt som slave af sine brødre i Kana'an og kommer til Egypten. Der går det ham imidlertid godt (han bliver så godt som konge over hele landet), så mange år senere, under en stor hungersnød, bliver han forsonet med brødrene og får sin far (som har savnet ham meget) at se igen inden han dør, og alle er glade.


Efter nu at have fået morgenmad og et dejligt, varmt brusebad, fortsætter jeg med Silas og Ben-Godik. Jeg er meget spændt på, hvordan Silas og hans ven mon redder den lille dreng Jef fra hestekragen, der har taget ham til fange og bruger ham som slave.

Søndag kl. 12.27
Uha, jeg synes tiden begynder at gå hurtigere og hurtigere, og klokken nærmer sig 14.00 med hastige skridt. De sidste par timer har jeg siddet i sofaen og nydt et par gode kopper te og cookies, mens jeg læste videre i Silas. Nu, efter en hurtigt frokost bestående af to stykker rugbrød med røget filet, en tomat og nogle agurkeskiver, er jeg parat til at sluge de sidste 30-35 sider. Bliver jeg færdig inden kl. 14.00, tager jeg sandsynligvis et par sider i On Writing.

Jeg ønsker alle en god slutspurt!

Søndag kl. 14.09
Det er ikke helt nemt at forstå lige nu, men Dewey's Readathon October 2017 er nu forbi. Mit hoved summer af alle de forskellige historier, karakterer, tanker og indtryk, de læste bøger har efterladt sig derinde.

Jeg blev færdig med andet bind i Silas-serien, Silas og Ben-Godik, og nåede også et godt stykke videre i On Writing, inden alarmen på telefonen lød, og det blev tid til at stoppe, strække mig, og tælle sammen hvor mange sider jeg havde læst i hver bog.

Resultatet er som følger:

  • Silas og den sorte hoppe: 177 sider
  • Silas og Ben-Godik: 212 sider
  • Rhett and Link's Book of Mythicality: 41 sider*
  • Bibelen: 13 sider
  • On Writing: 23 sider
I alt: 466 sider.

*Jeg ved ikke præcist hvor mange sider, jeg har læst i Mythicality, fordi det var en lydbog, men baseret på bogens samlede sideantal (272) og det antal kapitler, jeg har lyttet (3 ud af 20), anslår jeg at det må være ca. 41 sider.

Det er et resultat, jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg er også glad for, at jeg trods alt fik åbnet fem forskellige bøger, selvom jeg kun skiftede læsestof på tidspunkter, hvor det føltes naturligt.

Den tredje bog i Silas-serien står stadig i reolen (serien er meget længere end det, men jeg køber sandsynligvis ikke resten, hvis ikke Gyldendal fortsætter med at udgive dem i de nye udgaver). Den må jeg så læse i løbet af de næste par uger.

Når denne sidste opdatering er skrevet, er det tid til at vende tilbage til virkeligheden og hvad den har at byde på af vasketøj, rengøring og madlavning, men heldigvis også opmærksomt samvær med ham den dejlige, og vores to katte. Vejret ser ikke så ringe ud, så måske kan de sidste timer af efterårsferien også byde på lidt udendørs aktivitet. Det vil i hvert fald gøre godt med lidt motion og en stor mundfuld frisk luft.


Jeg håber også at I andre deltagere har fået fyldt hovedet med historier og ideer, der vil glæde og inspirere jer i ugen, der kommer. Jeg glæder mig til at læse om jeres døgn. Tak for en fantastisk læsefest.

tirsdag den 10. oktober 2017

Generel opdatering


Dewey's Readathon
Allerede om to uger er der igen Dewey's Readathon, og jeg regner med at deltage. Har du ikke hørt om Dewey's Readathon før, så er det en online event, hvor læseheste over hele verden sætter 24 timer af deres liv af til at læse så meget som de overhovedet kan. Readathonet bliver afholdt hvert halve år, og man kan deltage i forskellige mini-udfordringer og vinde præmier, hvis man tilmelder sig på hjemmesiden.

Denne gang har Dewey's Readathon 10-års jubilæum, så mon ikke det kommer til at blive en fest ud over det sædvanlige?

Der er et vigtigt spørgsmål vedrørende Readathon, som jeg endnu ikke har haft tid til at overveje så meget, og det er selvfølgelig hvilke bøger, jeg skal læse til eventet. Det er ikke sikkert, jeg finder ud af det, før dagen kommer. Men hvis Turtles All the Way Down kommer med posten inden, er den et godt bud.

Skildpadder hele vejen ned
er den danske titel på John Greens nye bog, der udkommer i dag, og som jeg glæder mig virkelig meget til at læse. Jeg forudbestilte den på engelsk for mere end to måneder siden via Book Depository, og har ventet utålmodigt lige siden. Jeg har endnu ikke fået besked om, at den er afsendt, men håber den kommer meget snart.

Heldigvis har John Green lagt en video op, hvor han læser første kapitel højt. Jeg tror lige, jeg skal ind og høre det igen ...

Lige nu læser jeg ...
Jeg er netop blevet færdig med Anne Franks dagbog for nogle dage siden. Det betyder at jeg er kommet ned på tre "aktive" bøger (= bøger, jeg er i gang med). Den første er On Writing af Stephen King. Jeg læste første del af bogen, der er en slags autobiografi, for to-tre måneder siden, og holdt så pause, da jeg var kommet et lille stykke ind i anden del, der handler om det at skrive. Men jeg tror, det er tid til, at få læst den færdig, eller i det mindste tage en bid mere.

Den anden er Silmarillion af Tolkien, som jeg også har været i gang med længe. Den har en utrolig mættet handling, som også bedst glider ned i mindre bidder. Men skøn, skøn læsning.

Den tredje er Mødet ved Milepælen af den norske forfatter Sigurd Hoel. Og det er nok den mest normale bog, jeg er i gang med for øjeblikket. Ikke at det siger særlig meget. Faktisk er den også lidt speciel, for der er ikke så meget handling, men rigtig mange tanker. Dog er det rigtig spændende tanker, fx om, hvor det onde kommer fra, hvad der gør mennesker til nazister, og den slags. Ikke just hyggelæsning, tænker du måske, men den er rigtig godt og smukt skrevet, så det er alligevel en nydelse at læse.

tirsdag den 26. september 2017

Opsamling #6

Dette er en opsamling af de bøger jeg har læst siden slutningen af marts, hvor jeg lavede Opsamling #5. Det er blevet til ti forskellige bøger/serier på trods af, at jeg kun har vinget fire punkter af på min TBR-liste. Det er altså ikke gået så godt med at holde mig til TBR-listen på det seneste, så jeg overvejer, om ikke jeg burde droppe det system og i stedet blot skrive opsamlinger hver gang, jeg har læst fem-syv bøger - også fordi det ofte bliver til dobbeltkonfekt når jeg skriver om bøgerne ad to omgange.


Jeg vil som sædvanlig give en kort beskrivelse af min oplevelse med hver bog. Nogle har jeg mere at sige om end andre, men heldigvis kan jeg sige noget positivt om dem alle.

Helte og Hobbitter af Jakob Levinsen
Dette er en bog der rummer en rigtig fin og overskuelig introduktion til Tolkiens forfatterskab. Jeg kunne rigtig godt lide den, og synes den har fået en del uberettiget kritik på Goodreads. Hvis du vil vide mere, kan du læse min fulde anmeldelse her.

Harry Potter bind 4-7 af J.K. Rowling
Sidste gang, jeg lavede en opsamling, var jeg netop blevet færdig med bind tre i min genlæsning af Harry Potter-serien. Lige siden jeg som teenager første gang jeg læste disse enestående bøger, har de været nogle af mine absolutte yndlingsbøger. Nu var det imidlertid en del år siden jeg læste dem sidst, og mange detaljer i historien var gledet ud af hukommelsen. Men jeg tror, det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv i år, at genlæse historien om "the boy who lived". Al dens genialitet og dybde ramte mig på ny, og jeg er overbevist om at Harry, Ron og Hermione altid vil have en ganske særlig plads i mit hjerte.

Wonder af J.R. Palacio
Denne bog valgte jeg, sammen med Harry Potter and the Order of The Phoenix, at læse under Dewey's Readathon i april. Det var en bog, jeg havde haft i kikkerten et godt stykke tid, og det er en bog, der egner sig rigtig godt til et readathon. Den var nem at læse, men sjovt nok ikke helt så nem at komme over. En meget rørende bog, der på mange måder rammer fuldstændig plet hvad angår 10-årige børns sociale verden, reaktionsmønstre og tænkemåder. Bogen om den handicappede dreng Auggie er en rigtig god historie om det at turde når det gælder. At se igennem facaden, at vælge det gode frem for det nemme. Kan varmt anbefales til både børn og voksne.

Mordet på Orientekspressen af Agatha Christie
Denne klassiske krimi fra 1934, med Hercule Poirot som detektiv, er hurtig læst, underholdende og spændende. Jeg nød det gammeldags sprog og de mange forskellige karakterer.

Moln - Jorden husker af Michael Kamp
Denne ungdomsgyser lånte min mand på biblioteket, og på en eller anden måde lykkedes det ham at overtale mig til at lytte til, at han læste den højt. Selvom jeg ikke er den store fan af gys og gru, er jeg alligevel glad for at have fået historien om den fiktive provinsby Moln med i bagagen. Læs hele min anmeldelse her.

The Bell Jar af Sylvia Plath
Denne bog har ligget i udkanten af min radar i flere år. Som tidligere nævnt er jeg gennem tiden stødt på referencer til den rundt omkring, og det er rart endelig, efter endt læsning, at forstå disse referencer til bunds. Det er også let nok at forstå hvorfor denne bog har opnået status som moderne klassiker. I sin tid (1963) har den slået et gevaldigt slag, både for forståelsen af psykiske lidelser og for kvindefrigørelsen. Men det er nok det autobiografiske islæt der især gjorde den til noget særligt for mig. Jeg havde frygtet den ville være tung og trist at læse, men det var dog ikke tilfældet. Forfatteren formåede at sætte tingene på spidsen, og med en lettere morbid humor at gøre grin med hovedpersonen (og dermed måske sig selv?), såvel som mange andre karakterer og situationer. Jeg valgte at læse bogen på originalsproget. Det var ret udfordrende på grund af mange tids- og geografisk specifikke amerikanske udtryk, men det gik. Selvom jeg ikke altid syntes, den unge Esther traf de rette beslutninger, beundrede jeg hende dybt for hendes mod og selvtillid.

Jeg, Coriander af Sally Gardner
En helt fantastisk YA-fantasy om pigen Coriander, der er datter af en købmand i 1600-tallets London. En bog om kærlighed og venskab, og om at være tro mod sig selv, selv når kræfter, der virker meget større end én selv, forsøger at lave én om. Læs hele min anmeldelse her.

Gemina (bind 2 af The Illuminae Files) af Amie Kaufmann og Jay Kristoff
Gemina byder på mere af samme skuffe som bind 1 i denne Sci-Fi trilogi. Om muligt er der endnu mere fart på sagerne. Den underholdende stil fortsættes på et nyt sted i det ydre rum, og med et nyt sæt af en kvindelig og mandlig hovedperson. Historien er ikke dårlig, men for mig er styrken ved denne serie helt klart found footage-formatet. Bøgerne fremstår som en samling af emails, dagbogssider, chat-sessioner, overvågningskamerasekvenser og lignende, og det er op til læseren selv at stykke historien sammen ud fra de forskellige dele. Samtidig er det grafiske udtryk i bogen også i høj grad med til at fortælle historien. Det aktiverer læseren på en helt anden måde end traditionelle bøger, og det synes jeg er en sjov udfordring. Historien, dialogerne og karaktererne er desværre noget kliché-prægede. Til gengæld har både karaktererne og sproget et herligt strejf af politisk ukorrekthed. Historien behandler også vigtige emner såsom retfærdighed, kunstig intelligens, magt, og det at kunne se virkeligheden fra forskellige synsvinkler. Jeg vil højst sandsynligt også læse tredje bog i serien, når den udkommer.

Gådefuld sejlads af Erskine Childers
Denne bog var en rigtig god læseoplevelse. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente af denne godt 100 år gamle klassiker, som jeg fik i julegave sidste år, men eftersom den skulle være Winston Churchills yndlingsroman, måtte den jo have et eller andet at byde på. Og det havde den også. Jeg må dog advare og sige at lystsejlads er et emne, der fylder rigtig meget i bogen. Der er mange (sø)forklaringer og beskrivelser af vejr, vind, strøm og deslige, samt en stor mængde ord og udtryk som ikke-sejlere kan have meget svært ved at hitte rede i. Men hvis man er den tålmodige type, skal man ikke lade sig afskrække af det. Bag al sejler-lingoen gemmer der sig nemlig en både spændende og rørende historie om to mere eller mindre almindelige gutter, Carruthers og Davies, der af kærlighed til deres fædreland (og måske også lidt til en sød pige), kaster sig ud i at løse et mysterium, der viser sig at blive temmelig farligt, men også ganske afgørende for hele Englands fremtid. Det er en meget realistisk fortalt historie, der skrider stille og roligt fremad, så jeg opdagede slet ikke, hvor grebet jeg var af den, før jeg næsten var nået halvvejs. Men så var den heller ikke til at lægge fra sig igen. Det var også lidt sjovt at hovedpersonerne lægger vejen forbi den danske by Sønderborg på deres sejlads. Bogen er blevet filmatiseret flere gange, og har angiveligt haft stor indflydelse på spionroman-genren. Det tror jeg gerne.

Esben, Esben og Jakob og Esbens hemmelighed (tre bøger i Esben-serien) af Knud Erik Pedersen
Denne serie af børnebøger er udgivet i 1980'erne, men foregår i tiden fra 2. verdenskrigs begyndelse og fremad. De giver en rigtig god beskrivelse af livet på landet på den tid. Hovedpersonen Esben er seks år i den første bog. Han er en meget følsom og tænksom dreng, der ikke får ret mange muligheder i hverdagen for at tale om, hvad der foregår inde i hans hoved. Ofte bliver han misforstået af de mennesker, der er omkring ham, både børn og voksne. Især den første bog syntes jeg var lidt trist at læse, fordi Esben virkelig ikke havde det nemt. Men i de to følgende bøger begynder tingene at køre lidt bedre for ham. Han får lidt flere succesoplevelser, og opnår flere af de andre børns respekt. Jeg synes forfatteren er god til at fange den irrationelle frygt man kan have for alle mulige ting som barn, og den type konflikter, der kan opstå børn imellem, og også mellem børn og voksne. Jeg forestiller mig nemt, at bøgerne for en stor del er baseret på Knud Erik Pedersens egne erindringer. Disse tre bøger er oprindeligt udgivet af Gyldendals børnebogklub, og det var min mor, der fandt dem på et loppemarked. Siden har jeg fundet ud af, at der er flere end tre bøger i serien, men jeg tror nu ikke, jeg behøver sætte jord og himmel i bevægelse for at finde og læse resten. Det er udmærkede børnebøger, som jeg tror mange børn (måske især dem, der har samme type personlighed som Esben) ville blive glade for.

Hvis du har holdt ud til vejs ende af dette indlæg, håber jeg, du har lyst til at skrive en kommentar og sige hej, og måske fortælle om du har læst nogle af ovennævnte bøger? Eller er du måske blevet fristet til at prøve nogle af dem?

søndag den 24. september 2017

"Jeg, Coriander" af Sally Gardner


Forfatter: Sally Gardner
Originaltitel: I, Coriander
Udgivelsesår: 2005
Genre: YA/fantasy
Forlag: Sesam
Antal sider: 319

"Vi lever for at dø, vi dør for at leve evigt."

Denne bog hørte jeg som lydbog på e-reolen. Det er nok den første rigtige lydbøg, jeg har hørt fra start til slut. For mig er det store plus ved lydbøger, at jeg kan strikke mens jeg lytter. Ulemperne er, at jeg ikke selv bestemmer tempoet, og at det ikke lige er så nemt at bladre en side tilbage, eller holde en pause. For ikke at sige, hvad der sker hvis man falder i søvn og vågner op et stykke tid efter, og pludselig ikke aner, hvor man er henne i historien! Det er nok derfor, jeg ikke har hørt så mange lydbøger, og jeg ved heller ikke om jeg kommer til det i fremtiden.

Hvad angår lige denne bog, Jeg, Coriander, var jeg ikke 100% begejstret for stemmen, der læste op, men selve bogen var mildest talt fantastisk.

"Hvad mere kan nogen tage fra mig?" sagde far med bøjet hoved. "Hvor end jeg går hen bærer jeg mit helvede med mig."

Jeg, Coriander er en standalone YA-fantasy for piger, og den foregår i London i 1600-tallet. Hovedpersonen og jeg-fortælleren Coriander vokser op i relativ velstand i et hjem fuldt af kærlighed og tryghed. Men før hun bliver stor, dør hendes mor. Hendes far gifter sig sidenhen (af nød) med en enke, der er meget streng puritaner. Coriander bliver hurtigt fanget som en lus mellem to negle af de modstridende værdier, der hersker i hendes hjem og i samfundet, og da hendes far af politiske grunde bliver tvunget til at forlade landet, er hun overladt til sin ukærlige stedmor og hendes uhyggelige ven, puritanerpræsten. Langsomt men sikkert frarøver disse to personer Coriander alt, hvad hun har kært, ja hele hendes identitet.

Men samtidig opdager Coriander en forunderlig sandhed om sin afdøde mor. Denne nye viden fører hende ud på en rejse til en anden verden. Her finder hun svar på en mange af de ubesvarede spørgsmål hun har om sin baggrund. Og så møder hun en helt ny slags kærlighed. Men også i denne virkelighed findes der farer, der truer med at knuse hele hendes verden ...

"Jeg har lært at der ligger stor magt i ord, lige meget hvor lange eller korte de så er."

Det historiske og politiske miljø skaber en detaljeret og troværdig ramme om historien og om Coriander som hovedperson. Sally Gardner har uden tvivl brugt mange timer på historisk research, og det er lykkedes hende rigtig godt at skabe en spændende balance mellem 1600-tallets grå London og den bagvedliggende strålende eventyrverden. Bogens fantasy-element virker dermed ekstra fortryllende.

Jeg elskede denne historie og ville ikke have, at den skulle ende. For en YA-fantasy var den faktisk forholdsvis uforudsigelig. Jeg mærkede al Corianders frygt og fortvivlelse inden i mig selv, og kunne slet ikke se, hvordan hun dog skulle klare skærene og slippe af med sine plageånder. Det er den slags bog, der virkelig handler om noget vigtigt i tilværelsen. Corianders forhold til sig selv såvel som omverdenen står de hårdeste prøver. Hendes historie viser, hvad sandt venskab og kærlighed er, hvad familiebånd betyder, og hvor vigtigt det er, at man er tro mod sig selv. Der er noget over den, som minder mig om mine yndlingsbøger fra barndommen, og jeg er kun glædeligt overrasket over at genfinde den stemning i en nyere ungdomsbog. Den når helt ind og efterlader et lysende, varmt mærke i sjælen.

"Jeg anede ikke at hjertet kunne forårsage så mange problemer og stridigheder. Det kunne knuses og alligevel heles. Det kunne såres og alligevel helbredes. Det kunne gives væk og dog gives tilbage, mistes og findes. Alt dette kunne det, og alligevel var man i live, dog ifølge nogen, kun lige."


PS. Citaterne i denne anmeldelse er fundet på goodreads.com og oversat til dansk af mig. Derfor passer de sandsynligvis ikke ord for ord til den trykte, danske oversættelse, men giver forhåbentlig alligevel en ide om bogens stemning og temaer.

torsdag den 31. august 2017

"Moln - Jorden husker" af Michael Kamp

Jeg fik ikke taget et billede af bogen, før den skulle afleveres på biblioteket, så dette billede er venligst udlånt af Simone fra boghjoernet.dk.

Forfatter: Michael Kamp
Udgivelsesår: 2011
Genre: Gyser/ungdomsbog
Forlag: Tellerup
Antal sider: 217

En teenage-gyser med noget på hjerte. Sådan ville jeg beskrive denne bog, hvis jeg kun måtte bruge én sætning.

I 2014 hørte min mand og jeg Michael Kamp fortælle om livet som gyserforfatter på Bookeaters Convention. Vi kunne begge rigtig godt lide foredraget, selvom jeg normalt går i en stor bue uden om gys og gru. Det var da også min mand, der lånte denne bog på biblioteket og overtalte mig til, at han skulle læse den højt for mig. Det blev til en hel række (u)hyggelige eftermiddage og aftner i sofaen. Og jeg må sige, jeg er glad for at have læst (eller rettere hørt) bogen, men jeg er også rigtig glad for, at jeg ikke gjorde det alene!

Hvert kapitel rummer sin egen lille historie om en eller flere af de store elever på skolen i den lille provinsby Moln. Med hver historie danner der sig dog også et større -- og hurtigt mere og mere skræmmende -- billede af skolen og livet for indbyggerne i Moln. De gør tingene på deres egen måde i Moln, og med god grund. Indbyggerne må tage visse forholdsregler, for der lurer mange uforklarlige farer ...

Bogen er rigtig vellykket, både som gyser og som ungdomsbog. Nu skal der ganske vist ikke så forfærdelig meget til at skræmme mig, men i en lang periode efter at have læst bogen var jeg meget hurtig til at tænde lyset, når jeg skulle op og tisse om natten, hvor jeg tidligere ikke havde noget imod at gøre det i mørke.

Forfatteren demonstrerer desuden en rigtig fin indsigt i livet som teenager og skoleelev. Dialogerne og karakterernes reaktioner passer til målgruppen. Og bogen tager underhånden fat om en del tunge emner, som mange unge i dag må tumle med alene. Den formår ydermere at give disse emner en åben og fordomsfri behandling, selvom historien og gyset hele tiden står som det centrale i læseoplevelsen.

Bogen rummer også en del humor, og den er meget opfindsom med henblik på at skabe skræk og rædsel. Måske skal man tænke sig om to gange, før man ignorerer en åndssvag kæde-sms, og måske skal man bare være evigt taknemlig for, at det ikke er nødvendigt at barrikadere sit hus for med frygt og bæven at holde jul, sådan som det er tilfældet for indbyggerne i Moln ...

Michael Kamp har en baggrund som folkeskolelærer, og den baggrund synes jeg han har brugt på bedste vis til at skabe et genkendeligt univers med Moln skole i centrum. Bogen vil også gøre sig godt i danskundervisningen. Et nærliggende spørgsmål er måske, om forfatteren er mere lærer end forfatter. At dømme ud fra Moln - Jorden husker er det ikke tilfældet. Bogen virker ikke på nogen måde til bevidst at være skrevet med henblik på undervisning -- noget som ofte kan virke hæmmende og irriterende. Det er nok nærmere fifty-fifty. Bogen er i hvert fald rigtig god, og når jeg tænker tilbage på foredraget, ville jeg også gerne have oplevet Michael Kamp som lærer.

Michael Kamp skriver godt. Sproget er enkelt og letlæseligt, men dermed hverken fladt eller kedeligt. Historierne er velkomponerede. Gys, beskrivelser, dialoger og så videre går virkelig op i en højere enhed, som gjorde at jeg levede mig rigtig meget ind i historien. Sidst men ikke mindst mindede bogen mig, på godt og ondt, om en vigtig sandhed: Lærere er også mennesker. Hårdtarbejdende mennesker, som vil vores børn det bedste. Har du værdsat en lærer i dag?

tirsdag den 27. juni 2017

Ny bog på vej fra John Green

For få dage siden bekendtgjorde John Green, en af mine yndlingsforfattere, i en video på YouTube, at han har skrevet en ny bog.

Du kan tro, jeg hoppede i stolen af glæde over den nyhed!

Bogen udkommer i USA den 10. oktober, og bærer titlen Turtles All the Way Down. Den handler ifølge forfatteren om en ung kvinde, der forsøger at løse et mysterium samtidig med at hun må kæmpe med en psykisk sygdom. På Amazon står der desuden at hovedpersonen hedder Aza Holmes, og at historien handler om livslangt venskab, et uventet gensyn, Star Wars fanfiction og tuataraer (en slags øgle, der lever på nogle små øer ud for New Zealand).

John Green siger i videoen, at historien selvfølgelig er opspind, men alligevel meget personlig, fordi han selv lider af en psykisk sygdom (OCD med bl.a. depression som følge).

Jeg har ikke glædet mig så meget over en ny udgivelse i meget lang tid, og det er ikke blot fordi jeg kan lide John Greens forrige bøger og gerne vil læse mere fra hans hånd. Igennem flere år har jeg fulgt ham på hans og hans brors fælles YouTube-kanal, hvor han bl.a. har været meget åben omkring sit mentale helbred og sin usikkerhed om hvorvidt han nogensinde ville færdiggøre en bog igen (det er fem et halvt år siden hans sidste bog, The Fault In Our Stars, udkom).

Faktisk er han ikke så meget en af mine yndlingsforfattere som et af mine generelle store forbilleder som menneske. At han så også er virkelig dygtig til at skrive bøger er på en måde bare en bonus. Mange af de udfordringer, han har stået og står i, er jeg ikke selv fremmed for. Så halvdelen af glæden over Turtles All the Way Down skyldes også bare, at det endelig er lykkedes for ham. Sådan, John!

Se videoen "My New Book" her:



Og se evt. videoen "Failing to follow up The Fault in Our Stars" her:


mandag den 15. maj 2017

Begrænsningens kunst

For nylig var jeg til bogsalg på mit lokale bibliotek. Biblioteker afholder jævnligt bogsalg for at komme af med materialer der enten er blevet forældet, dvs. ikke længere udlånes ofte nok til at det kan betale sig at have dem stående, eller er blevet for slidte. Materialerne tages fra løbende, og giver plads til de nye bøger, som bibliotekarerne beslutter at bestille hjem.

Jeg har oplevet at nogle biblioteker sætter en fast pris pr. materiale, fx 5 kr. Men på mit bibliotek kan man fylde en hel bærepose for 20 kr. Det føles næsten som om, det er gratis, og det kan være svært at begrænse sig.

Begrænsningens kunst er én, jeg bestandig forsøger at lære mig selv, og på vej ned til biblioteket, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle nøjes med at købe 3-4 bøger. Jeg havde også bestemt mig for særligt at kigge efter bøger, jeg ikke kendte i forvejen, altså at det skulle være en slags skattejagt. Og jeg ville hovedsagelig gå efter (litterære) romaner for voksne (kvinder).

Jeg havde hele formiddagen, og gav mig god tid til at kigge hver enkelt kasse grundigt igennem. Den første bog, jeg besluttede ikke at stille tilbage, hed Juttas år og var skrevet af Jette Kjærboe. Jeg valgte den, fordi den lod til at opfylde ovenstående kriterier, og fordi jeg godt kunne lide forsiden. Desuden var den i ret god stand.

Mens jeg gik videre fra kasse til kasse, følte jeg mig en lille smule splittet. De typiske biblioteksindbindinger er ikke just kønne, heller ikke selvom bogen ikke er slidt. Langt de fleste bøger, der udgives nu om dage, har jo rigtig flotte omslag, så det er da lidt ærgerligt, at det er nødvendigt at udstyre dem med en ensfarvet ryg og kedelige, ens, hvide bogstaver. bare fordi de skal være biblioteksbøger. Men det er der nok ikke så meget at gøre ved, med det slid, bøgerne skal kunne holde til.

Det fik mig bare til at tænke på, at hvis jeg nu fandt en bog, for eksempel en gammel klassiker, som jeg virkelig gerne ville eje, ville jeg mon så i virkeligheden hellere købe en ny, ubrugt udgave, end et slidt bibliotekseksemplar, selvom det ville være meget dyrere? Der var i hvert fald nogle bøger, som så interessante ud, men som jeg alligevel lod stå, fordi de var meget slidte. Det er ikke fordi, jeg ikke vil risikere at blive set med en slidt bog i hånden. Jeg går i høj grad ind for at genbruge bøger og bruge biblioteket. Men hvis jeg i virkeligheden er villig til at betale mere for en nyere/pænere/bedre udgave af en bestemt bog, hvorfor så ikke lade genbrugsbogen gå til en anden, der ikke har mulighed for det? Selvom det selvfølgelig er indholdet, der er det vigtigste, betyder bøgernes æstetik også noget for mig, og i dette tilfælde blev den et nyttigt middel i min kamp for at lære begrænsningens kunst.

Alligevel forlod jeg biblioteket med hele ti bøger - omregnet, 5 kg eller 28 hyldecentimeter nyt læsestof. Dette er, hvad jeg fik med i posen:



Zarens kurér og Rejsen til jordens indre af Jules Verne (1876 hhv. 1864)
En smule slidte, men ellers store og ret flotte udgaver af disse to science fiction-klassikere udgivet af Hernov i hhv. 1978 og 1977. Det, der i sidste ende fik mig til at lægge dem ned i posen, var de originale illustrationer. Jeg har for nogle år siden, på engelsk, læst Rejsen til jordens indre samt et par andre af Jules Vernes kendte klassikere med stor begejstring. Nu har jeg i hvert fald ingen undskyldning for ikke også at få læst Zarens kurér.


Mordet i Orientekspressen af Agatha Christie (1934)
Min mand er stor fan af Agatha Christie og har flere gange anbefalet mig at læse bl.a. ABC-mordene. Jeg er også meget fascineret af historien om Christie som person og forfatter. Derfor fandt denne lille bog også vej ned i posen, selv om forsideillustrationen ikke just tiltalte mig. Jeg har faktisk allerede læst den, siden jeg kom hjem fra bogsalget, og kunne rigtig godt lide den. Den var både sjov, spændende og overraskende, og jeg satte desuden pris på det gammeldags sprog.

Dommen og andre fortællinger af Franz Kafka (1935)
Da jeg, for vel snart ti år siden, i forbindelse med mine studier, læste Der Prozess, blev jeg øjeblikkelig fan af Kafka, selv på tysk, og det siger ikke så lidt. Denne bog var nok den mindst kønne i hele stakken, men jeg valgte den alligevel fordi jeg var bange for, den ikke længere ville kunne fås andre steder. Helt i laser er den heldigvis ikke, og også ret lille, så den er nem at have med i tasken.


Kaninbjerget af Richard Adams (1972)
Så vidt jeg husker er denne børnebogsklassiker en af min søsters yndlingsbøger. I hvert fald har hun engang sagt, at jeg bare skulle læse den - hvilket jeg ikke har fået gjort endnu. Her fandt jeg den imidlertid i en ret pæn udgave fra Gyldendals bogklub fra 1975. Faktisk ser den ikke ud til nogensinde at have været en biblioteksbog, men har tilsyneladende tilhørt en person ved navn Lars Rasmussen. Mystisk ... Wikipedia siger, at selvom denne roman er udgivet som børnebog, er der også noget at hente for voksne, og det er den slags børnebøger, jeg bedst kan lide.

Vindue uden udsigt af Jane Aamund (2011)
Jeg tror ikke, jeg har læst nogen bøger af Jane Aamund før, men det passer godt med mit ønske om at læse flere danske forfattere. Ligesom Juttas år, valgte jeg denne bog ud fra de kriterier, jeg havde sat op før jeg tog af sted til bogsalget. Bagsideteksten virkede rigtig interessant. Det lyder som om, den ud over at handle om livet som kvinde også berører et andet emne, som jeg synes er meget vigtigt, nemlig sociale ulighed. Det skader heller ikke, at den binder historie og nutid sammen. Glæder mig til at læse den!


Juttas år af Jette Kjærboe (2006)
Ud over de ting, jeg har nævnt ovenfor, valgte jeg denne bog, fordi den ifølge bagsideteksten foregår i Danmark under anden verdenskrig, med afstikkere til 1600-tallets Frankrig, Amerika i slutningen af 1800-tallet, samt Litauen under nazisternes magtovertagelse. Synsvinklen skifter mellem en masse forskellige karakterer fra kapitel til kapitel. Jeg håber, bogen viser sig at være et godt valg. Den ser ikke særlig slidt ud, hvilket tyder på, at den er blevet kasseret fra biblioteket, fordi den ikke er blevet lånt ud særlig ofte. Jeg håber ikke, det er fordi den er kedelig, men at den er en af de mange bøger, der bare ikke har fået den omtale, den fortjener.

The Heart of the Country af Fay Weldon (1987)
Igennem årene er jeg af og til stødt på kortere tekster af Fay Weldon i forbindelse med undervisning, og har ind imellem også hørt forfatteren omtalt meget positivt. Så da jeg faldt over denne bog, var det en chance for at stifte lidt bedre bekendtskab med hende, og så endda på originalsproget.


Skaberens kort af Emilio Calderon (2006)
Egentlig er dette en spionroman - en genre, jeg plejer at gå i en bue udenom, og stort set aldrig har beskæftiget mig med før. Det var derfor med en vis skepsis, at jeg, efter at have studeret bagsideteksten nøje, lagde denne bog ned i posen. Det, der overbeviste mig til sidst var, at der igen var tale om en bog, der foregår under krigen, på et bibliotek, at den også rummer en kærlighedshistorie, og at den er en hyldest til byen Rom. Så der kan jo ikke være spionage fra første til sidste side, vel? Desuden giver den mig mulighed for at krydse Italien af på min Reading The World-liste.

Egelykke og andre skuespil af Kaj Munk (1949)
I sommers var jeg sammen med nogle venner på en rundvisning i Kaj Munks præstegård i Vedersø i Vestjylland. Det var en stor oplevelse, hvor jeg blev en hel del klogere på en ret excentrisk dansk forfatter, der faktisk har skrevet rigtig meget. Jeg ved ikke, om dette er en bog, jeg kommer i gang med lige med det samme, men der sker jo heller ikke noget ved, at den får lov at stå i reolen et stykke tid.

Har du læst nogle af de ovennævnte bøger? Hvad synes du om spionromaner? Har du også svært ved at begrænse dig, når der er udsigt til næsten gratis bøger? Glæd en blogger ved at efterlade en kommentar, også hvis du bare vil sige hej :)

søndag den 30. april 2017

Dewey's Readathon April 2017: Søndag

I dette indlæg kan du løbende følge min deltagelse i Readathonets anden halvdel. Klik her, hvis du vil se, hvordan første halvdel forløb.

8.00
Jeg vågnede cirka 6.30 med glædelig forventning til endnu en halv dag i læsningens tegn. Jeg valgte at læse en anden bog end i går, bare for forandringens skyld. Så jeg lagde Harry Potter til side og fandt Wonder af R.J. Palacio frem. Jeg downloadede den til min Kindle for 3-4 dage siden, og havde allerede læst de første 11 sider, hvilke virkede lovende. Jeg læste en god halv times tid, før jeg stod op, gik i bad og lavede morgenmad.


Nu hvor maven er fyldt og jeg sidder i sofaen iklædt joggingbukser og med computeren og en stor bunke snacks ved siden af mig, er jeg mere end klar til at læse videre om August og hans første dag på Beecher Prep. I næste opdatering skal jeg nok vise jer et billede af mine snacks. Godmorgen og god læsning til jer alle sammen!

09.25
Jeg er nået til side 84 i Wonder, og det er tid til en pause og nogle snacks, samt en lille tur ud på de sociale medier. Overvejer, om jeg skal læse et lille stykke i Silmarillion lidt senere (5 sider i Silmarillion svarer til ca. 50 sider i en normal bog).

Her er et udvalg af mine (mindre sunde) snacks:


11.12
Hvad sker der lige? Hvorfor går tiden cirka tre gange hurtigere end den plejer? Jeg fatter slet ikke, at der er under tre timer tilbage nu. Jeg læser stadig Wonder, og den er virkelig god! Har også kigget lidt på instagram og nogle andre blogs, hvilket er hyggeligt. Men jeg tror jeg dropper at deltage i flere minichallenges. Jeg lægger pludselig mærke til, hvor lang tid det tager at skrive fem sølle linjer på et blogindlæg, gå på toilettet, tage et billede og lægge det ud på instagram, spise mad osv. Seriøst! Hvor bliver tiden af?? Der er mange andre deltagere, der læser meget hurtigere end mig. Det havde jeg nok også regnet med, men jeg bliver alligevel lidt panisk, når jeg kigger på mit page count, der p.t. stadig er under eller omkring 300. Nå, det vigtigste er selvfølgelig ikke, hvor mange bøger, man kan læse på 24 timer, men at man får noget ud af dem, man læser. Det gør jeg heldigvis, og jeg nyder også readathon-stemningen. Hep hep hep :)

12.08
Jeg er nu over halvvejs i Wonder. Tid til frokost.

12.59
En time tilbage. Jeg fik ikke læst noget i Silmarillion, men holdt mig til Wonder. Den er virkelig, virkelig god. Efter frokost skiftede jeg læseplads fra sofaen til havestuen.


Nu vil jeg hente noget te og chokoladeis til at hjælpe mig over målstregen.

14.03
Så er Dewey's Readathon forbi for denne gang. Jeg er stadig ret overrasket over, hvor hurtigt, timerne syntes at flyve af sted. Jeg troede, jeg ville have meget mere tid til at læse! Jeg blev ikke færdig med Wonder, men det gør nu ikke noget. Jeg havde jo sagt fra starten, at jeg ikke ville hænge mig i, om jeg blev færdig med nogen bøger, men mere i, hvor mange sider jeg nåede at læse. Det samlede antal sider nåede op på 345 (106 sider i Harry Potter, 239 sider i Wonder).

For kun en halv time siden sad jeg og tudede over Wonder, selv om jeg ikke engang var nået til slutningen. Jeg ved ikke engang helt, hvad jeg skal skrive, eller lave nu. En del af mig har lyst til bare at blive siddende og læse videre, en anden del har lyst til at gå en tur i den dejlige eftermiddagssol, en tredje har lyst til at tage en lang lur.

Det har været en fantastisk oplevelse at være med, og jeg regner med at gøre det igen til efteråret. Forhåbentligt kan jeg undgå andre aftaler samme weekend, så jeg kan forberede mig lidt bedre og være lidt mere udhvilet.

Det bedste har været at læse rigtig meget, det er klart, men det har også haft stor betydning at vide, at så mange andre har gjort det samme, på samme tid. Og jeg er virkelig glad for alle de kommentarer, jeg har fået både her på bloggen og på instagram. Tak for dem! Det har været så skønt at læse sammen med jer.


P.S. Husk, at det ikke er for sent a donere til Room to Read. Selv et lille beløb gør en forskel, og du vil sandsynligvis ikke savne pengene bagefter. Det er hurtigt og nemt at donere. Tjek readathonets officielle hjemmeside for mere info.

lørdag den 29. april 2017

Dewey's Readathon April 2017: Lørdag

I dette indlæg vil jeg løbende opdatere min deltagelse i første halvdel af Dewey's Readathon. I morgen vil jeg lave et nyt indlæg. På den måde bliver det forhåbentligt mest overskueligt. Jeg regner også med at lægge et par billeder ud på instagram i ny og næ (Link til min instagram findes i søjlen til højre). Men ikke mere snak, for festen er jo allerede i fuld gang, og jeg er endelig kommet hjem og kan gå i gang med at læse og alt hvad der ellers hører med.

Kl. 15.20
Jeg havde lovet mig selv at begynde festen med at donere et beløb til Room to Read (dette kan du læse mere om på readathonets hjemmeside), og det er hermed gjort! Det var super nemt at gøre med visakortet, ingen problemer med forbindelse eller noget. Jeg vil opfordre dig til også at huske at donere, hvis du har muligheden.

Den første bog, jeg vil læse i, er Harry Potter og Fønixordenen, som jeg allerede har været i gang med i nogle dage. Til at bekæmpe min træthedshovedpine har jeg desuden et ingefærshot, som jeg vil drikke lige så snart jeg har skrevet denne opdatering færdig. Vi ses derude i internet-land om lidt. Rigtig god læselyst til jer alle sammen!


Kl. 17.52
Ingefærshottet hjalp på hovedpinen, hvilket var dejligt, og Harry Potter var det helt rigtige valg til at få mig godt fra start. Jeg er jo allerede godt inde i fortællingen og nyder fortsat at genopdage historien og universet. Men jeg har haft rigtig mange ting, jeg skulle de sidste to dage, og kom først i seng over midnat i går og skulle også tidligt op i dag, så selv om jeg hygger mig, går læsningen ikke super hurtigt lige nu. Jeg kan mærke, jeg virkelig er træt, og det sker ret ofte, at der er en linje, jeg lige må læse to gange. Heldigvis behøver jeg ikke tænke på madlavning, for min mand og min svigermor er i køkkenet, hvor de er ved at lave lækre, hjemmelavede pulled pork-burgere. De siger, maden er klar om en halv time ...

Kl. 18.10
Nu ved jeg godt, jeg kom lidt sent i gang, men det er som om tiden bare går alt for hurtigt! Jeg har slet ikke nået at deltage i nogen minichallenges endnu, og ved heller ikke, om jeg får det gjort før i morgen. Jeg kan vist ikke helt overskue det, før jeg får en god nats søvn, og der ikke længere er gæster i huset.

Kl. 19.51
Så er aftensmaden spist og vores dejlige gæster sendt godt af sted. Fik også lige startet vaskemaskinen. Nu vil jeg sætte mig med en kop te og fortsætte læsningen. Dolores Umbridge (Dolora Nidkjær) er lige blevet udnævnt til storinkvisitor på Hogwarts, så det er en nervepirrende tid ...

Kl. 21.34
Efter endnu en læsestund trængte jeg til en pause, så jeg tog på en lille tur rundt til et par andre bloggere for at se, hvordan det gik hos dem. Og så viste det sig også, at der faktisk var dukket en minichallenge op, som jeg lige kunne overskue at udføre, nemlig "Show Us the Weather," så jeg var lige ude i haven og knipse dette billede (Jeg er ikke gået i gang med at læse Alt det lys, det var bare lige den bog, der passede til temaet):


Da det var gjort var jeg dog endnu ikke helt klar til at læse videre. Jeg overvejede at skifte bog, men min mave var begyndt at rumle en lille smule, så jeg tænkte, det nærmere var tid til at tilberede en snack. I går var jeg ude at spise vaffelis med veninderne, samt til fødselsdag, hvor der blev serveret en hel del kage, og her tidligere i dag blev der som sædvanligt også sendt en kæmpe slikskål rundt til Lørdagshøjskole, så jeg kunne bare mærke på kroppen at den havde brug for noget sundt og fiberrigt. Så jeg skrællede en portion gulerødder, som jeg regner med vil vare til i morgen også, og fandt den hjemmelavede hummus frem, som jeg lavede i går.


Husk at drikke et glas vand, piger og drenge! Og læs videre, hep hep hep!

Kl. 22.26
Med en god portion snacks og et par kapitler mere af Harry Potter indenbords, er det tid for mig at få en god nattesøvn. Alt i alt er jeg godt tilfreds med min første dag, omstændighederne taget i betragtning. Gæster og readathon er ikke den allerbedste kombination, men det kunne ikke lige blive anderledes denne gang. Trods travlhed og træthed og det faktum at det er mit første readathon, og der er en del ting, jeg lige skal have styr på, fik jeg læst 97 sider i dag (og måske får jeg lige klemt et par sider mere ind, når jeg har børstet tænder og lagt mig under dynen).

Tak til alle jer, der har fulgt med så langt, både her på bloggen og på instagram. Det har virkelig været sjovt at skrive opdateringerne såvel som læse jer andres. I morgen opretter jeg et nyt indlæg, hvor I er mere end velkommen til at komme og heppe på mig igen. Fortsat god læselyst til jer, der fortsætter ud på de små timer!

torsdag den 27. april 2017

Dewey's Readathon April 2017: Forberedelser


Dewey's 24-Hour Readathon, en online, verdensomspændende læsefest, finder sted fra på lørdag kl. 14.00 til søndag kl. 14.00. Jeg var inde og melde mig til på den officielle hjemmeside i sidste uge, og har de seneste dage gået og overvejet, hvad jeg måske vil hive ned fra reolen når dagen kommer, hvordan jeg skal forberede mig, og hvad jeg egentlig forventer af mig selv og arrangementet.

Da jeg også har besluttet mig for at deltage i Lørdagshøjskolen i Odense (rigtig spændende undervisning om Bibelen) fra kl. 9.00 til 13.30, kommer jeg nok først i gang med festen en time eller to efter åbning. Men så burde der heller ikke være nogen forstyrrelser resten af læsedøgnet.

Jeg har set at mange deltagende bloggere og bookstagrammere offentliggør en læseliste forud for Readathonet, hvilket også er meget oplagt. Bare ikke lige for mig. Jeg har ganske vist nogle bøger for øje, som jeg tror, jeg har lyst til at læse, men jeg har ikke lyst til at "love" at læse noget bestemt. Jeg vil nemlig gerne give mig selv totalt frit valg hele læsedøgnet igennem. Det betyder også, at jeg ikke vil fokusere så meget på at blive færdig med de bøger, jeg læser, men hellere skifte lidt rundt mellem flere forskellige bøger undervejs, for på den måde tror jeg, jeg får læst flest sider.

På grund af stress kan jeg ikke længere koncentrere mig om at læse så længe ad gangen, som jeg har kunnet tidligere, og derfor er jeg også ret spændt på, hvordan Readathonet egentlig kommer til at gå. Jeg har aldrig tidligere prøvet at tælle, hvor mange sider, jeg kan læse på et døgn, så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag. Men dermed kan jeg jo også tillade mig at være tilfreds med bare at gennemføre.

Med "gennemføre" mener jeg dog ikke at holde mig vågen og læse i 24 timer. Jeg regner helt klart med at sove fra kl. ca. 23.00 til 06.00. Ellers er jeg ret sikker på, at læsefesten ikke bliver nogen succes for mit vedkommende. Og så håber jeg, at mit relativt store behov for pauser vil gå hånd i hånd med muligheden for at deltage i de løbende minichallenges, følge med i nogle af de andre deltageres læsning, samt at tilberede mine yndlingssnacks og lave en masse te.

Da jeg var ude at handle ind i dag, sørgede jeg for at skaffe et lille lager af gode ting og sager: Cashew-nødder, mørk chokolade, frugtstænger, is, chips og hot holiday dip. Desuden regner jeg med at lave en stor portion gulerodsstænger og hjemmelavet hummus - uhm! Mon ikke, jeg kan holde den kørende?

Om jeg vil lave et blogindlæg, hvor jeg løbende opdaterer slagets gang, eller om jeg vil holde mig til opdateringer på instagram og så skrive et samlet blogindlæg med dagens højdepunkter til sidst, ved jeg ikke helt. Hvis der er nogle af jer, der har gode argumenter for eller imod nogen af delene, er I meget velkommen til at skrive en kommentar.

Lige nu har jeg det som om, at Readathon er en stor, indbydende buffet, og jeg har lyst til at prøve lidt af det hele. Jeg håber ikke, jeg når at blive mæt før jeg er halvvejs :) Jeg glæder mig bare rigtig meget til at læse sammen med jer.

onsdag den 19. april 2017

TBR-liste #5


Hvis jeg skulle give min nye TBR-liste en overskrift, skulle den hedde "Bøger jeg har haft stående i reolen alt for længe."

Da jeg havde skrevet listen, gik det op for mig, at der faktisk ingen fantasybøger var på den. Det var ikke et hundrede procent bevidst valg, men egentlig helt okay. Har du fulgt min blog et stykke tid, ved du, at det ikke er fordi jeg ikke bryder mig om fantasy, tvært imod. Men jeg har, gennem længere tid, forsøgt at udvide min litterære horisont med andet end fantasy. Det er bare gået lidt trægt indtil videre. Det betyder nu ikke, at jeg ikke kommer til at læse noget fantasy overhovedet det næste stykke tid. Jeg er nemlig stadig i fuld gang med at genlæse Harry Potter, (er i skrivende stund over halvvejs i Flammernes pokal).

På listen har jeg imidlertid fået samlet en del forskelligt, både nogle 2. Verdenskrigsrelaterede klassikere, nogle mere eller mindre litterære romaner, nogle nøje udvalgte børne- og YA-bøger, og en fagbog om skrivning. Så man kan ikke sige, at det bliver ensformigt. Mange af disse bøger ved jeg i øvrigt meget lidt om i forvejen, hvilket jeg synes er rigtig godt.

The Bell Jar af Sylvia Plath
Da jeg skrev denne bog øverst på listen, vidste jeg ikke meget andet om den, end at den var en moderne klassiker og Sylvia Plaths eneste udgivelse. Som teenager hørte jeg første gang om The Bell Jar, da jeg så filmen 10 Things I Hate About You, hvor hovedpersonen læser den. Siden har den ligget i baghovedet som en bog, jeg burde læse en dag, og jeg blev på ny mindet om den, da Gyldendal genudgav den på dansk sidste år. En hurtig søgning på bibliotekets hjemmeside har imidlertid afsløret, at bogen delvist er baseret på forfatterens eget liv, og handler om en ung kvinde, der får en depression og forsøger at begå selvmord. Det lyder jo lidt trist, men den skulle også være en vittig og skarp kommentar til samfundet i 1950'erne, så den kan jo ikke være trist hele vejen igennem. Jeg regner med at bestille den hjem til biblioteket når jeg er kommet lidt længere med Harry Potter.

On Writing af Stephen King
Denne bog fik jeg i julegave af min mand. Den er både en autobiografi og en bog om det at skrive, og eftersom King er en mester indenfor sit felt, har jeg ret høje forventninger til denne bog.

Esben-bøgerne af Knud Erik Pedersen
Tre små børnebøger fra begyndelsen af 1980'erne, som jeg har lånt for længe siden af min mor, og som jeg virkelig burde få læst og leveret tilbage. Da hun lånte mig dem, sagde hun, at hun havde en fornemmelse af, at disse små historier havde et autobiografisk element. Jeg glæder mig til at få læst dem, for de ser virkelig hyggelige ud, og jeg er spændt på, hvad de rummer.

Lumikki-trilogien af Salla Simukka
Dette er også en af de bøger, der står i reolen og råber på at blive læst. Faktisk er det kun første bog i serien, jeg ejer. Jeg fik den for længe siden på Bookeaters Convention, hvor jeg fiskede den op af en fiskedam fuld af gratis, indpakkede bøger. Det første, jeg lagde mærke til, da jeg pakkede den ud var, at forfatteren var finsk. Jeg er ret vild med Finland og har været der fire gange, men jeg kan faktisk ikke huske nogensinde at have læst en bog af en finsk forfatter. Det kan jeg passende råde bod på nu. Jo mere, jeg kiggede på Rød som blod, som er titlen på første bind, jo mere interessant virkede den. At dømme ud fra bagsideteksten er serien noget så specielt som en YA-krimi, og derudover benytter den sig af referencer til det klassiske eventyr om Snehvide. What's not to like?

Gådefuld sejlads af Erskine Childers
Denne bog har jeg fået i julegave sidste år, og for at gentage mig selv fra mit indlæg om julegavebøger, handler denne bog fra 1903 om afværgelsen af en tysk invasion af Storbritannien. Den var Winston Churchills yndlingsbog, og der er ingen der rigtig ved, om handlingen er virkelig eller fiktiv. Det lyder som alle tiders mysterium tilsat et strejf af historiens vingesus.

Your Presence is Requested at Suvanto af Maile Chapman
Denne bog har jeg fået for længe siden af min svigermor, som vist havde fået den af en af sine kollegaer, der skulle rydde op i sine bøger. Jeg kender ikke forfatteren, og ved ingenting om denne bog udover, hvad omslaget har kunnet fortælle mig, men det er også nok til give mig lyst til at læse den. Den foregår i 1920'erne på Suvanto, et afsidesliggende sanatorium for kvinder, i en skov i Finland. Hovedpersonen er den amerikanske sygeplejerske Sunny Taylor, der er taget til Suvanto for at flygte fra fortiden. En dag ankommer en både temperamentsfuld og reserveret tidligere danseinstruktør, Julia Dey, til sanatoriet som patient, og Sunny ser det som sin opgave at trænge igennem Julias lag af vrede og indelukkethed. Jeg har på fornemmelsen, at det måske er en lidt mystisk og sælsom bog frem for en feel-good historie. I alle tilfælde er jeg spændt på, hvad den har at sige om Finland, 1920'erne, kronisk sygdom, kvindelighed mv. Fotografiet på omslaget er angiveligt taget af den finske designer Alvar Aalto.


Wonder af R.J. Palacio
Jeg troede faktisk, dette var en YA-bog, men nu hvor jeg tjekker efter, viser det sig, at den er kategoriseret som børnebog. Jeg ejer ikke selv bogen, (endnu), men jeg har gerne villet læse den lige siden udgivelsen i 2012, hvor jeg så den i et nyhedsbrev fra forlaget Random House, og efterfølgende lagde mærke til, at flere booktubere og bogbloggere lod til at elske den. Og selv om jeg ikke ved så meget om bogen andet end at den handler om en dreng med et deformt ansigt, er der noget ved den, der minder mig om The Curious Incident of the Dog in the Nighttime, som er en af mine absolutte yndlingsbøger nogensinde. Jeg håber, den viser sig at være lige så god.

Mødet ved milepælen af Sigurd Hoel
Dette er en bog, som både min mor og min far har anbefalet mig at læse. Jeg kan faktisk ikke huske hvem af dem, der har givet mig den udgave, jeg har stående i reolen. Den har stået der længe uden at jeg har fået den læst, sikkert fordi den er lang og tætskrevet, og forsiden ikke er specielt indbydende. Men så vidt jeg kan forstå, foregår den i krigstiden, en tid, der er begyndt at fascinere mig mere og mere de senere år. Så nu har jeg altså valgt at sætte den på listen. Så håber jeg, den viser sig at være spændende, når jeg kommer i gang med den.

Konkyliesamlerne af Rosamunde Pilcher
Dette er også en bog, min mor flere gange har sagt, jeg skulle læse. Hun ejer stakkevis af Rosamunde Pilcher-bøger. Jeg købte denne paperback-udgave til en billig penge engang, hun og jeg var på loppemarked sammen, og det er egentlig lidt underligt, jeg aldrig har fået taget mig sammen til at læse den, for jeg er faktisk ret sikker på, jeg vil kunne lide den.

Anne Franks dagbog af Anne Frank
Denne bog fik jeg til min konfirmation, for at det ikke skal være løgn. Jeg har gjort mindst ét forsøg på at gå i gang med den mens jeg stadig gik i folkeskole, og jeg kan også huske at vi har læst uddrag fra den i skolen. Dengang oplevede jeg den som en noget gammel og tør ting, og jeg havde sikkert ikke helt så meget øje for hvor unik en historisk kilde den er, som jeg har nu. I hvert fald har jeg tænkt mig, den skal ud af reolen endnu engang, snart.

lørdag den 8. april 2017

"Helte og hobbitter" af Jakob Levinsen


Forfatter: Jakob Levinsen
Udgivelsesår: 2002 (2013)
Genre: Faglitteratur
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Antal sider: 208

Dette indlæg er både historien om, hvordan jeg selv blev fan af Tolkien, og en anmeldelse af Helte og hobbitter - Tolkien og hans verden.

"[Tolkien karakteriserer] The Realm of Faërie som "stort, dybt og højt, og fyldt med mange ting: Alle mulige dyr og fugle findes der; grænseløse have og talløse stjerner; fortryllende skønhed og allestedsnærværende fare; både glæde og sorg så skarpe som sværd." -- Citat fra bogen, side 74.

Da jeg var tolv år sendte min far mig en pakke, der indeholdt en bog med titlen Hobbitten. I det vedlagte brev udtrykte han sit håb om, at jeg ville få lige så stor glæde af dette eventyr, som han selv havde haft. Jeg kendte på det tidspunkt stort set intet til J.R.R. Tolkien eller hans bøger. Jeg læste selvfølgelig bogen, men jeg tror ikke, oplevelsen blev den introduktion til Oxford-professorens forfatterskab, min far havde forestillet sig. Jeg syntes bogen var aaaaalt for langtrukken og kedelig, sproget var for gammeldags, jeg syntes ikke, jeg kunne identificere mig med karaktererne, og forsideillustrationen gjorde ikke noget for at hjælpe. Hobbitten var ret anderledes end de bøger, jeg plejede at læse i den alder, (oftest hestebøger og YA-realisme), så jeg var slet ikke gearet til den.

Det var først da min veninde cirka fem år senere overtalte mig til at se Peter Jacksons storslåede filmatisering af Ringenes Herre, at jeg fik øjnene op for kvaliteterne i Tolkiens univers. Jeg blev i høj grad fascineret af de smukke elvere og deres sprog, hobbitterne med deres hjemlige vaner, Gollums tragiske fornedrelse, alle de heltemodige (og nogle knap så heltemodige) menneskelige karakterer, og ikke mindst dybden og tyngden i hele Ringens modvillige færd mod Dommedagsbjerget. Min veninde og jeg så filmene igen og igen, og snakkede om dem i en uendelighed. Vi læste også bøgerne, men selv om jeg havde langt bedre forudsætninger for at værdsætte dem, end da jeg første gang stiftede bekendtskab med Hobbitten, var det omfangsrige værk alligevel temmelig tungt at komme igennem, og jeg må indrømme, at selvom jeg nød dele af bøgerne, forekom skrivestilen mig stadig noget tung og langtrukken, og det skete ret ofte at jeg tabte tråden. Alligevel styrkede læsningen af Ringenes Herre blot min fascination og beundring af Tolkiens værk og ambition, og jeg begyndte at se hele hans forfatterskab om Arda (verdenen, hvor Hobbitten og Ringenes Herre foregår), som en sammenhængende enhed.

Netop denne sammenhængende enhed, og lidt til, er Helte og hobbitter af Jakob Levinsen en udmærket introduktion til. Med sine omtrent tohundrede sider er denne tredje redigerede udgave overskuelig, samtidig med at den går i dybden med de helt rigtige ting. Bogen skildrer Tolkiens store ambition om med sit værk at give England sin egen mytologi, og hvordan hele Ardas historie, (hvoraf Hobitten og Ringenes Herre kun udgør et lille udsnit) og alle de små og store historier, den rummer, er i udvikling helt fra Tolkiens ungdom til hans død i 1973.

Derudover forklarer den ret udførligt om Tolkiens syn på det eventyrlige (som en forløber til fantasygenren) og siger også en del om hans inspirationskilder, bl.a. Kalevala, Beowulf, Niebelungenlied, Vølsungesagaen og mange andre. Der redegøres for hans mindre kendte tekster, og man lærer også en del om sønnen Christopher Tolkiens arbejde med at samle, redigere og udgive de manuskripter, hans far aldrig nåede at blive færdig med; et arbejde, der stadig er i gang.

Under læsningen glædede jeg mig over, hvor sprogligt bevidst Levinsen er i sin fremstilling. Sproget er ikke blot præcist og kompakt, hvilket jeg vil sige er mindstekravet for en udgivelse af denne type, det er også flot, varieret og omhyggeligt, og dette giver lige en ekstra tand af læseglæde. Mange af sætningerne er derfor også lange og grammatisk avancerede, så hvis ikke du sætter pris på en sproglig udfordring, kan det være, du ikke vil finde helt så megen glæde over den sproglige stil, som mig.

Da jeg var inde på goodreads.com for at markere Helte og hobbitter som læst på min profil, opdagede jeg til min forundring at den ikke havde fået særlig gode anmeldelser derinde. Et af de store kritikpunkter syntes at være at store dele af bogen bestod af "unødvendige referater" af handlingen i Hobbitten og Ringenes Herre. Jeg forstod med det samme, hvilke kapitler der mentes, men jeg vil påstå, at disse afsnit er andet og mere end blot handlingsreferater. I disse kapitler præsenterer Levinsen faktisk en meget kvalificeret og opmærksom læsning af Tolkiens hovedværker, hvor der redegøres for forskellige fortælletekniske greb, fx tempo, symbolik, paralleller, samt betydningsfulde citater, forskellig baggrundsviden og meget andet, der i høj grad hjælper læseren til at få et større udbytte af Hobbitten og Ringenes Herre.

Også for forfattere og forfatterspirer med hang til det fantastiske, er der masser af godt at hente i Levinsens bog. Den går som sagt virkelig i dybden med Tolkiens forfatterskab og viser, hvor dygtig en forfatter, han var. Og hver gang, jeg stødte på et tema, motiv, eller en anden form for ide, der kunne skabe en god historie, skrev jeg det ned i stikord, og endte med at have en meget lang liste, sprængfyldt med højkoncentreret inspiration.


Ligesom jeg i år har et overordnet mål om at genlæse Harry Potter, har Helte og hobbitter fået mig til at overveje, om ikke et af mine læsemål næste år skal være at genlæse Ringenes Herre. Jeg tror og håber, jeg som læser er ved at blive så moden, at jeg kan læse dem med endnu større udbytte, og måske også uden at fare vild undervejs :)

mandag den 27. marts 2017

Opsamling #5

Sidste gang, jeg lavede en opsamling, var midt i oktober, så det er på høje tid, at jeg får gjort det igen. Ellers glemmer jeg vist helt, hvad jeg syntes om de forskellige bøger.

Den To-Be-Read liste, jeg lavede dengang, ser nu således ud:



Som det fremgår, har jeg lavet ni ud af tolv hak. Derudover har jeg læst ni andre bøger (hvoraf nogle dog er i samme serie som dem på listen). Den samlede opsummering kommer her:

Den faldne djævel (Den store djævlekrig, bind 6) af Kenneth Bøgh Andersen
Dette var en fantastisk afslutning på en lige så fantastisk serie. Kenneth Bøgh Andersen kan altså skrive så det er en fryd, og samtidig fortælle en historie, der både er sjov og gør indtryk dybt ind i sjælen. Jeg overvejede at skrive en anmeldelse, men det er der jo så mange andre, der har gjort. Og i hvert fald havde jeg ikke noget væsentligt at tilføje til Den Lille Bogblogs udmærkede anmeldelse.

Kongens krucifix (Nøglens vogtere, bind 3) af Lene Dybdahl
Denne bog er slutningen på endnu en fantasytrilogi for børn og unge, som jeg synes rigtig godt om. Jeg har skrevet separate anmeldelser af alle tre bøger, og du kan finde linkene under "anmeldelser" i menuen, men her er lige et hurtigt link, så du kan læse mere om bind 3.

Tir-Näzrals arving (Stjernekrønikerne, bind 1) af Mads Schack-Lindhardt
Jeg valgte at læse og anmelde denne fantasyroman på opfordring fra forfatteren, og det var heldigvis også en ret god læseoplevelse. Så vidt jeg ved, arbejder forfatteren i øjeblikket på at få udgivet bind 2, og jeg ser frem til at se, hvordan historien kommer til at udvikle sig. Du kan evt. klikke her og læse hele anmeldelsen.

Sjælens pris (Dæmonherskerens arving, bind 3) af Haidi Wigger Klaris
Selvom de to foregående bind i serien ikke var 100% mig, valgte jeg alligevel at bede forlaget om et anmeldereksemplar af denne bog. Jeg ville i hvert fald gerne vide, hvordan historien sluttede, og som jeg også skrev i anmeldelsen, er der faktisk også meget godt at hente, hvis bare man ikke har forventninger om et spændende og udfordrende sprog eller et kompliceret plot.

Frændeløs af Hector Malot
At spørge andre mennesker om deres yndlingsbøger kan være en god strategi til at opdage nye bøger og genrer. Da jeg spurgte en af mine veninder, hvad hendes yndlingsbog var, svarede hun "Frændeløs." Jeg havde ikke engang hørt om denne børnebog, selvom den er en klassiker, men heldigvis gav hun mig lov til at låne den. Det er en lille, sød historie, som er velegnet til højtlæsning for børn, og jeg kan sagtens forestille mig, hvorfor den gjorde indtryk på min veninde, da hun var lille, på samme måde som Brødrene Løvehjerte har gjort ved mig.

De forsvundne levn (Fallen, bind 4), af Lauren Kate
Fallen-serien er en paranormal kærlighedshistorie målrettet teenagepiger, og har været rigtig guilty pleasure-læsning for mig. Luce og Daniels kærlighedsforhold er ekstremt romantisk og meget følelsesbaseret og dramatisk, og selvfølgelig er de begge to unge og smukke (det vil sige, teknisk set er Daniel, som jo er en engel, tusindvis af år gammel. Men han ligner en, der er på alder med Luce, så derfor kalder vi ham ikke pædofil). Det er lige før, det bliver for meget af det gode, selv for mig. Men noget, som jeg syntes, gjorde denne serie til noget særligt, er den melankolske stemning, de fine beskrivelser og det rolige fortælletempo. Bind fire var mindst lige så godt som de foregående. Jeg ved, der er flere bøger i serien, men lige for tiden trænger jeg til at læse noget andet end YA, så dette er et godt sted at stoppe, eller i det mindste holde pause, fordi serien efter bind 4 får nye hovedpersoner.

Dæmondræberen, trilogi af Louise Haiberg
Denne serie er lidt ligesom hovedpersonen Dominic selv: Hård udenpå, men blød indeni. Disse tre murstensromaner rummer en del flere bandeord, vold, blod og voksent indhold, end hvad jeg plejer at læse. Jeg måtte også lige overveje en ekstra gang, om de nu også var noget for mig. Men det var de overraskende nok. Der er mange barske hændelser, og bogen handler meget om det onde og det gode i os alle. Jeg blev stillet ansigt til ansigt med ondskaben og lidelsen -- ting, det ellers kan være nemt at lukke øjnene for. Disse ting gør, at jeg siger historien er hård udenpå. Det, der gør den blød indeni er, at under den hårde skal, er historien en helt klassisk beretning om det gode mod det onde, hvor de traditionelt gode værdier står i centrum. Hvis ikke det havde været sådan, ville bøgerne nok ikke lige have været mig. Derudover vil jeg sige, at Louise Haiberg er virkelig dygtig til karakterudvikling, og jeg kan forestille mig, hun også har måttet lave en hel del historisk research for at skrive denne serie.

Løgnens træ af Frances Hardinge
Denne YA-roman, der foregår i 1800-tallet, og handler om en pige, der forsøger at opklare mordet på sin egen far, er en af de bedste bøger, jeg har læst længe. Den har rigtig meget af byde på, både hvad angår sprog, tematik, plot, karakterer osv. Den har vundet prisen Costa Book of the Year i 2015, en pris der gives til bøger skrevet af forfattere baseret i UK og Irland, og jeg synes prisen er yderst velfortjent. Læs hele min anmeldelse af bogen ved at klikke her.

Vi andre bor her bare af Patrick Ness
Her er endnu en standalone, som var en fornøjelse af læse, og jeg burde have skrevet en ordentlig anmeldelse af den, men fandt bare ikke tid til det. Patrick Ness har virkelig fingeren på pulsen når det drejer sig om, hvad der faktisk foregår inde i hovedet på teenagere, og så skriver han også brandgodt. Desuden har han en god fantasi og en skarp iagttagelsesevne. Bogen er rå og ærlig (men ikke på en socialrealistisk måde) og udtrykker et syn på teenagere som hele mennesker med reelle problemer, og mange relevante emner kommer under behandling, fx venskab, seksualitet, livsværdier og psykisk sygdom. Samtidig er det en af den slags bøger, der får én til at se, at der altid er et glimt af håb et eller andet sted ude i horisonten, og at fællesskab kan opstå under de mest uventede forhold.

Harry Potter, bind 1-3, af J.K. Rowling
At genlæse hele Harry Potter-serien på originalsproget er et af mine overordnede læsemål for 2017, og det har været med den største gensynsglæde, at jeg nu er kommet igennem de tre første bøger. Jeg har savnet Harry, Ron, Hermione og deres skole og deres familie og venner mere end jeg anede. Mange skønne detaljer var blevet glemt i årenes løb, men bliver nu genopdaget. Glæder mig som et lille barn til at fortsætte med bind 4-7.

Dragerne, Oprørerne og Soldaterne (Sagaen om Talon, bind 1-3), af Julie Kagawa
Dette er en YA fantasyserie som er blevet meget rost, men som har skuffet mig en lille smule. Bøgernes præmis er original, og det er en meget actionpacked og spændende historie, men sprogligt har den ikke meget at byde på, især ikke den danske oversættelse. Der kommer to bind mere i serien, og sandsynligvis vil jeg læse dem, om ikke andet så bare for at finde ud af, hvordan det hele ender. Klik her for at læse hele min anmeldelse.

Nøglen til Cecilie og Sommersonater (Cecilie, bind 1 og 2) af Bodil Sangill
Disse to bøger handler om den 20-årige Cecilie, der er adoptivbarn og har oplevet en del svigt i sin barndom. Hun arbejder som kassedame ved købmanden og har ikke den store selvtillid. Men så arver hun et hus af sine gamle voksenvenner og begynder at sy billedtæpper, og lidt efter lidt kommer hun tættere på at finde sig selv og sine talenter. Og måske også Gud. Og måske også kærligheden. I bagsideteksten beskrives forfatterens skrivestil som "eftertænksom," og efter at have læst bind 1, syntes jeg, det var en stor underdrivelse. Der skete nærmest ingenting i historien, og det meste af tiden befandt man sig inde i Cecilies hoved. Men det var faktisk en rar afveksling. I bind to var det som om, der begyndte at ske lidt mere, men det blev stadigvæk fortalt på en meget udramatisk måde. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har læst en bog, hvor forfatteren har benyttet sig af så få dramatiske virkemidler, og det tager jeg virkelig hatten af for, for det gjorde på ingen måde historien kedelig. Det er også denne komplet udramatiske skrivestil, der forhindrer mig i at kalde Cecilies historie for en "sød" historie. Jeg vil hellere sige, det er en god historie. Det eneste, der irriterede mig lidt ved disse to bøger var, at sproget lød noget gammeldags i mine ører, også i dialogerne, som jo skulle forestille at foregå mellem nutidens unge. Men bortset fra det, er jeg virkelig glad for at have læst dem. Især kunne jeg godt lide at bøgerne også i høj grad er en hyldest til den kreative proces og det kreative sind. Jeg ved ikke, om der kommer flere bøger i serien, men hvis der gør, vil jeg helt klart læse dem.


Det blev næsten til en hel anmeldelse af Cecilie-bøgerne, men det er også dem, eller i hvert fald nummer to af dem, jeg har mest i frisk erindring.

Jeg håber, du er blevet inspireret af at høre lidt om mine seneste læseoplevelser. Næste indlæg her på bloggen kommer sandsynligvis til at handle om min næste TBR-liste. Jeg skal bare lige have den skrevet ... :)

Jeg glæder mig stadig til Dewey's 24-hour Readathon den 29. april. Hvis du ikke kender til dette internationale læsearrangement endnu, så har forfatter Katja L. Berger skrevet en fin introduktion til det på sin blog. Hun har selv deltaget flere gange. Du kan også gå direkte til Readathon'ets hjemmeside.

Har du selv læst nogle af de ovennævnte bøger, eller vil du høre mere om dem, så læg endelig en kommentar. Også, hvis du bare har lyst til at sige hej.