"Alt det lys vi ikke ser" af Anthony Doerr

Forfatter: Anthony Doerr
Udgivelsesår: 2015
Genre: Historisk roman
Forlag: Politikens Forlag
Antal sider: 559

"Man lærer intet om at være blind ved at lukke øjnene. Under ens verden af himle og ansigter og bygninger findes en mere rå og ældre verden, et sted hvor overflader opløses, og lyd glider som fiskestimer gennem luften. Marie-Laure kan sidde i loftskammeret højt over gaden og høre liljer rasle på engene tre kilometer borte."

Alt det lys vi ikke ser, vinder af bl.a. Pulitzer-prisen for fiktion i 2015, foregår under anden verdenskrig. Vi følger to unge mennesker, Werner og Marie-Laure, og erfarer hvordan krigen forandrer deres liv for stedse. Werner er forældreløs og vokser op på et børnehjem i kulminekomplekset Zollverein i Tyskland. Takket være sin lysende begavelse hverves han til en eliteskole for Hitlerjugend og håber på en fremtid som ingeniør. Marie-Laure er datter af låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris og stortrives omgivet af professorer og naturvidenskab. Som seksårig bliver hun blind, men med sin fars kærlige og tålmodige støtte formår hun at bevare troen på livet og på sig selv. Hårde prøvelser venter dog forude for både Marie-Laure og Werner når krigen rammer deres tilværelse og vender op og ned på alting. Midt i tumulten foregår også en jagt på en uvurderlig skat, der siges at give evigt liv til sin ejer: Den mystiske diamant kendt under navnet Flammernes Hav.

Denne bog var i det store hele en fornøjelse at læse, og til tider havde jeg ret svært ved at lægge den fra mig. Pulitzer-prisen er fortjent, ikke mindst på grund af sproget, handlingen og den sindrige komposition. Desværre var der nogle ting i slutningen af bogen, der skuffede mig lidt. Mere om det lidt senere.

Bogen er opdelt i tolv større hoveddele, og hver hoveddel er igen opdelt i en serie meget korte kapitler på 1-5 sider hver. I begyndelsen var det lidt svært for mig at leve mig helt ind i historien, fordi jeg hele tiden syntes at handlingen blev afbrudt, men inden længe begyndte puslespillet at tage form, og efter et stykke tid syntes jeg rigtig godt om disse korte kapitler, fordi jeg aldrig skulle vente længe på at finde ud af, hvad der fx skete hos Marie-Laure mens jeg læste om Werner.

Det kneb, Anthony Doerr overordnet benytter til at fastholde spændingen hos læseren er, at fortælle næsten hele historien i lange flashbacks. Ser man bort fra disse flashbacks centrerer historien sig om de allieredes befrielse af den franske kystby Saint-Malo, og spænder kun over nogle få dage. Helt i begyndelsen af bogen afsløres det at Marie-Laure befinder sig alene og forladt i et hus i den sønderbombede by, og at Werner, der nu er soldat i den tyske hær, er fanget i en kælder i nærheden under tonsvis af murbrokker sammen med to af sine kammerater. Kun få gange i løbet af de 559 sider vender historien kortvarigt tilbage til denne skæbnesvangre nutid, og mens vi hører om Werner og Marie-Laures opvækst og også kommer ret tæt ind på livet af flere af de bipersoner, der omgiver dem, ligger det store spørgsmål omme i baghovedet: Hvordan kommer de hver især ud af den knibe, de befinder sig i? Kommer de overhovedet til at møde hinanden? Det er en genial og gennemført komposition som er meget effektiv.

Ud over kompositionen er sproget en af de ting, der i høj grad bærer denne bog. Derfor har jeg også krydret min anmeldelse med en lille håndfuld ekstra citater til sidst. Historien er ikke som sådan handlingsmættet, men bogen bliver ikke på noget tidspunkt kedelig takket være det fine sprog, der ustandseligt danner små stemningsbilleder og rammende beskrivelser. Doerr skriver, så det føles som om, jeg sidder på en sky og ser på en ballet mens jeg drikker et glas af noget køligt og velsmagende. Det er legende let. Originalt og overraskende uden at blive tungt. Virkelig smukt og samtidig naturligt og hverdagsagtigt. Jeg kunne godt finde på at læse flere af hans bøger bare for at opleve det igen.

Selvom historien foregår under krigen, og der indimellem sker barske og skræmmende ting, er stemningen gennem det meste af bogen blid og håbefuld - nogle gange næsten hyggelig. Volden er ikke udpenslet, man skal tænke sig til de fleste af uhyrlighederne. Dette kunne jeg godt lide ved bogen, og derfor blev jeg lidt skuffet, da stemningen hen mod slutningen begyndte at ændre sig. Volden rykkede et skridt tættere på, og handlingen tog nogle drejninger, der gjorde at håbet forsvandt og alt det, jeg havde været igennem med karaktererne, pludselig virkede meningsløst. Der var ganske vist nogle af de ting, jeg havde håbet, ville ske til slut, som også skete, men ikke alle. Jeg har ikke noget imod en åben eller endda smertefuld og ulykkelig slutning, hvis bare den kan rummes inden for den indre logik, værket opbygger. Men det mener jeg ikke er tilfældet her. Jeg synes, Doerr træder over en grænse, han ikke skulle have brudt, hvis bogen som helhed skulle hænge sammen. Derfor er jeg ikke just tilfreds med slutningen.

Karakterer og dialog er lige så troværdige som man tør forvente af en Pulitzer-prisvinder. Romanen virker også til at være rigtig godt researchet, ikke kun hvad angår de historiske forhold og krigen, men også, for Marie-Laures vedkommende, hvordan det er at være blind og hvad det betyder for de mennesker, der er omkring hende. Det samme gælder for Werner og Marie-Laures store interesser, hhv. radioteknologi og havsnegle. Pludselig er jeg fascineret af hvad en radio i det hele taget er og hvordan den virker. Og Marie-Laures fascination af havet og dets beboere kædes sammen med gennemgående referencer til Jules Vernes klassiker En jordomsejling under havet, hvilket også var noget, jeg syntes godt om ved bogen. Alt i alt vil jeg sige, at Alt det lys vi ikke ser er et stort og smukt værk, der desværre har en træls ridse i lakken, som jeg umiddelbart efter endt læsning har svært ved at abstrahere fra.

Har du læst bogen, vil jeg meget gerne høre om din oplevelse i en kommentar herunder. Skriv også meget gerne og sig hej, bare fordi du har læst indlægget.

Hvis du klikker her, kan du se en tre minutter lang, engelsk anmeldelse af Alt det lys vi ikke ser på YouTube, der peger på en masse interessante detaljer ved bogen, jeg ikke har fået med her.

Flere citater fra bogen:

"Efter at Etienne har blæst lyset ud, knæler han i lang tid ved siden af sengen. Dødens knoglede skikkelse rider gennem byens gader under dem og standser nu og da sin ganger for at se ind ad et vindue."

"I entreen tøver de; det er ikke til at sige hvad der venter dem på den anden side af døren. Han husker den alt for varme balsal hvor han deltog i optagelsesprøven for fire år siden: stigen der var sømmet til væggen, de røde flag med den hvide cirkel og det sorte kors. Man går ud til kanten, man springer."

"Havet. Havet! Lige foran hende! Så tæt på hele tiden. Det suger og buldrer og plasker og rumler; det løfter sig og udvider sig og falder over sig selv; Saint-Malos labyrint åbner sig i en portal af lyd, der er større end noget hun nogensinde har hørt."

"Hvor er verden dog fuld af labyrinter. Et træs grene, rødders filigran, krystallers matricer, de gader som hendes far genskabte i sine modelbyer. Labyrinter i pigsnegles noprede huse og i overfladen på et træs bark og inden i en ørns hule knogler. Ingen mere kompliceret end den menneskelige hjerne, ville Etienne have sagt."

"Krigsdagbøger 1939-1945" af Astrid Lindgren

 

Forfatter: Astrid Lindgren
Udgivelsesår: 2016
Genre: Dagbog/historisk
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 361

"[6. august 1943] Da jeg tænkte på 'Ulvens' besætning, og da jeg læste Agapits bog, forsøgte jeg at forestille mig, at jeg havde Lars på den sunkne ubåd (dengang man troede, de sad levende på havets bund) eller med feber og betændte sår på et krigssygehus , og bare indbildningen var nok til skabe en smerte inde i mig, som ikke var til at bære! Hvordan føles det så ikke for dem, for hvem det ikke er indbildning, men grum virkelighed? Hvordan kan det være muligt, at menneskeheden skal lide sådanne kvaler, og hvorfor bliver der krig? Skal der virkelig bare et par mennesker som Hitler og Mussolini til for at drive en hel verden i undergang og kaos."

I 1939, da Astrid Lindgren var 32 år, brød anden verdenskrig ud. Hun besluttede sig for at begynde at skrive dagbog for at danne og fastholde et overblik over krigens gang. På det tidspunkt var hun endnu ikke kendt forfatter, "bare" en ung husmor og kontorist. I løbet af krigen fyldte hun sytten læderindbundne notesbøger med notater, avisudklip osv. Dagbøgerne lå indtil 2013 i en vasketøjskurv i Astrids hjem i Stockholm. Sidste år, i anledning af 70-året for krigens afslutning, blev dagbøgerne udgivet i Sverige og blev, for første gang, gjort tilgængelige for offentligheden. Og i år blev de så udgivet på dansk.

Selve bogen er en flot hardbackudgivelse i høj kvalitet med flotte scanninger af mange af de sider fra dagbøgerne, hvor Astrid har sat avisudklip o.lign. ind. Der er også adskillige fotografier af Astrid og hendes familie, taget i løbet af krigsårene. Selve dagbogsteksten er selvfølgelig transkriberet, og jeg er ikke faldet over en eneste trykfejl. Den eneste kritik, jeg har af udgaven er, at papirkvaliteten er så god, at bogen er så tung, at jeg somme tider fik ondt i hænderne af at sidde med den.

Hvad angår selve indholdet af dagbogen, så er hovedtemaet krigen, dens gang i hele verden, de politiske spændinger der driver den og de tragedier den medfører, både i og udenfor Sverige. Her udviser Astrid et forbløffende klarsyn og en imponerende evne til at forholde sig selvstændigt og kritisk til det politiske spil og mediernes udlægning heraf, som langt overgår, hvad man kan forvente af en husmor på hendes tid. I forvejen så jeg op til Astrid Lindgren som forfatter, men denne dagbog viste mig for alvor, hvor stort et forbillede hun i det hele taget er som menneske. Hendes optegnelser danner et billede af en yderst intelligent, handlekraftig, selvsikker og empatisk kvinde. Dette gælder både indholdet og den sproglige stil. Selv om hun endnu ikke var kendt forfatter, er hendes sprog levende og har en rigtig god syntaks til trods for, at teksten er skrevet i hånden og stort set ikke redigeret.

"[20. marts 1944] Det, som i øjeblikket er mest bemærkelsesværdigt, er fredsforhandlingerne mellem Finland og Rusland. De har været i gang længe nu og fører tilsyneladende ikke til noget resultat. Finnerne nægter at give sig trods pres fra England og USA. Det virker noget mystisk, det hele, synes jeg. Finland har kniven på struben, og snart må de vel gå ind på russernes betingelser. Kong Gustaf menes at have henvendt sig til Mannerheim og Ryti og bønfaldet dem om at forsøge at slutte fred."

Under krigen arbejdede Astrid med at foretage brevcensur for sikkerhedstjenesten. Jeg tror, det der gjorde allermest indtryk på mig i bogen var de afskrifter af breve fra arbejdet, hun ind imellem lavede og satte ind i dagbogen. Det var breve fra vidt forskellige mennesker, der på det grusomste blev berørt af krigen. Førstehåndsberetninger, der ellers aldrig ville have set dagens lys. Men også i sig selv oplever jeg dagbogen som en helt unik kilde til krigen. Den giver et indblik fra en ganske særlig vinkel, som ikke findes i nogen historiebog - et autentisk glimt fra et menneske i en situation ud over det sædvanlige.

Glimt fra hverdagen i familien Lindgrens liv dukker også jævnligt op, men oftest som en form for sidebemærkninger. Hun fortæller fx kort om, hvordan hendes børn klarer sig i skolen, hvordan familien fejrer jul og fødselsdage, og hvad hver især får i gave.

På sin vis er bogen noget tung at læse, da den jo side op og side ned rummer optegnelser af krigens gang og den politiske situation. Det tog mig omkring to måneder at læse den, men det var bestemt hele besværet værd.

Avisudklippene, der jo er scanninger af originalerne, er ikke oversat til dansk, så dem skimmede jeg blot, da jeg ikke er så stærk til svensk. Bogen er delt op sådan, at der er et afsnit med tekst og et afsnit med scanninger for hvert krigsår. Derfor anbefaler jeg at bruge to bogmærker under læsningen, da man ofte har brug for at bladre frem og tilbage mellem teksten og scanningerne. Desuden findes der bagerst i bogen et personregister, som er vældig nyttigt. Der er to forord: Et skrevet af den svenske forfatter Kerstin Ekman og et skrevet af redaktøren af den svenske udgave, samt et efterskrift af Astrid Lindgrens datter Karin Nyman. Disse tre paratekster er overskuelige og sætter dagbogen ind i en god forståelsesramme.

Selv om Astrid under krigen sikkert aldrig havde forestillet sig, at hendes dagbog kunne være relevant for andre, er de i dag blevet til en udgivelse, der vil være til inspiration og gavn for mange. Gennem denne bog har jeg fået lov at opleve anden verdenskrig på en måde, der er mere levende, vedkommende og autentisk end nogensinde før. Samtidig er jeg kommet tæt på en bemærkelsesværdig kvinde. Jeg vil varmt anbefale bogen til alle, der er interesseret i anden verdenskrig eller Astrid Lindgren.

Opsamling og TBR-fokus #3

Det føles som en evighed siden jeg sidst har skrevet et indlæg, og det er det jo også i blog-tid. De seneste uger har det været småt med tid og ro til at sætte mig til tasterne, men nu har jeg fået sommerferie og kan forhåbentlig både læse og blogge lidt mere ind imellem de mange familiebesøg, ferien byder på for mit vedkommende.

Sidste gang, jeg satte fokus på min TBR, (hvilket er fire måneder siden!), var jeg ret uafklaret med, hvad jeg ville læse det næste stykke tid, så jeg lavede en kort liste på kun otte bøger. Lidt senere tilføjede jeg to mere, bl.a. den rejsende bog Alkymisten af Paulo Coelho, så jeg kom op på ti, som det egentlig var meningen. Og siden da har jeg formået at læse fem bøger/serier ud af de ti. Disse fem var følgende:

Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen (bind 3, 4 og 5)
Denne serie står fortsat for mig som noget af det bedste, jeg har læst i år. Jeg elsker historien, karaktererne og Kenneth Bøgh Andersens skrivestil. Unødvendigt at sige, at jeg glæder mig som et lille barn til bind 6 udkommer her i efteråret. I april kom jeg vist til at skrive at den udkom senere på måneden - det var selvfølgelig en fejl. Desværre.

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee
En bog, jeg også hurtigt kom til at elske. Læs min anmeldelse her.

Septimus Heap af Angie Sage (bind 1)
Jeg købte hele denne serie i Arnold Buscks bogudsalg, og satte mig for at jeg ville læse hele serien fra begyndelsen, selvom jeg allerede havde læst bind 1 og 2 før. Jeg skulle nok bare have fortsat fra bind 3. Fortælletempoet er ikke så højt, og jeg kom lidt til at kede mig, også selvom der var mange detaljer i handlingen, jeg havde glemt siden sidste læsning. I hvert fald nåede jeg ikke længere end til bind 1, før jeg fik lyst til at gå andre veje. Selvom det er gode bøger, var jeg bare ikke lige tændt på mere Septimus Heap i denne omgang.

Fallen af Lauren Kate (bind 1, 2 og 3)
Her er en serie, jeg til gengæld gnaskede mig igennem forholdsvis hurtigt. Det sjove er, at jeg (vist nok pga. Tellerups sampak med de tre første bind) havde fået det indtryk, at der var tale om en trilogi, og jeg var så glad for at have alle tre bøger på reolen allerede inden jeg begyndte at læse dem. Det var først da jeg var godt i gang med bind 2, at jeg lavede lidt research på serien og opdagede, at bind 4 og 5 også var en ting. Suk. Tiden vil vise, hvornår jeg får råd til at anskaffe mig dem. Men det kommer nu nok ikke til at vare længe. Jeg bryder mig virkelig ikke om at have halve serier stående i min reol, haha. Desuden vil jeg selvfølgelig også gerne læse resten af historien. Fallen-serien er paranormal fantasy/teenageromantik med et tykt lag ekstra teenageromantik ovenpå. Plottet er noget tyndt hist og her, men jeg kunne godt lide den triste og dystre stemning, der herskede især i bind 1. Det var lige hvad jeg trængte til at begrave mig i Luce og Daniels dybe, inderlige, uovervindelige, altoverskyggende og på ingen måder realistiske kærlighed. For mig var denne serie totalt afslappende guilty-pleasure læsning. Måske skriver jeg en anmeldelse af den samlede serie, når jeg engang får læst den færdig.

Alkymisten af Paulo Coelho
En bog som var godt skrevet, men ikke helt så indholdsrig, som jeg havde håbet på. Læs min anmeldelse her.

Ud over ovenstående fem, har jeg også fået læst en del bøger, der ikke lige var på listen. Det var:

Skæbnens kald af Haidi Wigger Klaris (Dæmonherskerens arving bind 2)
Jeg valgte denne fordi jeg trængte til lidt let læsning, og fordi det var på høje tid, jeg fandt ud af, hvad der skete med hovedpersonen Ally efter at hun og hendes venner var kommet til at fremmane en dæmon på deres kostskole. Læs min anmeldelse af bind 1 og 2 her.

En - to - tre - NU! af Jesper Wung-Sung
Jeg blev interesseret i denne bog, da jeg så en trailer for filmatiseringen i biografen. Det viste sig at være en virkelig god bog, som jeg vil anbefale til alle og enhver. Det er allerede over en måned siden, jeg læste den, men jeg slugte den på én dag, og den sidder stadig inde i hjertet på mig (hvad der er tilbage af mit hjerte), og hvisker ting og sager. Ingen tvivl om at Jesper Wung-Sung virkelig kan noget med sproget, og også har noget på hjerte i sit forfatterskab. Læs min fulde anmeldelse af bogen her.

Dragen med de røde øjne og andre fortællinger af Astrid Lindgren
Jeg er en kæmpe Astrid Lindgren-fan, og har ledt efter denne bog temmelig længe. Da jeg så en dag i sidste måned vandrede ind i Bog og Idé på Kongensgade med et gavekort i hånden og spottede den på hylden, var der ingen tvivl om, hvad gavekortet skulle gå til. Det er en samling små fortællinger, der egentlig har en trist grundtone. De handler allesammen om børn, der oplever tab, savn og ensomhed -- men også får lov til at flygte fra en kold virkelighed og finde håb i fantasiverdener og oplever at være noget for andre.

Den sorte paraply af Lene Dybdahl
Jeg valgte at læse denne fordi den havde stået et stykke tid og stirret på mig fra sin plads på reolen. Det var en bog, jeg selv havde købt, og jeg syntes også det var for galt, at jeg endnu ikke havde læst nogen bøger af Lene Dybdahl, nu hvor jeg efterhånden havde set en del af hendes forfatterfredag-videoer på YouTube, som er yderst nyttige for forfatterspirer, og havde fået indtryk af at hun var lidt af et fænomen. Bogen var også rigtig god. Sproget og ordforrådet gjorde stort indtryk på mig. Handlingen var utrolig mættet og fuld af overraskelser. Karaktererne var spændende, varierede og troværdige. Jeg vil sige bogen havde alt det, der skal til for at være gribende og spændende, og det var faktisk næsten for meget af det gode. Jeg sad lidt med en fornemmelse af at manuskriptet var blevet vendt og drejet og trimmet og strammet så voldsomt at sjælen i det var ved at blive kvalt. Dette gik mig nok mere på end det ellers ville have gjort, fordi det lidt var af pligt at jeg læste bogen. Der er dog ingen tvivl om at jeg gerne giver Lene Dybdahls bøger en eller flere chancer til, og jeg håber også at komme til at møde hende på fantasyfestivalen i Esbjerg her i efteråret.

Coraline af Neil Gaiman
Også en bog jeg egentlig havde tænkt på at læse i evigheder (dvs. 3-4 år) -- og hvor er jeg glad for at jeg endelig fik det gjort. Den er lige så velskrevet som man forventer af en bog af en forfatter så stor som Neil Gaiman, og der var temaer og en stemning som jeg tydeligt kunne genkende fra Oceanet hvor grusvejen endte, som er den eneste anden bog, jeg indtil videre har læst af Gaiman, og som gjorde virkelig dybt indtryk på mig.

Det var en hurtig opsamling på de sidste fire måneders læsning. Dermed går jeg videre til at lave en ny liste med ti bøger/serier, jeg gerne vil læse i den nærmere fremtid. Heldigvis har jeg gjort en del forarbejde allerede ved i går morges at vælge hvilke bøger, jeg skulle have med på sommerferie. Og denne gang vil jeg som noget nyt, føje et par kommentarer til valget af hver bog/serie.

• Krigsdagbøger 1939-1945 af Astrid Lindgren (biografi/historie)
  Denne bog ønskede jeg mig til fødselsdag og var så heldig at få den af min far og hans kone. Jeg er faktisk næsten færdig med at læse den, og regner med at skrive en anmeldelse snart.
• Mediedidaktik i teori og praksis af Stig Toke Gissel (faglitteratur)
  Jeg læste dele af denne bog, da jeg gik på lærerseminariet. Den beskriver teorien om medieteksters multimodalitet og er super nyttig, hvis man, som jeg, kan lide at gå analytisk til værks med fx graphic novels, hjemmesider og computerspil. Jeg vælger at genlæse den nu, da min svigerinde og jeg tænker på at kaste os ud i et projekt, hvor den måske kunne være god at have i frisk erindring.

• Walden: Livet i skovene af Henry David Thoreau (klassiker/filosofi)
  En klassiker som citeres flittigt i den roman, jeg p.t. er ved at oversætte -- dvs. en win-win situation for mig at få den læst.
• Dangerous Games af Teri Terry (kort fortsættelse til Mind Games, sci-fi)
  Elsker bare Teri Terry <3
• Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr (historisk)
  Denne bog har sikkert stået på hylden alt for længe. Har kun hørt godt om den.
• Fallen 4 og 5 af Lauren Kate (serie, ungdom/fantasy)
  Jeg må jo vide hvordan det ender for Luce og Daniel, ikke?
• Mumitroldene af Tove Jansson (serie, børn/fantasy)
  Har stået på hylden siden Bogforum 2015. Regner med, det bliver rigtig hyggelæsning.
• The Illuminae Files af Amie Kaufman og Jay Kristoff (serie, ungdom/sci-fi)
  Denne serie har jeg fået anbefalet af min svigerinde. Jeg læste de første 20-30 sider, da jeg besøgte hende sidst, og den virkede både sjov og spændende.
• Min geniale veninde af Elena Ferrante (serie, historisk)
  Denne serie har jeg set/læst mange gode anmeldelser for på det seneste.
• Nordmosen (Inspector Erlendur) af Arnaldur Indridason (serie, krimi)
  Dette er en bog, min søster har lånt mig, og jeg er ret spændt på om den er noget for mig. Er jo normalt ikke så meget til moderne krimier, men vi får se.

Tak fordi du læste med, og jeg håber, du ønsker mig god læsning. Hvis du har nogen uddybende spørgsmål til nogle af de bøger, jeg nævner i dette indlæg, så skriv endelig en kommentar herunder. Skriv også gerne og sig hej bare fordi du har læst indlægget (for det er seriøst godt klaret, hvis du er nået helt hertil, og jeg vil så gerne høre fra dig).