NY Times "By the Book" tag

Jeg er blevet tagget af Camilla fra bloggen På en litterær sky, hvilket betyder, at jeg skal svare på nedenstående ti spørgsmål. Nogle af dem virker nemme nok for mig, andre ikke helt så ligetil. I hvert fald er her en chance for at lære lidt mere om mine boglige vaner.

1. Hvilken bog er der på dit natbord?
Der ligger faktisk tre bøger på mit natbord lige nu, så mit svar på dette spørgsmål bliver lidt langt. De ligger på mit natbord fordi det er nogle, som jeg er kørt lidt fast i, og derfor ikke har taget med mig rundt i lejligheden længe. To af dem er fagbøger, og det sker ret ofte, at jeg før eller siden kører fast i bøger, der tilhører denne overgenre, så det er nok ikke så overraskende.

Den ene er Antik Mytologi af Christian Gorm Tortzen, der er en kombineret redegørelse for, genfortælling af og leksikon over den romerske og græske mytologi. Som den ihærdige fantasylæser, jeg er, synes jeg det er spændende at komme så tæt som muligt på de originale kilder. Myterne er jo spændende i sig selv, men har også inspireret ufatteligt mange fantasyhistorier og -universer, og det er sjovt at sammenligne disse med de gamle tekster.

Den anden fagbog er Når tro og liv brager sammen af Jens Ole Christensen, og den handler om, hvordan det som troende kristen somme tider kan være vanskeligt at praktisere sine bibelske idealer i svære situationer og kriser i livet, såsom skilsmisse, dødsfald og lignende. Begge disse fagbøger er faktisk nogle, der interesserer mig virkelig meget, så jeg er sikker på, jeg nok skal få dem læst færdig før eller siden. Det er bare som om skønlitteraturen trækker lidt mere til hverdag, kender du det?

Den allernederste bog er Silmarillion af J.R.R. Tolkien -- værket, der udgør mytologien bag Ringenes Herre-universet. Som den store beundrer af Tolkien og hans forfatterskab, jeg er, burde jeg jo for længst have læst denne, og har også forsøgt to gange. Og den er også virkelig fascinerende, men bare så ... tung! Heldigvis har en youtuber ved navn JP Kloess lavet denne video, der med et glimt i øjet forklarer hele Silmarillion på bare tre minutter, hvilket må siges at gøre bogen lidt mere overskuelig, men selvfølgelig også noget mindre detaljeret ;)

2. Hvilken bog var den sidste, du læste, som du vil betegne som fantastisk?
Den faldne engel, som er femte bind i serien Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen. For nylig har Louise fra bloggen Kære dig skrevet en rigtig god anmeldelse af denne bog, så hvis du overvejer at læse serien, eller er betænkelig ved at gå videre fra bind fire, som jo ellers skulle have været det sidste, så hop over og bliv klogere af Louises anmeldelse.

3. Hvis du kunne møde en hvilken som helst forfatter – død eller levende – hvem ville det så være? Og hvad kunne du tænke dig at vide?
Dette er et af de svære spørgsmål, for selvfølgelig ville det være umuligt at vælge kun én :) . Navne som Astrid Lindgren, Tolkien, H.C. Andersen, Shakespeare og Jane Austen vælter ind i hovedet på mig. Og i bund og grund ville spørgsmålet nok være det samme til dem alle: "Hvor FÅR I det fra??"

4. Hvilke bøger vil man blive overrasket over at finde på din bogreol?
Det ved jeg såmænd ikke. Jeg er en forholdsvis åbensindet og - hvis jeg selv skal sige det - kompleks person, der gerne læser bredt, hvilket min bogsamling vist også afspejler, så jeg kan ikke umiddelbart få øje på nogen titler der på den måde stikker ud.

5. Hvordan organiserer du dine bogreoler?
Lige nu har jeg to reoler, en stor og en lille, hvor den store mestendels rummer skønlitteratur og den lille faglitteratur. Men begge er så proppede, at det er umuligt rigtigt at sætte dem i system. Jeg drømmer om en dag at købe et hus og indrette et bibliotek. Da ville jeg nok organisere bøgerne først efter genre, dernæst efter alfabetisk orden ud fra forfatterens efternavn. Jeg synes også bøger sorteret efter farve er rigtig flot, men det ville give mig totalt OCD fx at skulle dele en serie op for at få farverne til at passe.

6. Hvilken bog har du altid haft en intention om at læse, men aldrig kommet i gang med? Er der bøger, du er pinligt berørt over ikke at have læst?
Ud over Silmarillion, som jeg nævnte ovenfor, er jeg lidt pinligt berørt over aldrig at have fået læst Anne Franks dagbog, som jeg ellers har haft stående i reolen lige siden min konfirmation, hvor jeg fik den i gave.

7. Skuffende, overvurderet, bare ikke god: Hvilken bog føler du, du burde kunne lide, men det modsatte skete? Kan du huske den sidste bog, du lagde fra dig, uden at færdiggøre den?
Den seneste bog, jeg er kørt fast i, er Spartacus af Howard Fast. Problemet er nok lidt det samme som med Silmarillion: Det er ikke fordi den ikke er god eller fascinerende, den er bare virkelig tung. Sproget er ret gammeldags og formelt, og den virker noget langtrukken. Jeg overvejer stadig om jeg skal give den en chance til når jeg er færdig med de to bøger, jeg er i gang med lige nu. Ellers ender den nok også nederst i bunken på natbordet ...

8. Hvilken slags historier bliver du draget i mod? Hvilke gør det modsatte?
Jeg holder meget af historier der rummer et element af skæbne eller på en eller anden måde trækker på mytestof; historier, der formår at fortælle noget helt basalt om tilværelsen og på en eller anden måde minder mig om på ny, hvad det vil sige at være menneske. Herunder især coming of age-historier eller historer, hvor hovedpersonen på en eller anden måde finder sig selv og sin vej i livet. Mange børnebøger rummer disse ting, og de bedste af dem er skrevet på en måde, så voksne får mindst lige så meget ud af dem. Jeg elsker også historier, som er fortalt med en god portion humor, eller hvor fortælleren på en eller anden måde er anderledes eller ligefrem utroværdig, som fx i Bartimæus-trilogien af Jonathan Stroud.

Historier, jeg derimod ikke er så meget for er dem, som siger, at der ikke er noget håb, og at der ingen mening er med tilværelsen. Jeg har ikke noget imod, at tingene ikke altid ender godt, hvis der er en pointe med det, men jeg synes det er forkert, når alting i en bog bare ender i ingenting.

9. Hvis du kunne få statsministeren til at læse en bog, hvilken skulle det så være?
En biografi om Christen Kold og N.F.S. Grundtvig.

10. Hvad planlægger du at læse næste gang?
Det ved jeg ikke præcist, men jeg har planer om at tjekke Louise Haibergs trilogi Dæmondræberen ud indenfor overskuelig fremtid. Jeg håber ikke, den er for blodig eller for grov i sproget for min smag, for selve plottet lyder virkelig godt.

Det var spørgsmålene, og så er det jo min tur til at tagge tre andre bogbloggere. Det bliver Kirsten fra Læsehest med fantasy, Kathrine fra Bøger på tværs og Sabrina fra Sabrina's blog.

Jeg håber, du syntes det var hyggeligt at læse med. Glem ikke at lægge en kommentar herunder, om det så bare er for at sige, du har læst indlægget - det varmer alt sammen en bloggers hjerte ;)

"Skyggernes bog" og "Skæbnens kald" af Haidi Wigger Klaris

 

Forfatter: Haidi Wigger Klaris
Udgivelsesår: hhv. 2015 og 2016
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Antal sider: hhv. 285 og 248

Jeg har netop læst Skæbnens kald, som er anden del af H.W. Klaris' trilogi Dæmonherskerens arving. Første del, Skyggernes bog, læste jeg omkring jul, men var ikke umiddelbart parat til at skrive en anmeldelse efter endt læsning, så nu vælger jeg at anmelde begge bøger sammen, og derefter med begejstring se frem til at tredje bind udkommer.

Jeg valgte at læse disse bøger, fordi jeg mødte forfatteren til Bookeaters Convention i Odense i efteråret, og hørte hende fortælle om, hvordan hun havde fået ideen til bøgerne, og hvordan det havde været at skrive og få dem udgivet. Det kan du evt. læse mere om i dette indlæg. Jeg fik rigtig meget ud af hendes foredrag, og selvfølgelig dermed lyst til at læse bøgerne.

Da jeg havde læst første bog var jeg dog ikke ovenud begejstret. Jeg havde nok forventet noget lidt andet, og syntes der var nogle ting, der haltede lidt. Jeg syntes, karaktererne virkede lidt flade, og jeg syntes ikke, verdenen blev realiseret så tydeligt, som den kunne. Fx foregår bogen jo på en kostskole, men det var først til sidst i bogen, at undervisningen og en eller to af lærerne kom ind i billedet. Ellers var det kun karakterernes fritid, der blev beskrevet, og det gjorde, at jeg havde svært ved at danne mig et fuldt billede af deres hverdag. Jeg syntes heller ikke altid, der var logik i karakterernes handlemønstre, og der var mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med historiens baggrund. Dette irriterede mig lidt i starten, men efterfølgende har jeg opdaget, at disse ting, som jeg først opfattede som mangler, på en måde også er en styrke for bøgerne. Mere om det lidt senere.

Historien om Ally, der begynder på kostskolen Larchwood, som gemmer på en farlig hemmelighed, er faktisk ret spændende. I første bog følger vi hende, da hun ankommer til skolen, får sig nogle venner og fjender, opdager at der er en hemmelig kreds af elever på skolen, der dyrker mørk magi, møder spøgelset Catherine, og bliver kærester med en af drengene. Og første bog ender i en meget vellykket cliffhanger - så er du advaret!

Jeg havde en bedre oplevelse af at læse den anden bog i serien end den første. Her vidste jeg lidt mere om, hvad jeg kunne forvente af skrivestilen og bogens indhold. I anden bog bliver handlingen faktisk også endnu mere spændende. Der kommer lidt mere baggrundsinfo på, og ikke mindst følger vi Ally ned i underverdenen, hvilket gør at verdenen bliver noget bedre realiseret. Desuden kommer karakteren Tristan også ind i billedet. Han er en sød, men mystisk fyr, med sære mentale evner. Hovedkonflikten udvides og Ally og hendes venner er tvunget til at indgå nye alliancer.

Disse to bøger er nogle, man bare flyver igennem. Både fordi, de er spændende og svære at lægge fra sig, men også fordi skriften er forholdsvis stor, så der ikke står så meget på hver side. Det betyder, man skal bladre ret ofte, hvilket giver en dejlig fornemmelse af at man, som sagt, bare drøner igennem bogen. Sproget er meget enkelt og dialogen er overbevisende, fordi karaktererne bruger mange af de udtryk som unge bruger i dag. Og det er sammen med disse ting, at jeg ser de førnævnte svagheder ved bøgerne som en styrke. Sådan som bøgerne er skrevet og sat op, tænker jeg at de egner sig rigtig godt til børn/unge med lettere læsevanskeligheder, som har brug for en spændende læseoplevelse, hvor de kan relatere til karaktererne med det samme, og ikke skal kæmpe sig igennem lange beskrivelser af verdenen og mange baggrundsoplysninger. Og de egner sig også til dig, der lige trænger til at slappe af med en letfordøjelig paranormal fantasyhistorie. Men det er ikke bøger, der har en masse vigtigt at sige om livet - de skal læses for underholdningens skyld. Heldigvis byder de efter min mening på bedre underholdning end mange andre bøger af samme kaliber.

Ally er også en både sjov og troværdig hovedperson. Hun har et lidt hidsigt temperament, og hvad angår det med drengene, ja, så drøner teenagehormonerne rundt i kroppen på hende i snart den ene, snart den anden retning. Men hun er god nok på bunden, og en trofast veninde.

Som sagt glæder jeg mig til udgivelsen af tredje og sidste bind i serien. Jeg er spændt på, hvordan Ally og hendes venner overvinder de farer, der truer dem og deres verden, og så glæder jeg mig også til at læse mere om Tristan. Jeg forstår godt, hvorfor han især har indflydelse på Allys hormoner ;). Min konklusion er, at jeg absolut er fan af denne serie. Men for rigtig at få en god oplevelse af den, vil jeg sige at det er vigtigt at have de rette forventninger til sprog og indhold, som altså hører til i den lette ende.