onsdag den 25. oktober 2017

"Anne Franks dagbog"


Forfatter: Annelies Marie Frank
Originaltitel: De Dagboeken van Anne Frank
Udgivelsesår: 1993
Genre: Erindringer
Forlag: Aschehoug
Antal sider: 304

"Vi kan ikke gøre andet end så roligt som muligt at afvente enden på denne misère. Både jøder og kristne venter, hele Jordkloden venter, og mange venter på døden."

Når nogen spørger mig hvad jeg er i gang med at læse, og jeg så fortæller dem titlen, eventuelt efterfulgt af en lille forklaring om, hvad det er for en slags bog, er det næste spørgsmål som regel, "er den god?" Og det er jo i mange tilfælde også det mest naturlige at spørge om. Den, der spørger vil sikkert gerne have mulighed for at vurdere, om bogen er noget for ham/hende, og om den er værd at bruge tid på.

Der kan være mange forskellige grunde til at man vælger at vurdere en bog som god. Nogle gange er det fordi plottet bare er skruet mesterligt sammen. Andre gange kan det være fordi sproget er poetisk og flydende. Det kan være, vi møder nogle karakterer, der er så dybe og godt beskrevne, at vi næsten tror, de er virkelige. Det kan også være at historien er så gribende og rørende at vi bare bliver revet fuldstændig med. Ofte vil det nok være en kombination af disse og eventuelt andre ting.

Der findes også nogle bøger, hvor det ikke på samme måde giver mening at spørge om den er god. I hvert fald skal vi så forstå begrebet "god" på en lidt anden måde. Og det er fordi, at værket i kraft af sin egen natur er hævet over de kriterier, vi normalt bedømmer ud fra. Sådan en bog er Anne Franks dagbog.

"Ja, Kitty, Anne er et meget mærkeligt barn, men jeg lever også i en mærkelig tid og under endnu mærkeligere forhold."

I Amsterdam i juni 1942, til sin tretten-års fødselsdag, får den jødiske pige Anne Frank en dagbog. En hel bog fyldt med blanke sider. Hun bliver enormt glad for den. På trods af, at hun er en populær pige, føler hun sig ensom, og håber, dagbogen vil blive en slags erstatning for en fortrolig veninde. Hun begynder at fortælle dagbogen, som hun giver navnet Kitty, om sig selv og sine tanker, sin familie, sin skole og sine venner, både med alvor og humor. Det bliver hurtigt tydeligt, at Anne har en usædvanlig god observationsevne, er meget (selv-)reflekterende for en pige på sin alder. Man fornemmer også hvilke værdier, der præger familien Franks hjem. Anne har mange forholdsvis moderne synspunkter på ting som uddannelse, ligestilling og personlig frihed.

Mindre end en måned senere går familien, der består af Anne, hendes mor og far, samt storesøsteren Margot, under jorden for ikke at blive ofre for nazisternes jødeforfølgelser. De flytter ind i "Baghuset," som bliver deres hjem de næste to år. Her lever de i skjul sammen med en anden jødisk familie, van Daan, samt en enlig mand, Dussel. Der hersker de strengeste sikkerhedsregler. I dagtimerne tør de ikke lave den mindste støj. De kan aldrig gå udenfor, og maden er ringe og ikke særlig varieret. Dermed bliver der vendt op og ned på Annes tilværelse, men hun fortsætter ufortrødent med at skrive dagbog.

Hovedvægten ligger på Annes indre liv. Hun skriver om sine egne tanker, glæder og frustrationer og sin personlige udvikling. Forholdet til familien betyder meget for hende. Hun gengiver også ofte forskellige episoder fra livet i Baghuset, både de muntre og de konfliktprægede. Hun gør sig mange mere eller minde typiske teenage-tanker hvad angår drenge og seksualitet. Men også den politiske situation får nogle ord med på vejen i ny og næ.

"Den der er glad, vil også gøre andre glade."

Annes dagbog rummer sandsynligvis ikke hele sandheden om livet i Baghuset. Men som en rød tråd gennem alle brevene løber hendes ukuelige positivitet. På trods af alt det onde der sker omkring hende, insisterer hun igen og igen på at fokusere på alt det smukke, der findes i verden, og på det gode, der findes i mennesker. Dette budskab har givet håb og trøst til mange læsere, deriblandt Nelson Mandela, dengang han sad i fængsel på Robben Island.

Anne Franks dagbog er enestående. At gå under jorden var for hendes familie et slags selvvalgt fangenskab. De valgte en midlertidig indespærring i håb om en dag igen at kunne leve i frihed. Desværre kom de fleste af dem aldrig til at opleve det. Men gennem Annes dagbog kan vi opleve lidt af, hvordan det var at være dem, en jødisk familie under anden verdenskrig, og om hvordan det er at være en teenagepige, hvis liv, fremtid, håb og drømme fra den ene dag til den anden bliver forvandlet til glasmosaikker, der hvert øjeblik kan splintres og gå tabt for evigt.

lørdag den 21. oktober 2017

Dewey's Readathon Oktober 2017

Dette indlæg vil løbende blive opdateret indtil slutningen på Dewey's Readathon i morgen kl. 14.00.

Lørdag kl. 11.03 - forberedelser og forventninger
Så oprandt dagen, den 21. oktober, hvor alle læseheste med god samvittighed kan tilbringe et døgn fordybet i de bøger, de allerbedst kan lide. Lige nu er der 1.458 deltagere, der har meldt sig til på Readathon'ets hjemmeside, og hvor er det en inspirerende tanke, at jeg er med i så stor en læsefest!


Jeg har haft meget travlt her i efterårsferien, og har ikke nået at planlægge min deltagelse i ret mange detaljer. Men jeg havde besluttet mig for at begynde på mindst en ny bog til Readathon'et, som skulle være min Readathon-bog. Jeg havde både John Greens Turtles All the Way Down og Rosamunde Pilchers Konkylie-samlerne i tankerne, men Turtles er stadig ikke blevet afsendt (skal lige have fat i bookdepository.com, for de burde have sendt den for længst, og jeg kan snart ikke vente længere!!), og da jeg vågnede i morges havde jeg faktisk også lidt mere lyst til at gå i gang med en børnebog. Efter en tur rundt i hjemmets bogreoler har jeg nu plukket fire kandidater ud:
  • Silas og den sorte hoppe af Cecil Bødker (Silas serien bind 1)
  • Konkylie-samlerne af Rosamunde Pilcher
  • Vindens navn af Patrick Rothfuss
  • Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay af J.K. Rowling
Desuden er der to bøger, jeg allerede er i gang med, som jeg også har tænkt på, jeg kunne snuppe et kapitel eller to i, til afveksling. Det er Stephen King's On Writing, som jeg ofte har nævnt, og Rhett and Link's Book of Mythicality, som jeg ikke har nævnt før. Rhett and Link er to fyre, der har et underholdende show på YouTube, der hedder Good Mythical Morning. Jeg har fulgt dem i et par år. I starten syntes jeg de var ret mærkelige, men nu er jeg kommet til at holde meget af deres humor og de ting, de laver. Jeg er allerede over halvvejs i bogen, som jeg lytter som lydbog, og sandsynligvis vil jeg skrive en anmeldelse af den, når jeg engang er blevet færdig. Den er rigtig god.

Jeg har planer om at bage vafler i løbet af dagen, og hvis jeg er heldig, kan jeg nok overtale the hubs til at købe lidt snacks ind til mig, når han ordner dagens indkøb. Så jeg tror ikke, jeg går ned på kalorier :)

Jeg håber, I andre, der deltager, også er oplagte og godt forberedte, og ikke mindst at I har udvalgt nogle rigtig gode bøger. God læselyst.

Lørdag kl. 14.01
Ligesom i april har jeg begyndt Readathon'et med at donere et beløb til eventets officielle indsamling til organisationen Room to Read. Jeg vil opfordre dig til at gøre det samme :) Du kan finde indsamlingen på Readathon'ets hjemmeside under menupunktet Give! eller komme direkte til samme sted ved at klikke her.

Derudover er vaffeldejen næsten færdig og kan snart stå og trække et par timer indtil det bliver tid til vaffelpause.

Det betyder at øjeblikket nu er kommet, hvor jeg skal vælge, hvilken bog, jeg vil gå i gang med. I næste opdatering skriver jeg sikkert mere om, hvad jeg vælger, og hvorfor.

Lørdag kl. 15.34
Jeg har læst de første fire kapitler af Silas. Jeg har ikke læst den siden jeg var barn, og havde du spurgt mig for et par timer siden, om jeg kunne huske nogen detaljer fra den, ville jeg have sagt klart nej. Alligevel føles historien så velkendt. På hver eneste side sker der ting, som jeg ved, jeg har læst før, uden dog rigtigt at kunne huske det. Det er lidt som når man drømmer den samme drøm to gange, eller har dejavu.

En af kattene lader til at ville holde mig med selskab på sofaen. Max hygge. Men maven er begyndt at rumle, så nu tror jeg, det er tid til at bage vafler!


Lørdag kl. 17.43
Mens jeg bagte vafler, dækkede min søde ægtemand et flot kaffebord. Vaflerne blev rigtig lækre, og der blev endda en lille stak til fryseren.


Jeg har nu læst to kapitler mere i Silas og lyttet til et kapitel i The Book of Mythicality. Kan også mærke, at jeg ikke har fået helt nok søvn de sidste par dage, så overvejer om en lille lur inden aftensmaden er en god investering?

Lørdag kl. 20.57
Jeg lyttede et kapitel mere i Mythicality, hvorefter jeg sov en god times tid mens min søde, bedre halvdel lavede aftensmad. Jeg tror, det var en god ide med den lur, for nu går det rigtig godt med læsningen igen. Er netop nået til kapitel ti i Silas, og hvor er den bare god!

Jeg har ikke deltaget i nogen minichallenges indtil videre, og gør det sandsynligvis heller ikke til dette Readathon. Jeg vil hellere fokusere på bare at læse. Jeg har heller ikke kigget særlig meget på andre deltageres opdateringer, men jeg regner med at besøge og kommentere deres indlæg når eventet er forbi.

Lørdag kl. 22.48
Siden sidste opdatering har jeg nu færdiggjort både Rhett and Link's Book of Mythicality og Silas og den sorte hoppe. Jeg hygger mig så meget med historien om Silas, at jeg besluttede mig for at fortsætte med næste bog i den serie, Silas og Ben-Godik. Den er jeg nu ca. en fjerdedel inde i, og den er mindst lige så spændende som den første.


Men jeg trænger også til en lille pause nu, og vil derfor forberede mig på at gå til køjs. Måske vil jeg snuppe et kapitel eller to mere inden jeg lægger mig til at sove, men jeg skriver nok ikke flere opdateringer før i morgen formiddag.

Fortsat god læselyst til jer, der fortsætter ud på de små timer!

Søndag kl. 10.10
Jeg kunne ikke se nogen grund til at forsømme bibellæsningen på grund af Readathon, så inden jeg stod op i dag, læste jeg de tretten sidste kapitler i Første Mosebog. Det er historien om israelitternes stamfader Jakobs søn Josef, der af misundelse bliver solgt som slave af sine brødre i Kana'an og kommer til Egypten. Der går det ham imidlertid godt (han bliver så godt som konge over hele landet), så mange år senere, under en stor hungersnød, bliver han forsonet med brødrene og får sin far (som har savnet ham meget) at se igen inden han dør, og alle er glade.


Efter nu at have fået morgenmad og et dejligt, varmt brusebad, fortsætter jeg med Silas og Ben-Godik. Jeg er meget spændt på, hvordan Silas og hans ven mon redder den lille dreng Jef fra hestekragen, der har taget ham til fange og bruger ham som slave.

Søndag kl. 12.27
Uha, jeg synes tiden begynder at gå hurtigere og hurtigere, og klokken nærmer sig 14.00 med hastige skridt. De sidste par timer har jeg siddet i sofaen og nydt et par gode kopper te og cookies, mens jeg læste videre i Silas. Nu, efter en hurtigt frokost bestående af to stykker rugbrød med røget filet, en tomat og nogle agurkeskiver, er jeg parat til at sluge de sidste 30-35 sider. Bliver jeg færdig inden kl. 14.00, tager jeg sandsynligvis et par sider i On Writing.

Jeg ønsker alle en god slutspurt!

Søndag kl. 14.09
Det er ikke helt nemt at forstå lige nu, men Dewey's Readathon October 2017 er nu forbi. Mit hoved summer af alle de forskellige historier, karakterer, tanker og indtryk, de læste bøger har efterladt sig derinde.

Jeg blev færdig med andet bind i Silas-serien, Silas og Ben-Godik, og nåede også et godt stykke videre i On Writing, inden alarmen på telefonen lød, og det blev tid til at stoppe, strække mig, og tælle sammen hvor mange sider jeg havde læst i hver bog.

Resultatet er som følger:

  • Silas og den sorte hoppe: 177 sider
  • Silas og Ben-Godik: 212 sider
  • Rhett and Link's Book of Mythicality: 41 sider*
  • Bibelen: 13 sider
  • On Writing: 23 sider
I alt: 466 sider.

*Jeg ved ikke præcist hvor mange sider, jeg har læst i Mythicality, fordi det var en lydbog, men baseret på bogens samlede sideantal (272) og det antal kapitler, jeg har lyttet (3 ud af 20), anslår jeg at det må være ca. 41 sider.

Det er et resultat, jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg er også glad for, at jeg trods alt fik åbnet fem forskellige bøger, selvom jeg kun skiftede læsestof på tidspunkter, hvor det føltes naturligt.

Den tredje bog i Silas-serien står stadig i reolen (serien er meget længere end det, men jeg køber sandsynligvis ikke resten, hvis ikke Gyldendal fortsætter med at udgive dem i de nye udgaver). Den må jeg så læse i løbet af de næste par uger.

Når denne sidste opdatering er skrevet, er det tid til at vende tilbage til virkeligheden og hvad den har at byde på af vasketøj, rengøring og madlavning, men heldigvis også opmærksomt samvær med ham den dejlige, og vores to katte. Vejret ser ikke så ringe ud, så måske kan de sidste timer af efterårsferien også byde på lidt udendørs aktivitet. Det vil i hvert fald gøre godt med lidt motion og en stor mundfuld frisk luft.


Jeg håber også at I andre deltagere har fået fyldt hovedet med historier og ideer, der vil glæde og inspirere jer i ugen, der kommer. Jeg glæder mig til at læse om jeres døgn. Tak for en fantastisk læsefest.

tirsdag den 10. oktober 2017

Generel opdatering


Dewey's Readathon
Allerede om to uger er der igen Dewey's Readathon, og jeg regner med at deltage. Har du ikke hørt om Dewey's Readathon før, så er det en online event, hvor læseheste over hele verden sætter 24 timer af deres liv af til at læse så meget som de overhovedet kan. Readathonet bliver afholdt hvert halve år, og man kan deltage i forskellige mini-udfordringer og vinde præmier, hvis man tilmelder sig på hjemmesiden.

Denne gang har Dewey's Readathon 10-års jubilæum, så mon ikke det kommer til at blive en fest ud over det sædvanlige?

Der er et vigtigt spørgsmål vedrørende Readathon, som jeg endnu ikke har haft tid til at overveje så meget, og det er selvfølgelig hvilke bøger, jeg skal læse til eventet. Det er ikke sikkert, jeg finder ud af det, før dagen kommer. Men hvis Turtles All the Way Down kommer med posten inden, er den et godt bud.

Skildpadder hele vejen ned
er den danske titel på John Greens nye bog, der udkommer i dag, og som jeg glæder mig virkelig meget til at læse. Jeg forudbestilte den på engelsk for mere end to måneder siden via Book Depository, og har ventet utålmodigt lige siden. Jeg har endnu ikke fået besked om, at den er afsendt, men håber den kommer meget snart.

Heldigvis har John Green lagt en video op, hvor han læser første kapitel højt. Jeg tror lige, jeg skal ind og høre det igen ...

Lige nu læser jeg ...
Jeg er netop blevet færdig med Anne Franks dagbog for nogle dage siden. Det betyder at jeg er kommet ned på tre "aktive" bøger (= bøger, jeg er i gang med). Den første er On Writing af Stephen King. Jeg læste første del af bogen, der er en slags autobiografi, for to-tre måneder siden, og holdt så pause, da jeg var kommet et lille stykke ind i anden del, der handler om det at skrive. Men jeg tror, det er tid til, at få læst den færdig, eller i det mindste tage en bid mere.

Den anden er Silmarillion af Tolkien, som jeg også har været i gang med længe. Den har en utrolig mættet handling, som også bedst glider ned i mindre bidder. Men skøn, skøn læsning.

Den tredje er Mødet ved Milepælen af den norske forfatter Sigurd Hoel. Og det er nok den mest normale bog, jeg er i gang med for øjeblikket. Ikke at det siger særlig meget. Faktisk er den også lidt speciel, for der er ikke så meget handling, men rigtig mange tanker. Dog er det rigtig spændende tanker, fx om, hvor det onde kommer fra, hvad der gør mennesker til nazister, og den slags. Ikke just hyggelæsning, tænker du måske, men den er rigtig godt og smukt skrevet, så det er alligevel en nydelse at læse.

tirsdag den 26. september 2017

Opsamling #6

Dette er en opsamling af de bøger jeg har læst siden slutningen af marts, hvor jeg lavede Opsamling #5. Det er blevet til ti forskellige bøger/serier på trods af, at jeg kun har vinget fire punkter af på min TBR-liste. Det er altså ikke gået så godt med at holde mig til TBR-listen på det seneste, så jeg overvejer, om ikke jeg burde droppe det system og i stedet blot skrive opsamlinger hver gang, jeg har læst fem-syv bøger - også fordi det ofte bliver til dobbeltkonfekt når jeg skriver om bøgerne ad to omgange.


Jeg vil som sædvanlig give en kort beskrivelse af min oplevelse med hver bog. Nogle har jeg mere at sige om end andre, men heldigvis kan jeg sige noget positivt om dem alle.

Helte og Hobbitter af Jakob Levinsen
Dette er en bog der rummer en rigtig fin og overskuelig introduktion til Tolkiens forfatterskab. Jeg kunne rigtig godt lide den, og synes den har fået en del uberettiget kritik på Goodreads. Hvis du vil vide mere, kan du læse min fulde anmeldelse her.

Harry Potter bind 4-7 af J.K. Rowling
Sidste gang, jeg lavede en opsamling, var jeg netop blevet færdig med bind tre i min genlæsning af Harry Potter-serien. Lige siden jeg som teenager første gang jeg læste disse enestående bøger, har de været nogle af mine absolutte yndlingsbøger. Nu var det imidlertid en del år siden jeg læste dem sidst, og mange detaljer i historien var gledet ud af hukommelsen. Men jeg tror, det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv i år, at genlæse historien om "the boy who lived". Al dens genialitet og dybde ramte mig på ny, og jeg er overbevist om at Harry, Ron og Hermione altid vil have en ganske særlig plads i mit hjerte.

Wonder af J.R. Palacio
Denne bog valgte jeg, sammen med Harry Potter and the Order of The Phoenix, at læse under Dewey's Readathon i april. Det var en bog, jeg havde haft i kikkerten et godt stykke tid, og det er en bog, der egner sig rigtig godt til et readathon. Den var nem at læse, men sjovt nok ikke helt så nem at komme over. En meget rørende bog, der på mange måder rammer fuldstændig plet hvad angår 10-årige børns sociale verden, reaktionsmønstre og tænkemåder. Bogen om den handicappede dreng Auggie er en rigtig god historie om det at turde når det gælder. At se igennem facaden, at vælge det gode frem for det nemme. Kan varmt anbefales til både børn og voksne.

Mordet på Orientekspressen af Agatha Christie
Denne klassiske krimi fra 1934, med Hercule Poirot som detektiv, er hurtig læst, underholdende og spændende. Jeg nød det gammeldags sprog og de mange forskellige karakterer.

Moln - Jorden husker af Michael Kamp
Denne ungdomsgyser lånte min mand på biblioteket, og på en eller anden måde lykkedes det ham at overtale mig til at lytte til, at han læste den højt. Selvom jeg ikke er den store fan af gys og gru, er jeg alligevel glad for at have fået historien om den fiktive provinsby Moln med i bagagen. Læs hele min anmeldelse her.

The Bell Jar af Sylvia Plath
Denne bog har ligget i udkanten af min radar i flere år. Som tidligere nævnt er jeg gennem tiden stødt på referencer til den rundt omkring, og det er rart endelig, efter endt læsning, at forstå disse referencer til bunds. Det er også let nok at forstå hvorfor denne bog har opnået status som moderne klassiker. I sin tid (1963) har den slået et gevaldigt slag, både for forståelsen af psykiske lidelser og for kvindefrigørelsen. Men det er nok det autobiografiske islæt der især gjorde den til noget særligt for mig. Jeg havde frygtet den ville være tung og trist at læse, men det var dog ikke tilfældet. Forfatteren formåede at sætte tingene på spidsen, og med en lettere morbid humor at gøre grin med hovedpersonen (og dermed måske sig selv?), såvel som mange andre karakterer og situationer. Jeg valgte at læse bogen på originalsproget. Det var ret udfordrende på grund af mange tids- og geografisk specifikke amerikanske udtryk, men det gik. Selvom jeg ikke altid syntes, den unge Esther traf de rette beslutninger, beundrede jeg hende dybt for hendes mod og selvtillid.

Jeg, Coriander af Sally Gardner
En helt fantastisk YA-fantasy om pigen Coriander, der er datter af en købmand i 1600-tallets London. En bog om kærlighed og venskab, og om at være tro mod sig selv, selv når kræfter, der virker meget større end én selv, forsøger at lave én om. Læs hele min anmeldelse her.

Gemina (bind 2 af The Illuminae Files) af Amie Kaufmann og Jay Kristoff
Gemina byder på mere af samme skuffe som bind 1 i denne Sci-Fi trilogi. Om muligt er der endnu mere fart på sagerne. Den underholdende stil fortsættes på et nyt sted i det ydre rum, og med et nyt sæt af en kvindelig og mandlig hovedperson. Historien er ikke dårlig, men for mig er styrken ved denne serie helt klart found footage-formatet. Bøgerne fremstår som en samling af emails, dagbogssider, chat-sessioner, overvågningskamerasekvenser og lignende, og det er op til læseren selv at stykke historien sammen ud fra de forskellige dele. Samtidig er det grafiske udtryk i bogen også i høj grad med til at fortælle historien. Det aktiverer læseren på en helt anden måde end traditionelle bøger, og det synes jeg er en sjov udfordring. Historien, dialogerne og karaktererne er desværre noget kliché-prægede. Til gengæld har både karaktererne og sproget et herligt strejf af politisk ukorrekthed. Historien behandler også vigtige emner såsom retfærdighed, kunstig intelligens, magt, og det at kunne se virkeligheden fra forskellige synsvinkler. Jeg vil højst sandsynligt også læse tredje bog i serien, når den udkommer.

Gådefuld sejlads af Erskine Childers
Denne bog var en rigtig god læseoplevelse. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente af denne godt 100 år gamle klassiker, som jeg fik i julegave sidste år, men eftersom den skulle være Winston Churchills yndlingsroman, måtte den jo have et eller andet at byde på. Og det havde den også. Jeg må dog advare og sige at lystsejlads er et emne, der fylder rigtig meget i bogen. Der er mange (sø)forklaringer og beskrivelser af vejr, vind, strøm og deslige, samt en stor mængde ord og udtryk som ikke-sejlere kan have meget svært ved at hitte rede i. Men hvis man er den tålmodige type, skal man ikke lade sig afskrække af det. Bag al sejler-lingoen gemmer der sig nemlig en både spændende og rørende historie om to mere eller mindre almindelige gutter, Carruthers og Davies, der af kærlighed til deres fædreland (og måske også lidt til en sød pige), kaster sig ud i at løse et mysterium, der viser sig at blive temmelig farligt, men også ganske afgørende for hele Englands fremtid. Det er en meget realistisk fortalt historie, der skrider stille og roligt fremad, så jeg opdagede slet ikke, hvor grebet jeg var af den, før jeg næsten var nået halvvejs. Men så var den heller ikke til at lægge fra sig igen. Det var også lidt sjovt at hovedpersonerne lægger vejen forbi den danske by Sønderborg på deres sejlads. Bogen er blevet filmatiseret flere gange, og har angiveligt haft stor indflydelse på spionroman-genren. Det tror jeg gerne.

Esben, Esben og Jakob og Esbens hemmelighed (tre bøger i Esben-serien) af Knud Erik Pedersen
Denne serie af børnebøger er udgivet i 1980'erne, men foregår i tiden fra 2. verdenskrigs begyndelse og fremad. De giver en rigtig god beskrivelse af livet på landet på den tid. Hovedpersonen Esben er seks år i den første bog. Han er en meget følsom og tænksom dreng, der ikke får ret mange muligheder i hverdagen for at tale om, hvad der foregår inde i hans hoved. Ofte bliver han misforstået af de mennesker, der er omkring ham, både børn og voksne. Især den første bog syntes jeg var lidt trist at læse, fordi Esben virkelig ikke havde det nemt. Men i de to følgende bøger begynder tingene at køre lidt bedre for ham. Han får lidt flere succesoplevelser, og opnår flere af de andre børns respekt. Jeg synes forfatteren er god til at fange den irrationelle frygt man kan have for alle mulige ting som barn, og den type konflikter, der kan opstå børn imellem, og også mellem børn og voksne. Jeg forestiller mig nemt, at bøgerne for en stor del er baseret på Knud Erik Pedersens egne erindringer. Disse tre bøger er oprindeligt udgivet af Gyldendals børnebogklub, og det var min mor, der fandt dem på et loppemarked. Siden har jeg fundet ud af, at der er flere end tre bøger i serien, men jeg tror nu ikke, jeg behøver sætte jord og himmel i bevægelse for at finde og læse resten. Det er udmærkede børnebøger, som jeg tror mange børn (måske især dem, der har samme type personlighed som Esben) ville blive glade for.

Hvis du har holdt ud til vejs ende af dette indlæg, håber jeg, du har lyst til at skrive en kommentar og sige hej, og måske fortælle om du har læst nogle af ovennævnte bøger? Eller er du måske blevet fristet til at prøve nogle af dem?

søndag den 24. september 2017

"Jeg, Coriander" af Sally Gardner


Forfatter: Sally Gardner
Originaltitel: I, Coriander
Udgivelsesår: 2005
Genre: YA/fantasy
Forlag: Sesam
Antal sider: 319

"Vi lever for at dø, vi dør for at leve evigt."

Denne bog hørte jeg som lydbog på e-reolen. Det er nok den første rigtige lydbøg, jeg har hørt fra start til slut. For mig er det store plus ved lydbøger, at jeg kan strikke mens jeg lytter. Ulemperne er, at jeg ikke selv bestemmer tempoet, og at det ikke lige er så nemt at bladre en side tilbage, eller holde en pause. For ikke at sige, hvad der sker hvis man falder i søvn og vågner op et stykke tid efter, og pludselig ikke aner, hvor man er henne i historien! Det er nok derfor, jeg ikke har hørt så mange lydbøger, og jeg ved heller ikke om jeg kommer til det i fremtiden.

Hvad angår lige denne bog, Jeg, Coriander, var jeg ikke 100% begejstret for stemmen, der læste op, men selve bogen var mildest talt fantastisk.

"Hvad mere kan nogen tage fra mig?" sagde far med bøjet hoved. "Hvor end jeg går hen bærer jeg mit helvede med mig."

Jeg, Coriander er en standalone YA-fantasy for piger, og den foregår i London i 1600-tallet. Hovedpersonen og jeg-fortælleren Coriander vokser op i relativ velstand i et hjem fuldt af kærlighed og tryghed. Men før hun bliver stor, dør hendes mor. Hendes far gifter sig sidenhen (af nød) med en enke, der er meget streng puritaner. Coriander bliver hurtigt fanget som en lus mellem to negle af de modstridende værdier, der hersker i hendes hjem og i samfundet, og da hendes far af politiske grunde bliver tvunget til at forlade landet, er hun overladt til sin ukærlige stedmor og hendes uhyggelige ven, puritanerpræsten. Langsomt men sikkert frarøver disse to personer Coriander alt, hvad hun har kært, ja hele hendes identitet.

Men samtidig opdager Coriander en forunderlig sandhed om sin afdøde mor. Denne nye viden fører hende ud på en rejse til en anden verden. Her finder hun svar på en mange af de ubesvarede spørgsmål hun har om sin baggrund. Og så møder hun en helt ny slags kærlighed. Men også i denne virkelighed findes der farer, der truer med at knuse hele hendes verden ...

"Jeg har lært at der ligger stor magt i ord, lige meget hvor lange eller korte de så er."

Det historiske og politiske miljø skaber en detaljeret og troværdig ramme om historien og om Coriander som hovedperson. Sally Gardner har uden tvivl brugt mange timer på historisk research, og det er lykkedes hende rigtig godt at skabe en spændende balance mellem 1600-tallets grå London og den bagvedliggende strålende eventyrverden. Bogens fantasy-element virker dermed ekstra fortryllende.

Jeg elskede denne historie og ville ikke have, at den skulle ende. For en YA-fantasy var den faktisk forholdsvis uforudsigelig. Jeg mærkede al Corianders frygt og fortvivlelse inden i mig selv, og kunne slet ikke se, hvordan hun dog skulle klare skærene og slippe af med sine plageånder. Det er den slags bog, der virkelig handler om noget vigtigt i tilværelsen. Corianders forhold til sig selv såvel som omverdenen står de hårdeste prøver. Hendes historie viser, hvad sandt venskab og kærlighed er, hvad familiebånd betyder, og hvor vigtigt det er, at man er tro mod sig selv. Der er noget over den, som minder mig om mine yndlingsbøger fra barndommen, og jeg er kun glædeligt overrasket over at genfinde den stemning i en nyere ungdomsbog. Den når helt ind og efterlader et lysende, varmt mærke i sjælen.

"Jeg anede ikke at hjertet kunne forårsage så mange problemer og stridigheder. Det kunne knuses og alligevel heles. Det kunne såres og alligevel helbredes. Det kunne gives væk og dog gives tilbage, mistes og findes. Alt dette kunne det, og alligevel var man i live, dog ifølge nogen, kun lige."


PS. Citaterne i denne anmeldelse er fundet på goodreads.com og oversat til dansk af mig. Derfor passer de sandsynligvis ikke ord for ord til den trykte, danske oversættelse, men giver forhåbentlig alligevel en ide om bogens stemning og temaer.

torsdag den 31. august 2017

"Moln - Jorden husker" af Michael Kamp

Jeg fik ikke taget et billede af bogen, før den skulle afleveres på biblioteket, så dette billede er venligst udlånt af Simone fra boghjoernet.dk.

Forfatter: Michael Kamp
Udgivelsesår: 2011
Genre: Gyser/ungdomsbog
Forlag: Tellerup
Antal sider: 217

En teenage-gyser med noget på hjerte. Sådan ville jeg beskrive denne bog, hvis jeg kun måtte bruge én sætning.

I 2014 hørte min mand og jeg Michael Kamp fortælle om livet som gyserforfatter på Bookeaters Convention. Vi kunne begge rigtig godt lide foredraget, selvom jeg normalt går i en stor bue uden om gys og gru. Det var da også min mand, der lånte denne bog på biblioteket og overtalte mig til, at han skulle læse den højt for mig. Det blev til en hel række (u)hyggelige eftermiddage og aftner i sofaen. Og jeg må sige, jeg er glad for at have læst (eller rettere hørt) bogen, men jeg er også rigtig glad for, at jeg ikke gjorde det alene!

Hvert kapitel rummer sin egen lille historie om en eller flere af de store elever på skolen i den lille provinsby Moln. Med hver historie danner der sig dog også et større -- og hurtigt mere og mere skræmmende -- billede af skolen og livet for indbyggerne i Moln. De gør tingene på deres egen måde i Moln, og med god grund. Indbyggerne må tage visse forholdsregler, for der lurer mange uforklarlige farer ...

Bogen er rigtig vellykket, både som gyser og som ungdomsbog. Nu skal der ganske vist ikke så forfærdelig meget til at skræmme mig, men i en lang periode efter at have læst bogen var jeg meget hurtig til at tænde lyset, når jeg skulle op og tisse om natten, hvor jeg tidligere ikke havde noget imod at gøre det i mørke.

Forfatteren demonstrerer desuden en rigtig fin indsigt i livet som teenager og skoleelev. Dialogerne og karakterernes reaktioner passer til målgruppen. Og bogen tager underhånden fat om en del tunge emner, som mange unge i dag må tumle med alene. Den formår ydermere at give disse emner en åben og fordomsfri behandling, selvom historien og gyset hele tiden står som det centrale i læseoplevelsen.

Bogen rummer også en del humor, og den er meget opfindsom med henblik på at skabe skræk og rædsel. Måske skal man tænke sig om to gange, før man ignorerer en åndssvag kæde-sms, og måske skal man bare være evigt taknemlig for, at det ikke er nødvendigt at barrikadere sit hus for med frygt og bæven at holde jul, sådan som det er tilfældet for indbyggerne i Moln ...

Michael Kamp har en baggrund som folkeskolelærer, og den baggrund synes jeg han har brugt på bedste vis til at skabe et genkendeligt univers med Moln skole i centrum. Bogen vil også gøre sig godt i danskundervisningen. Et nærliggende spørgsmål er måske, om forfatteren er mere lærer end forfatter. At dømme ud fra Moln - Jorden husker er det ikke tilfældet. Bogen virker ikke på nogen måde til bevidst at være skrevet med henblik på undervisning -- noget som ofte kan virke hæmmende og irriterende. Det er nok nærmere fifty-fifty. Bogen er i hvert fald rigtig god, og når jeg tænker tilbage på foredraget, ville jeg også gerne have oplevet Michael Kamp som lærer.

Michael Kamp skriver godt. Sproget er enkelt og letlæseligt, men dermed hverken fladt eller kedeligt. Historierne er velkomponerede. Gys, beskrivelser, dialoger og så videre går virkelig op i en højere enhed, som gjorde at jeg levede mig rigtig meget ind i historien. Sidst men ikke mindst mindede bogen mig, på godt og ondt, om en vigtig sandhed: Lærere er også mennesker. Hårdtarbejdende mennesker, som vil vores børn det bedste. Har du værdsat en lærer i dag?

tirsdag den 27. juni 2017

Ny bog på vej fra John Green

For få dage siden bekendtgjorde John Green, en af mine yndlingsforfattere, i en video på YouTube, at han har skrevet en ny bog.

Du kan tro, jeg hoppede i stolen af glæde over den nyhed!

Bogen udkommer i USA den 10. oktober, og bærer titlen Turtles All the Way Down. Den handler ifølge forfatteren om en ung kvinde, der forsøger at løse et mysterium samtidig med at hun må kæmpe med en psykisk sygdom. På Amazon står der desuden at hovedpersonen hedder Aza Holmes, og at historien handler om livslangt venskab, et uventet gensyn, Star Wars fanfiction og tuataraer (en slags øgle, der lever på nogle små øer ud for New Zealand).

John Green siger i videoen, at historien selvfølgelig er opspind, men alligevel meget personlig, fordi han selv lider af en psykisk sygdom (OCD med bl.a. depression som følge).

Jeg har ikke glædet mig så meget over en ny udgivelse i meget lang tid, og det er ikke blot fordi jeg kan lide John Greens forrige bøger og gerne vil læse mere fra hans hånd. Igennem flere år har jeg fulgt ham på hans og hans brors fælles YouTube-kanal, hvor han bl.a. har været meget åben omkring sit mentale helbred og sin usikkerhed om hvorvidt han nogensinde ville færdiggøre en bog igen (det er fem et halvt år siden hans sidste bog, The Fault In Our Stars, udkom).

Faktisk er han ikke så meget en af mine yndlingsforfattere som et af mine generelle store forbilleder som menneske. At han så også er virkelig dygtig til at skrive bøger er på en måde bare en bonus. Mange af de udfordringer, han har stået og står i, er jeg ikke selv fremmed for. Så halvdelen af glæden over Turtles All the Way Down skyldes også bare, at det endelig er lykkedes for ham. Sådan, John!

Se videoen "My New Book" her:



Og se evt. videoen "Failing to follow up The Fault in Our Stars" her: